Prøv avisen

Eksplosion i antallet af begravelser til havs

Askespredning til havs er så populært, at mere end én ud af hundrede danskere vælger havet som begravelsesplads

Der er sket en eksplosion i antallet af danskere, som får spredt deres aske til havs. I 1990 gav Kirkeministeriet 100 tilladelser, i 2000 var antallet steget til 658.

Det er over en procent af de omkring 60.000 danskere, der dør om året. En tredjedel af de mennesker, der i 2000 fik tilladelse til askespredning over hav, er mennesker, der har søgt herom for at sikre sig, at de selv bliver begravet på den måde.

- For nogle mennesker er begravelse til havs det helt rigtige, siger Birgit Meister, forfatter til bestselleren »Bogen til mine kære«, der giver efterladte både praktiske og følelsesmæssige råd og vejledning i forbindelse med dødsfald.

På den anden side advarer hun mod at gøre den lidt specielle begravelsesform til et modefænomen.

- De efterladte har et langt større behov for at have et gravsted eller en kirkegård at besøge, end de selv tror. Så selv om det ser flot ud på film med askespredning til havs, så kan det have nogle senere følelsesmæssige omkostninger for de efterladte, siger Birgit Meister.

Provst Leif Arffmann, der er formand for Foreningen for Kirkegårdskultur, mener også, at stigningen i antallet af begravelser til havs skyldes, at formen ofte romantiseres på amerikanske film.

- Jeg mener, det er vigtigt, at de efterladtes sorg har en geografi, siger han.

Til gengæld undrer det ham ikke, at askespredning fra at være en begravelsesform for mennesker med tilknytning til havet, nu også er blevet et ønske hos mange andre.

- Vores begravelseskultur er under voldsom udvikling i disse år. Det er ikke længere et valg mellem familiegravstedet og de ukendtes kirkegård. Spredning af aske til søs er et led i den mere individualiserede begravelseskultur, vi ser mere og mere til, siger Leif Arffmann.

Kirkeministeriet giver altid tilladelse til askespredning til søs, hvis det har været den afdødes ønske, oplyser overassistent Mette Steensen fra Kirkeministeriet.

- Til gengæld giver vi aldrig tilladelse til askespredning på land. Derfor får ansøgere til askespredning på land altid vejledning om, hvilken form for askespredning, der gives tilladelse til. Nemlig over havet, siger hun.

Til gengæld er der ingen kontrol med, om asken rent faktisk spredes på den måde, der er givet tilladelse til, selv om straffen for ikke at sprede asken til havs kan ende med en dom for usømmelig omgang med lig. Mette Steensen kan dog kun huske en dom i den forbindelse.