Religionssociolog: En afsked med folkekirken modnes over årtier

Det kan bunde i oplevelser tilbage i konfirmationstiden, når nogen i dag ender med at melde sig ud af folkekirken, viser den første større interviewundersøgelse af tidligere kirkemedlemmer

Privatfoto
Privatfoto

De seneste år har medierne givet indtryk af, at en enkeltstående begivenhed som indførelsen af vielser af homoseksuelle er grunden til, at tusindvis af danskere har meldt sig ud af folkekirken.

Men virkeligheden er langt mere nuanceret, lyder det fra religionssociolog Christina Øager. For faktisk har beslutningen om at sløjfe kirkemedlemskabet ofte taget form over årtier og kan have tråde tilbage til barndommen og eksempelvis dårlige oplevelser under konfirmationsforberedelsen.

”Man kan nemt forfalde til at lede efter meget enkle forklaringer på, hvorfor danskere melder sig ud af kirken. Men typisk ligger der en årelang proces bag at nå til den beslutning. Derfor kan man heller ikke aflæse en udmeldelse entydigt med, hvad der sker i vores samfund i dag,” siger hun.

Christina Øager har i forbindelse med sit speciale på religionssociologi på Københavns Universitet interviewet tidligere medlemmer af folkekirken. Og et slående fællestræk er, hvor lang og kompliceret en proces der ligger bag beslutningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er første gang i nyere tid, at der er foretaget en større analyse af dette spørgsmål i Danmark. Og en af udfordringerne, hun stødte på, var, at det er vanskeligt at finde frem til de udmeldte personer. Hun indrykkede derfor en annonce i et par aviser og efterlyste tidligere medlemmer af folkekirken. Efterfølgende kontaktede 115 personer hende. Og typisk endte folk med at skrive meget lange breve til hende for at forklare, hvad der havde fået dem til at melde sig ud.

”Mange gange var det en historie, der gik helt tilbage til barndommen. Her nævnte de for eksempel oplevelser under konfirmationsforberedelserne i skolen og senere fra deres studietid som dele af forklaringen på, hvorfor de nåede til den beslutning at melde sig ud. Det var tydeligt at se, at det var et spørgsmål, de havde tænkt længe over,” siger hun.

Christina Øager forklarer, at selvom en udmeldelse ofte modner over mange år, vil det typisk være en enkelt, konkret begivenhed, der udløser beslutningen. Det kan for eksempel være, hvis der er meget fokus på folkekirken i medierne, eller da Ateistisk Selskab sidste år kørte en kampagne for at få folk til at melde sig ud af kirken.

Et gennemgående træk ved de personer, Christina Øager har interviewet, er, at udmeldelsen i sidste ende har handlet om, at de ikke kan identificere sig selv med kirkens verdensbillede. Mange beskriver deres eget verdensbillede som sekulært formet af naturvidenskaben. Og at de i bund og grund ikke tror på Gud.

”Det var overraskende, at så mange så folkekirken som en helt konkret størrelse, hvor man skulle opfylde noget bestemt for at være medlem. Det lægger sig op ad Ateistisk Selskabs kampagne, hvor de blandt andet rejste spørgsmålet om, hvorfor man skulle være medlem af en kirke, hvis man alligevel ikke troede på Helvede,” siger hun.

Og det er også her, at hun mener, der er noget interessant at hente for folkekirken i hendes undersøgelse:

”Spørgsmålet er, om det svarer til folkekirkens egen selvforståelse, at man skal tro på en bestemt måde for at være medlem. Ellers ligger der en kommunikativ opgave med at få forklaret, hvad et medlemskab egentlig indeholder,” siger hun.