En gang imellem sker det, at der dukker noget op af jorden, der er så smukt, at selv den hårdeste bør blive blød om hjertet. Et sådant fund blev gjort for nylig ved Timna nord for Eilat i Israel. Under den bagende sol, dybt i Negevs ørken, havde stykker af stof indfarvet med den sagnomspundne purpurfarve overlevet tidens tand. Kulstof-14-analyser viste, at de er godt 3000 år gamle og dermed er fra kong Davids og Salomos tid ifølge Bibelens kronologi. Det er første gang, der er gjort fund af purpurfarvet stof fra antikken i Israel og i øvrigt noget andet sted i Levanten.
Når man betragter farvespillet i trådene, ser de ikke én dag gamle ud. Purpurfarvede stoffer var ekstremt holdbare og falmede ikke over tid. Dertil var de umådeligt kostbare. Farven blev nemlig udvundet fra murex-sneglen, der først skulle fanges i Middelhavet, dernæst koges i dagevis i blykar. Herefter forestod en kompliceret farvningsproces. Det anslås, at der skulle bruges flere tusinde snegle til hvert gram farvestof, og at gramprisen derfor kunne overgå selv guldets pris.
Disse fordele – dyb skønhed, holdbarhed og et prismærke tungere end gulds – gjorde purpur til den perfekte farve for toppen af antikkens sociale pyramider. Også dengang vidste man, at klæder skaber folk. Derfor var purpurfarverne for konger, herskere og præster.
I det antikke Rom var det reguleret ved lov, hvem der måtte gøre brug af purpurfarverne i sin toga, så man på afstand kunne se, hvilken klasse man tilhørte. Kun den øverste stand, senatorerne, måtte bære den mest fornemme toga med purpurfarvede striber i en periode.
Men purpurkappen over dem alle forblev reserveret til ganske særlige personer: I byens mest centrale tempel, Jupitertemplet, var statuen af Jupiter iklædt en purpurfarvet kappe. Når en general havde sejret på slagmarken for Rom, kunne han blive tilkendt et triumftog. Skete det, var et af de vigtigste led i ritualet, at han blev iført denne kappe.
I Bibelens Israel spillede purpurfarverne en lige så stor rolle. I 2. Mosebog læser vi om purpurrødt og purpurblåt som de to vigtigste farver til ørkenhelligdommens og ypperstepræstedragtens broderier. I Højsangen kan vi læse om kong Salomo, der for at cementere sin rigdom lod en bærestol fremstille med et purpurfarvet stofsæde. Enhver israelit skulle også have en purpurblå snor indvævet i kjortelkvasterne, og den farve er i dag staten Israels nationalfarve.
Purpuren dukker også op midt i påskens passion. Soldaterne med ansvaret for korsfæstelsen indledte processen med en nærmest rituel mobning af Jesus som ”jødernes konge” ved blandt andet at iklæde ham en purpurfarvet kappe. Det sidste ord om purpur i Bibelen finder vi i Johannes’ Åbenbaring, der slutter med en dom over den store skøge, Babylon, som vist ingen kunne være i tvivl om var byernes by selv: Rom. Svøbt i purpur og strøet med guld og ædelstene skal byen styrtes i havet. Skøn eller ej.
Morten Hørning Jensen er redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.