Indre Mission har aldrig bygget monumenter som grundtvigianernes højskoler, mejerier, forsamlingshuse, statuer og betydningsfulde steder. Og missionen har heller aldrig på samme måde som deres samtidige vækkelsesbevægelse samlet relikvier i form af N.F.S. Grundtvigs breve og andre skrifter.
Derfor har Indre Mission aldrig sat sig samme kulturhistoriske spor i landskabet. Deres mål var Guds rige, ikke jordelivet, siger kirkehistoriker og lektor på Aarhus Universitet Carsten Bach-Nielsen.
LEDER: Fordomme om Indre Mission
Der er dog én undtagelse fra den regel: Missionshusene med de bibelske navne som Tabor, Sion og Bethesda.
Men de er i hastig fart ved at forsvinde. Indre Mission mødes oftere i folkekirkernes sognehuse, kredsene er nedlagt og missionshusene sælges fra.
I juni blev et bordel i Slagelse brandbombet. Det var et tidligere missionshus. Andre af de mange hundreder af missionshuse, som engang prægede det ganske danske land, er lavet om til diskoteker, genbrugsbutikker, gallerier, beboelse med videre. I dag er der 293 missionshuse. I 1960 var der 766, og før det endnu flere, hvoraf Indre Mission ejede de fleste.
Så det er på høje tid at frede nogle af de kulturhistoriske mærker i landskabet, som missionshusene også er, mener en række historikere og meningsdannere.
En af dem er Egon Clausen, journalist og forfatter, blandt andet til biografien Guds knaldepisk om Indre Missions stifter Vilhelm Beck.
Missionshusene forsvinder, og jeg synes, man burde frede nogle af dem. De er en vigtig del af Danmarks historie, siger han.
Overinspektør og dr.phil. Peter Henningsen, Frilandsmuseet i Lyngby, ville gerne have haft et missionshus til museets stationsby. Og i 2008 fandt han et på Fyn.
Det blev for dyrt. Det koster cirka 10 millioner kroner at flytte det, bringe det tilbage til det oprindelige udseende, registrere det og bygge det op på museet, siger han.
Johannes Nørregaard Frandsen, cand.phil. og leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, synger med i koret.
Jeg mener helt afgørende, at der skal fredes i hvert fald et eller to missionshuse, lige som man i dag også freder forsamlingshuse. Missionshusene repræsenterer et vigtigt stykke kulturhistorie. De er en forlængelse af kirkerummet, siger han.
Der findes angiveligt ét fredet missionshus. Det ligger i Sinding Ørre Naturpark ved Herning. Og i Harring Sogn ved Snedsted har provst i Sydthy Provsti Jens Fahnøe Munksgaard været initiativtager til at bevare missionshuset i Harring, som en del af Thy-Hanherred Museum. Her indsamles der nu historie i form af billeder, fortællinger og beskrivelser fra og af den indremissionske bevægelse i Thy.
Kurt E. Larsen, ph.d. i kirkehistorie på Menighedsfakultetet i Aarhus, som uddanner de missionske teologistuderende, har ikke så stærke følelser for huse. Indre Mission har lagt fokus på forkyndelsen, og der har ifølge Kurt E. Larsen heller ikke været den store interesse for bevægelsens historie.
Men man kunne nok godt frede nogle af missionshusene, siger han.
Indre Missions fokus på det næste liv og de manglende monumenter over bevægelsens gerninger har også betydet, at det missionske bidrag til samfundsudviklingen nærmest er forsvundet i historieskrivningen. Andelsbevægelsen og højskoler har fået langt større vægt end det store sociale arbejde, Indre Mission opbyggede i 1800-tallet.