En grundig teolog, der skaber debat om Bibelen

Professor Mogens Müller har brugt meget af sit teologiske liv på at afmontere gængse forestillinger om Bibelen, kristendom og teologi. I dag fylder han 70 år

Professor Mogens Müller er særlig kendt for sin disputats om ”menneskesønnen”, som er det ord, Jesus bruger om sig selv i evangelierne. I dag fylder Mogens Müller 70 år. - Privatfoto.
Professor Mogens Müller er særlig kendt for sin disputats om ”menneskesønnen”, som er det ord, Jesus bruger om sig selv i evangelierne. I dag fylder Mogens Müller 70 år. - Privatfoto.

Professor Mogens Müller er en mand, der forstår at dele vandene. Selvom han af kolleger beskrives som en person, der ikke gør meget væsen af sig, har han alligevel gang på gang formået at skabe liv i debatten om kirke og teologi.

Uanset om det drejer sig om hans kritiske syn på kristne zionister, som han mener fejlagtigt bruger Bibelen som et skøde til Palæstina, eller om evangeliernes indbyrdes relation til hinanden i udlægningen af historien om Jesus Kristus, så er det næsten altid sikkert, at der er nogen, der er uenige i hans iagttagelser og syn på, hvordan Bibelen hænger sammen og skal læses.

Men som han selv siger det, så man må leve med polemik, når man selv er polemisk. Det forlyder, at det er vanskeligt at placere Mogens Müller teologisk, men han er kendt for sin kritik af den konservative tilgang til teologi og kirke, som han af og til kalder ”fundamentalistisk”.

Teologen Mogens Müller, der i dag fylder 70 år, er i teologiske kredse særlig kendt for sit disputatsarbejde om begrebet ”menneskesønnen” og derudover for betydningen af den gamle græske oversættelse af Det Gamle Testamente, den såkaldte Septuaginta, som han har udgivet en bog samt en lang række artikler om. Hans fagområde er eksegesen, der er læren om teologisk fortolkning af Bibelen.

Derudover har han i sit brede forfatterskab formået at formidle bibelstof til så vel spirende teologer som lægfolk.

Det er blandt andet blevet til den 500 sider lange kommentar til Matthæusevangeliet, der udkom i 2000 og i dag er pensum for mange af landets teologistuderende. Men han har også skrevet et leksikon sammen med sin hustru, Lisbet Müller, som er udkommet i flere omgange, blandt andet under navnene ”Politikens Bibelleksikon” og ”Bibelens Hvem Hvad Hvor”. Senest er værket udkommet ved Bibelselskabet og bærer her titlen ”Bibelleksikon”.

Det siges om Mogens Müller, at når han går i gang med at undersøge noget, så sætter han sig uhyre grundigt ind i sit stof og gør en dyd ud af at få alle forskellige synspunkter med.

Blandt andet kalder en kollega ham en ”fantom-jager” og forklarer, at Mogens Müller bruger mange kræfter på ”at afmontere teologiske forestillinger, hvis de ikke har noget på sig”.

Interessen for teologisk forskning opstod i løbet af studietiden for Mogens Müller, der er født i Hellerup og blev kandidat i teologi i 1972. Fra 1974 var han residerende kapellan i Højby ved Lumsås i Nordsjælland.

I august 1982 blev han professor ved Københavns Universitet og senere dr.theol. i 1984. Fra 2002 til 2010 var han prodekan på Det Teologiske Fakultet. Han regner med at gå på pension i begyndelsen af 2017.

Humor har manden også, og det er af den underspillede slags, fortæller kolleger. Derfor skal man huske at holde tungen lige i munden, når man taler med den kyndige ekseget, for ironi med et let glimt i øjet kan forekomme, siges det.

Derudover har Mogens Müller en forkærlighed for visesangeren Osvald Helmuth, hvis sange han i mere end 30 år har haft for vane at optræde med ved Det Teologiske Fakultets fester i København. Til stor begejstring for alle.

Mogens Müller, der bor på Frederiksberg, vil fejre dagen i selskab med familie og venner.