Statuen af Knud den Hellige blev stillet op over for Sankt Knuds Kirke af Odense Bys Kunstfond i 1955. Formålet var at mindes den konge, som havde gjort så meget for byen med blandt andet opførelsen af Sankt Albani Kirke, og som i 1086, seks år efter at han var blevet konge, blev myrdet i samme kirke af en flok oprørere. Langt senere, i 1169, blev han gjort til helgen.
Men i virkeligheden var Knud den Hellige nok en af de mest grusomme og hensynsløse konger, vi har haft. Allerede inden han blev konge, stod han bag flere voldelige vikingeangreb i England. Og alene den måde, han blev konge på, var yderst kritisabel, selv efter datidens målestok. Han blev nemlig – så vidt man ved – hverken valgt på landstingene eller af den såkaldte ledingsflådes styremænd, hvilket ellers var kutyme. Han tog ganske enkelt magten selv ved hjælp af sin private hær – sin hird.
Som konge overholdt han til mange af datidens menneskers fortrydelse ikke ”kong Haralds love”. Det vil sige, at han brød de uskrevne regler, der havde gjaldt siden Harald Blåtands regeringstid (958-986/87), om, at der ikke var nogen, heller ikke kongen, der ejede skovene og havet, og at alle derfor kunne benytte dem. Knud den Hellige bestemte, at kongen ejede det, som ingen ejede, og han forbød de almindelige bønder at have deres dyr på olden i skovene og at fiske i havet.
Som konge indførte han en helt ny skat, som alle skulle betale, uanset hvor meget eller lidt, man ejede. Det var den såkaldte nefgjald, hvilket betød en skat, som skulle betales pr. næse, og som gjorde, at mange af de i forvejen fattigste bønder fik endnu sværere ved at klare til dagen og vejen. Han bestemte desuden, at en person, som var blevet gjort fredløs og efterfølgende ville købe sig fred ved at betale et beløb til den person, han havde forulempet, også skulle betale en stor sum penge til kongen.
Desuden lod Knud den Hellige åbenbart sine fogeder og ombudsmænd snyde ved at sætte for tunge lodder på vægtene, når de skulle veje de varer, som bønderne skulle betale afgift af til kongen.
Endelig indkaldte Knud den Hellige meget ofte ledingsflåden, den kongelige krigsflåde, som alle dele af landet skulle sende et antal bønder til, og han lod dem, der ikke ville møde op, betale kæmpe bøder. For såvel stormændene som de almindelige bønder var det til stor gene at blive indkaldt til ledingsflåden i tide og utide – og navnlig i de perioder, hvor der var travlhed med mark-arbejdet.
En af grundene til, at Knud den Hellige ofte indkaldte ledingsflåden var i øvrigt hans fortsatte planer om flere blodige vikingetogter til England med henblik på måske at generobre hele landet.
Og det var netop hans indkaldelse af ledingsflåden – og hans eget manglende fremmøde – samt de mange andre urimeligheder og overgreb, han i tiden løb havde begået mod sin befolkning, der blev anledningen til det oprør imod ham, som førte til, at han blev myrdet i Sankt Albani Kirke i Odense i 1086. Så selvom pavemagten senere godkendte, at han blev helgenkåret, ville de færreste danskere – både i hans samtid og i dag – nok mene, at der var grund til at hylde ham.