En mand med en mission, der døde på et kors

Vi ved så lidt om julens hovedperson, Jesus, at han kan tilpasses enhver, og så ender han som et spejl af tidens samfundsværdier, siger teologiprofessor

Jesus kan bruges af enhver, siger professor. Her som bogmærke for en indisk kristen. –
Jesus kan bruges af enhver, siger professor. Her som bogmærke for en indisk kristen. – . Foto: Polfoto.

Jesus havde langt, mørkt hår, et veltrimmet skæg og et sympatisk ansigt. Det kunne man i hvert fald tro, når man ser mange af kunstens afbildninger af den person, som især i disse dage takkes for at have bragt kristendommen til verden.

Men i videnskaben er billedet et andet. Blandt forskere er der bred enighed om, at den historiske Jesus havde sin gang på jord i begyndelsen af vores tidsregning. Han talte aramæisk og underviste i tilgivelse ved hjælp af lignelser, som forundrede hans lyttere. Det er også sandsynligt, at han blev døbt af Johannes Døberen omkring år 28-35 og blev korsfæstet af Pontius Pilatus omkring år 35, fordi han modsagde de etablerede samfundsstrukturer. Ud over disse få informationer er der uenighed om, hvem personen Jesus egentlig var.

Nogle argumenterer for, at Jesus var et barn af den jødiske tradition, der, som så mange andre jødiske profeter, vendte sig mod tempelinstitutionens interesser og forkyndte Guds riges nærvær. Andre tror, at han var en såkaldt kyniker, det vil sige en kritiker af samtidens borgerlige livsstil. Og atter andre mener, at Jesus havde et politisk, anti-romersk budskab.

”Den historiske Jesus er det billede af Jesus, som historievidenskaben kan danne ud fra de kilder, vi har til rådighed. Og det er ikke mange,” forklarer Kasper Bro Larsen, der forsker i Det Nye Testamente på Aarhus Universitet.

Jesu eksistens er bygget på få historiske værker af ikke-kristne forfattere som Josefus og Tacitus, der sporadisk nævner Jesus i sammenhæng med etablerede historiske personer. Ud over det tolker man på de kristne evangelier, men de omgærdes af en vis portion usikkerhed, fordi de er skrevet med et særligt forkyndende sigte. Når man vil finde den historiske Jesus, må man gå anderledes til værks ifølge Kasper Bro Larsen.

”Når man læser evangelierne, kan man begynde med det, som evangelisterne syntes var ubelejligt at have med i historien, men som de alligevel tog med. Derfor er korsfæstelsen den begivenhed, vi kan være allermest sikre på, er sket. Korsfæstelsen er jo umiddelbart et udtryk for, at mandens projekt mislykkes, men evangelisterne beskriver det alligevel,” siger han.

Metoden kaldes ”det ubelejliges kriterium” og binder flere dele af Jesu liv til historiske fakta. Eksempelvis at han blev døbt af Johannes Døberen. Et ubelejligt faktum, fordi man må gå ud fra, at evangelisternes ønskescenario ville være, at Jesus ikke skulle hente sin autoritet fra en anden profet.

Andre dele af evangelierne må undergå endnu grundigere kritik. Der er nemlig stor tvivl om, hvorvidt Jesus blev født i Betlehem, som både Lukas- og Matthæusevangeliet beskriver. Nogle historikere peger på, at han højst sandsynligt er født og opvokset i Nazaret og ikke Betlehem, som mange julesalmer ellers beskriver.

Det er næsten umuligt at vide noget præcist om Jesus. De mange års afstand og de få kilders beskaffenhed giver nærmest fantasien frit spil. Men måske er det netop derfor, at Jesus i dag har en helt specielt status i samfundet. Manglen på faktuel viden om Jesus gør, at vi hver især kan skabe vores egen forestilling om ham. Det mener professor ved Københavns Universitets teologiske afdeling for bibelsk eksegese Jesper Tang Nielsen.

”Det er jo umuligt at finde nogen, der har noget imod Jesus. Alle kan lide Jesus. Og det er nok, fordi han er en plastisk figur, som man kan forme i sit eget billede. Jesus er jo ofte fremstillet sådan, at han bekræfter vores værdier. Han bliver et spejl af de værdier, der er i samfundet,” siger han.

Jesper Tang Nielsen mener, at forskningen i den historiske Jesus er grundlæggende bestemt af forskernes egne idealer. Derfor kommer opfattelsen af den historiske Jesus til at forme sig efter samfundets udvikling, og opfattelsen af religionsstifteren veksler derfor mellem at være en etisk rollemodel og radikal profet.

”For 10 år siden levede vi i en større grad af tryghed. Dengang var Jesu etiske budskaber mere appellerende. Men i dag lever vi i en tid, som på mange måder er usikker, og hvor problemer som klima og terror tegner et negativt billede af fremtiden. I dag har det mere revolutionære budskab større appel. Derfor er der en tendens til, at Jesus fremstilles som en, der viste hen til noget, der ikke siger sig selv, og som er radikalt anderledes,” siger Jesper Tang Nielsen.

Om Jesus havde mørkt hår eller veltrimmet skæg, ender derfor med at være op til den enkelte.