En engel har samme funktion som en konges gesandt

Når Jesus i søndagens tekst omtaler Johannes som en engel, er det i betydningen budbringer. Engle blev opfattet som en slags gesandter for en storkonge, der skulle bringe et vigtigt budskab ud til vasalkongerne, forklarer professor emeritus Kirsten Nielsen

Engle dukker op som et symbol i juletiden. Men hvad er deres symbolik egentlig? Foto: Helena Ludwig/Panthermedia/Ritzau Scanpix

I juletiden dukker der engle op i butiksvinduer, på gavepapiret, på kalenderlys og naturligvis også i julesalmerne, hvor vi både synger om julen, der har englelyd, og om Guds engle, der synger med fryd derom, da Jesus blev født og lagt i krybben i Betlehem.

De fleste ser nok i den forbindelse bevingede engle for sig, klædt i hvidt. Så når Jesus i slutningen af søndagens evangelietekst omtaler Johannes Døberen som en engel, er der nok mange, der har lidt svært ved at se sammenhængen. Det mest udbredte billede af Johannes Døberen er som en asketisk mand, der levede i ørkenen og ernærede sig af vilde biers honning. Så hvordan hænger det sammen? Hvordan forstod man det på bibelsk tid, når Jesus ifølge søndagens tekst talte til folkeskarerne og sagde om Johannes:

”Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig.”?

Kirsten Nielsen, professor emeritus ved institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet og ekspert i Gammel Testamente, har et svar:

”Ordet engel stammer fra græsk, ángelos. Det betyder budbringer og svarer til det hebraiske ord for engel eller budbringer, mal’k. Engle optræder ikke på egne vegne, men på Guds vegne og har dermed samme funktion, som når en storkonge sender sine gesandter af sted med et budskab eller en befaling til sine vasalkonger. Det er den geografiske afstand mellem de to parter – storkongen og vasalkongen –, der gør det nødvendigt at sende en budbringer. På samme måde fungerer engle i Bibelen som en form for mellemvæsener, der kan overvinde afstanden mellem Gud og mennesker. De hører hjemme i den himmelske verden, men kan sendes ned på jorden med vigtige budskaber.”

En af de bedst kendte beretninger om en engel, der optræder som budbringer, er fortællingen om bebudelsen i Lukasevangeliet. Englen Gabriel kommer og fortæller Maria, at hun skal blive mor til Guds søn, og det er ikke englen, men dens budskab, der er væsentligt, understreger Kirsten Nielsen:

”Gabriel beskrives ikke. Han kommer blot ind og taler til Maria. Det fortælles derpå, at Maria blev forfærdet, men det er over englens ord. Der siges ikke noget om, at englen i sig selv virkede skræmmende på hende.”

Tilsvarende fortælles det i Første Mosebog kapitel 18, at Abraham fik besøg af Gud og to engle, og de er alle tre skildret som almindelige mænd. Abraham behandler dem da også, som en nærorientalsk vært ville behandle sine gæster, og de reagerer, som man ville vente, ved at spise og tale med værten.

”Med engle forestillede man sig på nytestamentlig tid udsendinge fra Gud, som dels kunne overbringe budskaber, dels kunne gribe aktivt ind og hjælpe mennesker i nød. Som oftest er det englenes opgave, der fokuseres på, og kun af og til deres udseende. Det er derfor snarere deres ord og handlinger end deres udseende, der afslører, at de kommer fra den himmelske verden og optræder på Guds vegne,” forklarer Kirsten Nielsen.

Altså er det sandsynligt, at folkeskarerne på Jesu tid har forstået hans tale om Johannes Døberen som et sendebud fra Gud og ikke har studset over, at han fremtrådte med menneskeskikkelse. Desuden henviser Jesus til en jødisk profeti, som han beskriver Johannes som en opfyldelse af, forklarer Kirsten Nielsen.

”I evangelieteksten kalder Jesus Johannes Døberen for en engel i betydningen sendebud fra Gud. Igen er det afgørende ikke ham selv, men hans opgave. Johannes var et jordisk menneske.”