Næstekærligheden er blevet et ideologisk våben

Flygtningedebat har givet argumentet om næstekærlighed nyt liv. Det bruges som både politisk manifestation og eksempel til efterfølgelse, siger eksperter

Det bugner eksempelvis med billeder af tøjindsamlinger og hjælp til flygtninge på Facebook, Twitter og Instagram. Mange sætter mærkatet ”næstekærlighed” på disse fotos. Her indsamling af tøj i Albertslund til flygtninge på Lesbos.
Det bugner eksempelvis med billeder af tøjindsamlinger og hjælp til flygtninge på Facebook, Twitter og Instagram. Mange sætter mærkatet ”næstekærlighed” på disse fotos. Her indsamling af tøj i Albertslund til flygtninge på Lesbos. Foto: Ólafur Steinar Gestsson.

Med strømmen af flygtninge, der i den seneste tid har krydset grænsen til Danmark, er også fulgt et stigende fokus på begrebet næstekærlighed.

Er man næstekærlig, hvis man fragter syriske flygtninge til Sverige, er det næstekærligt at sortere tøj til flygtninge, og er det på sin plads at beskrive sig selv og sine egne gerninger over for flygtninge som næstekærlighed?

Det er et af par de spørgsmål, der er blevet rejst af politikere, præster og meningsdannere, imens det på de sociale medier er væltet ind med beskrivelser af folks egne gerninger i forhold til flygtninge.

Det bugner eksempelvis med billeder af tøjindsamlinger og hjælp til flygtninge på Facebook, Twitter og Instagram. Mange sætter mærkatet ”næstekærlighed” på disse fotos.

Johannes Andersen, forsker i kommunikation og identitet ved Aalborg Universitet, har observeret fænomenet og ser en tendens til, at næstekærlighedsbegrebet bruges som en politisk og ideologisk manifestation.

”Næstekærlighed er blevet en term, som man kan bruge med jævne mellemrum, hvis man vil argumentere mod folk, man er uenig med om sociale spørgsmål. Spiller man på næstekærligheden og det kristne budskab, er det som et spejl, man holder op imod dem, som man ikke vurderer som hjælpsomme over for flygtninge. Så man bruger det som en kritik, og underforstået ligger der en vurdering af, at næstekærlighed bør være en grundlæggende egenskab,” siger Johannes Andersen.

Udviklingen af de sociale medier har ligeledes gjort en forskel for brugen af begrebet i forbindelse med flygtningesituationen. Det siger professor og leder af center for information og boblestudier ved Københavns Universitet Vincent Hendricks.

”Med de sociale medier kan du beskrive din handling som næstekærlig, du kan gøre opmærksom på, at du er næstekærlig. Normalt proklamerede man ikke sin næstekærlighed til offentligheden, men efter at alle med de sociale medier har fået en megafon til offentligheden, så kan man promovere sin næstekærlighed,” siger Vincent Hendricks.

Næstekærlighedsbegrebet bliver primært brugt i det godes tjeneste, mener Vincent Hendricks, men det kan også misbruges.

”De fleste omtaler deres gerninger som næstekærlige, fordi de vel vil hjælpe andre, og fordi de tilskynder til, at næstekærligheden spredes, hvis de selv fremhæver begrebet, men det kan selvfølgelig også bruges til at promovere sig selv og sin egen godhed,” siger Vincent Hendricks.

Debattør og stifter af Huset Zornig Lisbeth Zornig Andersen er en af dem, der har talt om næstekærlighed som årsag til at hjælpe flygtninge. Det har hun mødt både ros og kritik for.

Nogle har ment, at hun var et eksempel til efterfølgelse, mens eksempelvis Dansk Folkepartis Marie Krarup i en tv-optræden vurderede det som ”klamt”, at Lisbeth Zornig offentliggjorde et billede, hvor hun fremviste sin hjælp til flygtninge.

Lisbeth Zornig Andersen føler selv, at hun er blevet latterliggjort for at hjælpe flygtninge.

”Jeg er overrasket over, at det er blevet mistænkeliggjort, at man føler kærlighed til næsten. Man bliver jo betragtet som dum eller som en, der har ureelle hensigter, hvis man viser omsorg for andre mennesker. Men for mig er næstekærlighed det eneste danske alternative ord til kærlighed mellem en mand og en kvinde. Det er kærlighed til næsten, og jeg synes, at det er skønt, at der bliver holdt liv i et begreb på den måde, som det er blevet gjort på i den seneste tid,” siger Lisbeth Zornig Andersen.