En af verdens mest magtfulde fortællinger

SKABELSEN: Det er ikke kun verdens tilblivelse, der begynder med den jødisk-kristne skabelsesberetning, som kan læses i Første Mosebog i Bibelen. Her er nemlig den religiøse urtekst, der også har sat en af tidens mest intense diskussioner om forholdet mellem tro og viden i gang

Menneskets skabelse hedder dette berømte loftmaleri fra Det Sixtinske Kapel fra begyndelsen af 1500-tallet. Mange andre kunstnere end værkets skaber, Michel Angelo, har både før og siden ladet sig inspirere af den jødisk-kristne grundfortælling om Gud, som skaber verden og de første mennesker, Adam og Eva. –
Menneskets skabelse hedder dette berømte loftmaleri fra Det Sixtinske Kapel fra begyndelsen af 1500-tallet. Mange andre kunstnere end værkets skaber, Michel Angelo, har både før og siden ladet sig inspirere af den jødisk-kristne grundfortælling om Gud, som skaber verden og de første mennesker, Adam og Eva. –. Foto: .

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Sådan lyder den kendte og prægnante indledning til den kristne og jødiske skabelsesberetning i Første Mosebog i Bibelen. En mættet tekst, der på kort plads rummer nøglen til at forklare verdens indretning og troens fundament. Og samtidig en tekst, der rammer knivskarpt ned i vore dages store diskussionener om tro og viden.

For blev verden virkelig skabt som ved et fingerknips af Vorherre selv? Eller skal forklaringen på livets opståen findes andre steder? Og hvis den skal det, hvad er så meningen i vore dage med den magtfulde fortælling om Gud, der skaber livet, jorden, dyrene og Adam og Eva.

Kristeligt Dagblad har bedt en teolog, en rabbiner og en religionshistoriker forholde sig til skabelsesberetningen, som det hele i mere end én forstand begynder med.

I Kommentar til Første Mosebog, en ny bog fra Bibelselskabets Forlag, fortolker og kommenterer Søren Holst, cand.theol. og ph.d. i Gammel Testamente ved Københavns Universitet, udvalgte temaer og fænomener i det første skrift af Bibelen. Han dykker ned i nogle af de passager i bibelteksten, der har givet flest diskussioner, sået mest tvivl og simpelt hen bare er svære at forstå. Han begynder naturligvis ved skabelsesberetningerne i Første Mosebog, kapitel 1 og 2.

Og for ham som teolog slår begge skabelsesberetninger fast med syvtommersøm, at Gud har skabt verden, dyr, planter og som kronen på værket mennesker. Både jøder og kristne bruger skabelsesberetningen til at sige: Guds almagt er suveræn. Det understreges blandt andet af, at Gud skaber ved ordet.

Ordet skildrer Gud som almægtig. I og med der ligger autoritet bag ordet, medfører ordet simpelt hen dét, der bliver sagt. Gud siger, og så finder tingene sted, forklarer Søren Holst.

Det er også den almægtige Gud, som Bent Lexner, overrabbiner i Mosaisk Troessamfund, som det første får øje på, når han forklarer, hvordan jøder opfatter skabelsesberetningerne i Første Mosebog.

At Gud skaber med ordet, understreger, at det er Guds vilje og Guds magt, siger han, og opsummerer samtidig skabelsesberetningens rolle i jødedom:

Det er en beskrivelse af verdens oprindelse, uden at den behøver at blive taget bogstaveligt. Der er ingen, der siger, at verden blev skabt på seks dage. Det kan godt være over seks tidsperioder, sådan at det ikke strider imod, hvordan videnskaben ser på verden. Men det et en væsentlig idé ud fra et jødisk synspunkt, at det er Gud, der skaber mennesket, og at mennesket ikke er en forbedret gorilla. Det giver også en forpligtelse til at være ordentlig over for andre mennesker.

Guds almagt er især tydelig, fordi han skaber en verdensorden, der er i fuldkommen balance, og som står i skarp kontrast til det kaos, den er skabt ud af. Gud inddeler og sætter skel mellem lys og mørke, jord og himmel, og så videre. Efter endt arbejdsdag ser Gud, at det er godt.

Gud sagde: Der skal være lys! Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen første dag (Første Mosebog, kapitel 1, vers 3-5).

Verdensordenen er også geografisk bestemt som Eden ude mod øst. Her er blandt andet træer, der er dejlige at se på og gode at spise af, og sådan en skøn verden er helt central for at forstå kristendommen.

Det er en vigtigt kristen pointe, at Gud skaber verden og siger, at den er god. Uden den kan den kristne forestilling om Gudsriget og frelsen ved Jesus Kristus få slagside, siger Søren Holst og uddyber:

Hvis frelsen kommer til at betyde frelse væk fra det fysiske, så bliver det jordiske menneskeliv noget, der bare skal overstås, og som ikke rigtig tæller med. Den fejltagelse er kirken altid i fare for at begå, og det er sket en del gange i dens historie. Men kristendommen rummer begge dele: at denne verden er god, trods synd og død og at der er mere end denne verden. Den samme dobbelthed findes i Det Nye Testamente, hvor Gudsriget er midt iblandt jer og på den anden side er det noget, man ser frem til.

Jøder har ingen forventninger til et Gudsrige og frelse i fremtiden.

Denne balance stræber man ikke efter at genoprette. Det er et vilkår, at der er synd og død i verden. Vi må leve med konsekvensen af synden og konstatere, at den går ud over os alle sammen, siger Bent Lexner.

Da Gud bemærker, at Adam er alene, er det første gang, at noget ikke er godt. Og kort forinden introducerer Gud for første gang mennesket til død og forbud.

Men Gud Herren gav mennesket den befaling: Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser af det, skal du dø! (Første Mosebog, kapitel 2, vers 16-17).

Fortællingen er skrevet fra den almindelige menneskelige verdens synsvinkel, hvor det er normalt, at man dør, men den handler om en anderledes verden, hvor man ikke dør. Teksten er altså en forklaring, siger Søren Holst og fortsætter:

Derfor er verden blevet, som den er og den er god nok, selvom døden er en del af den. Fra en kristen synsvinkel, derimod, er teksten også en formaning. Vi skal adlyde Gud! Det kan vi desværre ikke, og derfor lever vi i en ufuldkommen verden.

For jøder handler skabelsesberetningen om at vælge at adlyde Gud.

Idéen om Edens Have er idéen om menneskets frie vilje. Gud forhindrer ikke mennesket i at gøre ondt. Gud forhindrer heller ikke mennesket i at gøre godt. Gud har givet mennesket sin frie vilje, og Adam vælger siden at gøre det forkerte ved at spise det, han ikke må. Vi kan ikke undskylde os med, at Gud har skabt det onde. Det er os mennesker, der vælger, om vi vil gøre, som Gud siger, eller vi vil gøre noget andet, siger Bent Lexner.

Fortællingen om Adam og Eva er ikke kun beretningen om godt og ondt, men har til alle tider båret ved til diskussionen om forholdet mellem mænd og kvinder.

Da Gud skaber en hjælper til Adam, er det ikke en tjener eller stik-i-rend-dreng, understreger Søren Holst.

Det hebraiske ord for hjælper, ézær, betyder ikke medhjælp, men en ligeværdig eller stærkere partner. Dét er interessant, fordi det ikke afspejler, men stritter voldsomt imod den traditionelle kvindeundertrykkelse i de nærorientalske samfund. Glosen i sig selv kan altså ikke bruges til at forsvare, at mænd bestemmer over kvinder eller til at angribe Bibelen for at være kvindeundertrykkende, siger han.

Ifølge religionsforsker Tim Jensen har det, han kalder for skabelsesmyten, trukket dybe spor helt ind i en moderne samfundsdebat.

Hvis man for eksempel taler natur og miljø, findes der i kristendommen adskillige, som har argumenteret for, at mennesker hersker over naturen med henvisning til skabelsesmyten. I dag siger nye kristne, at sådan skal den ikke forstås. Mennesket har i stedet fået tilladelse til at forvalte naturen på Guds vegne, ikke til at udplyndre den, siger han og fortsætter:

Eller man kan tage den verserende kontrovers med mandlige og kvindelige folkekirkepræster. Hvor mange har ikke argumenteret med henvisning til den her myte, at der var noget galt med kvinder, at det er kvinden, der er den syndige? I den forstand er skabelsesberetningen et magtfuldt instrument, fordi den er med til at bestemme, hvordan folk tænker over verden og deres egne muligheder for at ændre på samfundet.

Skabelsesberetningen kan være et pejlemærke til at orientere sig efter, men den kan også fratage mennesker deres evne til at tænke selvstændigt, mener Tim Jensen.

Det er næsten ikke til at undervurdere, hvordan myten har sat sig spor i kulturen og samfundet. Den begrunder ikke alene verdensordenen med himmel og sol, men også samfundets indretning. Hvorfor er kvinder placeret under mænd eller konger placeret over bønder? Overalt i verden får skabelsesmyter undertrykkende karakter de undertrykker folks muligheder for at tænke anderledes. I den forstand rummer fortællinger, der får status af den ultimative sandhed, også en fare, fordi folk bliver underkastet nogle magtfulde forestillinger, som de ikke selv kan rive sig ud af, fastslår han.

kirke@kristeligt-dagblad.dk