Det har vakt opsigt både i og uden for den katolske kirke, at Pave Frans i en ny dokumentarfilm opfordrer til, at homoseksuelle skal kunne indgå registreret partnerskab.
Filmen hedder ”Fransesco”, og den fik premiere onsdag på Roms filmfestival. Det var altså her, man for første gang kunne høre paven udtale følgende: ”Homoseksuelle har ret til at være i en familie. De er Guds børn. Man kan ikke slå hånden af nogen eller gøre dem ulykkelige af den grund.”
Men hvad er pavens udtalelser et udtryk for? Det er der delte meninger om blandt hjemlige analytikere.
Jakob Egeris Thorsen er lektor i teologi ved Aarhus Universitet. Han tolker pavens udmelding som et forsøg på at starte en debat, rykke ved status quo og opbløde en ellers fastlåst diskussion internt i den katolske kirke.
”Kirken har på den ene side en fuldstændig klar lære om, at homoseksuel aktivitet er et ubetinget onde. På den anden side har mange katolikker i dag et langt mere afslappet og accepterende forhold til homoseksualitet. Derfor står paven i et uløseligt dilemma,” siger Jakob Egeris Thorsen og fortsætter:
”Det er den situation, paven forsøger at bløde op. Han prøver at foreslå en tredje vej, hvor man ikke ligestiller homoseksuelle ved at give dem lov til at indgå et kristent ægteskab, men hvor man samtidig heller ikke afviser dem.”
Pavens udmelding kommer ikke meget bag på Jakob Egeris Thorsen. Blandt andet, fordi paven tidligere, dengang han var ærkebiskop af Buenos Aires, sagde noget lignende. Desuden er måden, udmeldingen kommer på, typisk for Pave Frans, siger Jakob Egeris Thorsen.
”Det er ikke tale om en officiel udmelding på kirkens brevpapir. Det er bare en sætning i et interview, som ikke følges op af konkrete udtalelser om, hvad det så skal udmønte sig i. Og det sår selvfølgelig tvivl om, hvilken status udtalelsen har,” siger han, men understreger, at den alligevel vil få stor betydning for den katolske kirke.
”For kritikere er det et udtryk for en uansvarlig forvaltning af embedet, at den person, som skal skabe klarhed om den katolske lære, bevidst skaber uklarhed. Der er ingen tvivl om, at konservative katolikker vil se det som et frontalangreb på dem og på kirken. Så selvom der er tale om en opblødning, er det samtidig noget, der kan føre til en markant skærpet splittelse, som allerede eksisterer mellem konservative og liberale kræfter. I værste fald vil vi kunne se, at de mest konservative samler sig om mere konservative biskopper og bryder med paven,” siger Jakob Egeris Thorsen og forklarer, at det ikke ville være første gang.
Efter det Andet Vatikanerkoncil i 1960’erne, hvor det blev drøftet, hvordan den katolske kirke bedre kunne tilpasse sig moderne tider, var der biskopper, som brød med paven og dannede parallelle traditionalistiske menigheder. Den gruppering findes stadig, og det er den, Jakob Egeris Thorsen godt kan forestille sig vil vokse efter Pave Frans’ seneste udtalelser.
Peter Lodberg, professor mso i teologi ved Aarhus Universitet, tror dog, det er for tidligt at konkludere, at udmeldingen fra paven fører til en skærpet splittelse i den katolske kirke – netop fordi den ikke er officiel.
”Det er en prøveballon for et ændret syn på homoseksuelle i den katolske kirke, som ligger godt i tråd med, hvordan en nuværende pave ellers agerer. Han har også markeret sig aktivt i flygtningedebatten, og han er i det hele taget i gang med at sende signaler til omverdenen om, at den katolske kirke er en kirke for verdens udsatte. På den måde lægger han sig i forlængelse af en særlig latinamerikansk tradition,” siger Peter Lodberg og fortsætter:
”Selvom der i nogle konservative kredse er en vis træthed over for paven, tror jeg også, mange vil se tiden an og tænke på, at paven jo ikke bliver yngre. Den forrige pave, Benedikt 16., havde en helt anden holdning til homoseksuelle, og hvis der kommer en afrikansk pave næste gang, er vi igen i en helt ny situation.”
Andreas Rude, mag.art. i litteraturvidenskab og kommentator af katolske forhold, tror derimod ikke, det er pavens ønske at starte en stor debat om den katolske kirkes syn på homoseksualitet. Isoleret set er udtalelserne nemlig ikke specielt revolutionerende, mener han.
”Læg mærke til, hvad paven siger. Han siger faktisk bare, at homoseksuelle også er Guds skabninger, og at alle mennesker har krav på omsorg, respekt og barmhjertighed. Og så taler han om registreret partnerskab, men på den måde siger han jo også, at et kirkeligt ægteskab stadig er mellem mand og kvinde,”
Når udtalelserne får så meget opmærksomhed, er det ifølge Andreas Rude nærmere, fordi Vesten, når det kommer til kristendom, stort set kun er optaget af emner som homoseksualitet og abort.
”Den sekulære verden er meget lidt interesseret i kristendom – kun, når der på en eller anden måde er noget, som handler om sex. Og det tror jeg, paven har luret. Han har et meget stærkt politisk instinkt, og jeg tror, han er interesseret i at lukke debatten om det her emne lidt ned på en god måde, så der i stedet er plads til andre emner i kristendommen,” siger han.