Eksperter kritiserer aftale om religiøse forkyndere

Som led i imamaftale foreslås en ulovliggørelse af tilslutning til strafbare handlinger i en religiøs kontekst. Men formuleringen er for vag og vil blive svær at føre ud i livet, siger eksperter. Kirkeministeren afviser kritikken

Kirkeminister Bertel Haarder (V) medgiver, at de radikale imamer har været brugt som anledning til at iværksætte disse forslag om religiøse forkyndere.
Kirkeminister Bertel Haarder (V) medgiver, at de radikale imamer har været brugt som anledning til at iværksætte disse forslag om religiøse forkyndere. . Foto: Uffe Weng.

Det er et af imamaftalens mest centrale og omdiskuterede elementer, men hvad betyder det egentlig, og hvem vil det ramme, når regeringen og støttepartier vil kriminalisere ”udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring”?

Ifølge eksperter er det tvivlsomt, om netop det tiltag vil have en effekt, ligesom det kan tvinge visse religiøse forkyndere længere under jorden. Det siger blandt andre adjunkt Niels Valdemar Vinding, der forsker i islam og trossamfund uden for folkekirken på Københavns Universitet.

”Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger vil sandsynligvis kunne ramme de imamer, der har opfordret folk til at slå deres børn, hvis de ikke beder, eller billiger vold i hjemmet. Men det bliver svært at håndhæve, for den slags ytringer fremsættes ofte i lukkede og private forsamlinger. Et indgreb som dette vil derfor formentlig føre til, at de undlader eksplicit at billige disse strafbare handlinger eller gør sig umage med at holde det uden for offentlighedens søgelys,” siger Niels Valdemar Vinding og henviser til vanskeligheden i at vurdere, om oplæsning af kontroversielle skriftsteder i Koranen eller Bibelen vurderes som billigelse, faglig undervisning eller blot recitering:

”En religiøs forkynder ville kunne prædike eller gengive fagligt indhold om eksempelvis islamisk strafferet eller profetens flerkoneri, men vil man som tilhører forstå det, som om han billiger det? Hvordan vurderer man, at en religiøs forkynder billiger islamiske straffe eller blot bruger meget tid og energi på det? Og hvordan trækker man den grænse og samtidig sikrer trossamfundenes ret til religiøs undervisning?”, spørger Niels Valdemar Vinding.

Svend Andersen, professor i teologi og formand for Selskab for Kirkeret, vurderer ligeledes, at det er tæt på virkningsløst med en lov, der kriminaliserer billigelse af visse ytringer:

”Jeg mener dybest set, at det er et slag i luften, som jeg ikke kan forestille mig har en konkret virkning. Jeg hæfter mig ved, at der er tale om ’billigelser’, og her er sprogbrugen vigtig, for en billigelse er noget andet end at opfordre til en forbrydelse. Opfordrer man, kan man være en medvirkende årsag, men at billige har ikke den samme aktive karakter,” siger Svend Andersen.

Men ordlyden er i virkeligheden ikke det største problem, mener han.

”Det egentlig problem er ikke, om man billiger kriminelle handlinger. Det grundlæggende er synet på Koranen blandt muslimer. Man kan jo spørge sig selv, hvorfor vi ikke har det samme problem med radikale præster i folkekirken, for i Det Gamle Testamente står der også, at man skal stene utro kvinder. Men forskellen er, at vi er i stand til at sige, at der er visse bestemmelser i Bibelen, som kan betragtes som irrelevante. Det kan vi, fordi vi har et andet syn på Bibelen end islam har på Koranen,” siger Svend Andersen.

Skal problemet med radikalisering i muslimske miljøer løses, kræver det ifølge Svend Andersen ikke ny lovgivning, og det kan heller ikke løses inden for et folketingsår:

”Det kræver oplysning og samtale. Kristendommen har været igennem den samme læreproces, men det har varet århundreder. Men rokker man ikke ved synet på skriften, kommer man ingen vegne,” siger han.

Det er ikke alle strafbare handlinger, som det vil blive ulovligt at tilslutte sig i en religiøs kontekst. Af aftaleteksten fremgår det, at det i lovforslagets bemærkninger vil blive fastslået, at det blandt andet omfatter specifikke strafbare handlinger som eksempelvis stening, piskning, korporlig afstraffelse af børn, håndsafhugning, tvangsomskæring af kvinder, indgåelse af tvangsægteskab og flerkoneri med videre.

For Fatih Alev, imam ved Dansk Islamisk Center, er det ikke overraskende, at aftalen om religiøse forkyndere vil ulovliggøre strafbare handlinger, som tidligere har været knyttet til radikale imamer.

”På den måde er det en tilståelsessag fra regeringen og de øvrige partier bag aftalen i forhold til at ramme et særligt trossamfund, muslimerne. Det er bekymrende, men ikke overraskende, da regeringen og støttepartierne på dette område hele vejen har ført en politik, der skulle tækkes Dansk Folkeparti.”

Kirkeminister Bertel Haarder (V) medgiver, at de radikale imamer har været brugt som anledning til at iværksætte disse forslag om religiøse forkyndere:

”Men da vi er tilhængere af retsstatens principper, er det stadig generelle bestemmelser, vi er blevet enige om, men Fatih Alev har ret i, at anledningen er disse imamer,” siger Bertel Haarder.

Han ønsker heller ikke endnu at smide håndklædet i ringen, selvom eksperter vurderer, at indgrebet formentlig kun vil have en lille effekt:

”Man kan jo håbe, at de nye bestemmelser blandt andet kan få flere muslimske kvinder til at sige fra, fordi det, de udsættes for, faktisk er blevet ulovligt,” siger Bertel Haarder med henvisning til TV 2’s afsløringer af, at en imam eksempelvis talte for stening og piskning af utro muslimske kvinder.

Han sammenligner også den nye aftale med den endelige afskaffelse af revselsesretten i 1997.

”Og så vil jeg gerne minde om, at da vi forbød afstraffelsen af børn, da sagde man også, at det var et slag i luften, og at det ikke kunne kontrolleres, men sandheden er, at det har haft en effekt. Folk er holdt op med at slå deres børn,” siger Bertel Haarder.