Eksperter: Krucifiks-dom er ingen blanko-check

Fadervor i skolen er stadig på kanten, trods krucifiks-afgørelse, vurderer eksperter

Stéphanie Lagoutte, seniorforsker ved Dansk Institut for Menneskerettigheder, peger på, at den nye dom kan være en bombe under fremtidige forbud mod muslimske tørklæder i skolerne, i hvert fald i lande, der ikke som Frankrig og Tyrkiet har et forfatningsmæssigt krav om verdslighed.
Stéphanie Lagoutte, seniorforsker ved Dansk Institut for Menneskerettigheder, peger på, at den nye dom kan være en bombe under fremtidige forbud mod muslimske tørklæder i skolerne, i hvert fald i lande, der ikke som Frankrig og Tyrkiet har et forfatningsmæssigt krav om verdslighed. Foto: Sergey Galushko.

Det har udløst tilfredshed i Italien og Vatikanet, at Menneskerettighedsdomstolen i fredags drejede rorpinden markant i retning af en anerkendelse af flertalsreligionernes førstefødselsret til at indtage en særstatus i de europæiske lande.

"En autoritativ juridisk instans har slået fast, at forsvaret for menneskerettighederne ikke kan stilles op imod den europæiske civilisations religiøse fundament, som kristendommen har ydet et afgørende bidrag til," har Vatikanets talsmand, Federico Lombardi, udtalt.

Men så vidtrækkende konklusioner kan man ikke drage af dommen, fastslår Lisbet Christoffersen, professor i ret, religion og samfund ved Roskilde Universitet.

"Lautsi-dommen taler slet ikke om den europæiske civilisations religiøse fundament eller kristendommens bidrag til det. Resultatet af Lautsi-dommen er alene, at europæiske stater ikke automatisk bryder retten til religionsfrihed, hvis de understøtter flertalsreligionens kristne symboler. Men, siger dommen også, forudsætningen for, at man overlader det til staterne selv at vurdere, om et religiøst symbol også har en kulturel værdi, og at man ikke indoktrinerer, og at man i det hele taget har et inkluderende og pluralistisk religiøst miljø med plads til minoriteterne," siger Lisbet Christoffersen.

Selvom den danske model er blevet styrket, har Menneskererttighedsdomstolen dermed ikke udstedt en blankocheck, der giver flertalsreligionen ret til at udelukke og marginalisere de religiøse mindretal.

"Man skal ikke tro, at man i Danmark bare kan læne sig tilbage og sige, at nu bestemmer vi selv, hvor meget plads vi vil give de religiøse mindretal. Dommen udfordrer faktisk det synspunkt, at vi bare kan køre videre, for landenes skønsmargin med hensyn til at give en bestemt religion særlig status og plads accepteres udelukkende under forudsætning af, at der gives tilstrækkelig plads til mindretallenes religiøse udtryk. Man kan så rejse spørgsmålet, om det er tilfældet," siger Lisbet Christoffersen.

LÆS OGSÅ: Krucifikser krænker ikke religionsfriheden

Samme analyse har Stéphanie Lagoutte, seniorforsker ved Dansk Institut for Menneskerettigheder.

"Dommerne insisterer på, at det italienske skolesystem giver udstrakt plads til mindretalsreligionerne og for eksempel markerer andre religioners helligdage. Her har domstolen uden videre taget den italienske regerings påstand for gode varer, og måske er virkeligheden ikke så idyllisk. Men det afgørende er, at jo mere plads man giver flertalsreligionen, des mere tolerant må man også være over for mindretalsreligionerne," siger Stéphanie Lagoutte.

"Hvad dommen konkret vil betyde for visse danske skolers praksis med at bede fadervor eller tage eleverne med til julegudstjeneste, er vanskeligt at sige. Her kan det være afgørende, om eleverne kan blive fritaget eller ej. Man kan også argumentere for, at en bøn er et mere aktivt symbol end et kors på væggen," siger Stéphanie Lagoutte.

Hun peger på, at den nye dom kan være en bombe under fremtidige forbud mod muslimske tørklæder i skolerne, i hvert fald i lande, der ikke som Frankrig og Tyrkiet har et forfatningsmæssigt krav om verdslighed.

"Dommen er i modstrid med en tidligere dom, der gav Schweiz ret til at forbyde en lærer at bære tørklæde med den begrundelse, at børn kan blive påvirket af det religiøse symbol. Nu siger man, at et passivt symbol som et krucifiks ikke i sig selv påvirker børnene, men at det passive symbol skal ledsages af aktiv missionering og indoktrinering, før det strider mod religionsfriheden," påpeger Stéphanie Lagoutte.

"Det er bemærkelsesværdigt," siger også Lisbet Christoffersen, "at en af de to dommere, der stemte imod afgørelsen, netop var den schweiziske."

bpedersen@k.dk