Prøv avisen

En menneskealder med baha'ier

Margit Warburg er den anden kvinde i Danmark, som opnår en filosofisk doktorgrad inden for religionssociologi. -- Foto: Kristian Djurhuus.

INTERVIEw : Religionssociolog Margit Warburg forsvarer fredag sin doktordisputats om baha'ierne -- det første enkeltværk om baha'ierne, som ikke er skrevet af baha'ier selv

Det ser planlagt ud, men det er det ikke: Baha'iernes hovedkvarter ikke bare ligger på samme vej, som dr.phil. – fra på fredag – Margit Warburg bor på. Hendes hvide herskabsvilla og hovedkvarteret for 250 danske baha'ier er også stort set ens.

Men professor og religionssociolog ved Københavns Universitet Margit Warburgs interesse for baha'ier og deres religion er af ældre dato end erhvervelsen af huset i Hellerup i 1984. Fredag i denne uge forsvarer hun sin doktordisputats om baha'ierne.

Og den skal nok vække opmærksomhed både her og hisset. Hun har dels som den første forsker, der ikke også er baha'i, fået adgang til arkiverne i hovedkvarteret på carmel-bjerget i havnebyen Haifa i Israel, dels er disputatsen det største enkeltværk om baha'i nogensinde. Og endelig har hun via kvantitative og kvalitative interview med 120 medlemmer af det danske baha'i-samfund som den første kortlagt baha'iernes tro og religiøse aktivitet i et vestligt land.

Baha'iernes religion har sit religiøse udspring i shia-islam og geografisk i det nuværende Iran. Men baha'ierne anerkender to profeter efter Muhammed, de mener, at Gud er den samme i alle religioner og arbejder frem mod et verdenssamfund præget af fred og fordragelighed. I "den største fred", som er baha'iernes udgave af de kristnes "Jesu genkomst", er alle verdens borgere baha'ier, uligheden er fjernet, og alle har deres eget nationale sprog og et fælles verdenssprog.

– I slutningen af 1970'erne var det moderne at forske i religiøse minoriteter. Der var en del, der undersøgte kristne, muslimske og jødiske minoritetsgrupper. Og så selvfølgelig alle de nyreligiøse bevægelser som Moon, Hare Krishna og så videre. Men der var intet samlet arbejde om baha'ier, forklarer hun.

Med over fem millioner medlemmer på verdensplan er baha'i en forholdsvis stor minoritetsreligion. Og den er helt bevidst via mission – eller pionerarbejde, som hovedkvarteret i Israel kalder det – spredt til nu 191 lande i verden.

– De første pionerer kom fra USA til Danmark i 1946. Baha'ierne "åbnede" i den sammenhæng i alt 10 europæiske lande. Pionererne i Danmark var amerikanske kvinder. De gik i nylonstrømper, røg Chesterfield-cigaretter og drak te på hotel D'Angleterre. Så om det var religionen, tanken om verdensfred, de smarte kvinder eller det, at de var amerikanere, som var meget populære på det tidspunkt, der trak, er svært at afgøre. Men i hvert fald har jeg kunnet konstatere, at de danske baha'ier, der dengang og senere konverterede både – stort set – er blevet i baha'i- samfundet og også, at de er meget aktive, siger Margit Warburg.

Det var især yngre mennesker og tidligere modstandsfolk, som var blandt de første, der konverterede til baha'i, og derfor kan verdensfreden sagtens have været en stærk motivation.

Baha'ierne har i øvrigt altid støttet alle tiltag til en fælles verden. En verden og en regering er visionen i religionen. Derfor var de meget aktive i Folkeforbundet og senere i FN-systemet, hvor de som lobbyister har støttet alle forslag, som også religionen går ind for.

– Religion var ikke rigtigt et emne i FN-systemet i anden halvdel af 1900-tallet, så det er spørgsmålet, om FN-systemet overhovedet har opdaget, at baha'iernes lobbyisme også var religiøs. Men i forhold til religionens størrelse har de fået betydelig indflydelse, vurderer Margit Warburg, som også mener, at baha'iernes problem som religion i FN er det samme som i de vestlige lande.

For når de fortæller om håbet om verdensfred eller kæmper for, at både drenge og piger skal modtage uddannelse, så er det idealer, som oftest ikke opfattes som religiøse.

– Modsat i for eksempel Iran, hvor fem procent af verdens baha'ier bor – og forfølges – hvor netop den type trossætninger ikke opfattes som menneskerettigheder eller en naturlighed, men som netop religiøse.

Margit Warburgs interesse var hovedsageligt de danske baha'ier, da hun begyndte sin forskning. Men da ayatollah Khomeinis magtovertagelse i Iran i slutningen af 1970'erne udløste en flygtningestrøm af blandt andet baha'ier til Danmark, skiftede hendes fokus til det internationale.

– Jeg havde sammen med tre studerende på det tidspunkt kørt landet tyndt for at interviewe baha'ier, fra boghandleren i Bogense til skolelæreren i Aalborg. Og det tog jo mellem to og seks timer for hvert interview. Men da de iranske flygtninge begyndte at komme, kunne jeg jo godt se, at de forhold, de kom fra, var man nødt til at dokumentere.

Det resulterede i 1985 i bogen "Iranske dokumenter. Forfølgelse af baha'ier i Iran". I den har Margit Warburg samlet en horribel stak dokumenter, som alle begynder med "I den ophøjede Guds navn". Og efter Guds navn følger så de iranske myndigheders begrundelser for, hvorfor denne baha'i mister sit job, en anden sin plads på universitetet og den tredje sit barn, og også dødsattester fra fængsler, hvor man i en rubrik skal angive, hvilken sygdom, fangen er død af. På flere står: "Skudt med kugler".

– Det shiitiske styre anerkendte ikke baha'iernes ægteskaber. Det betød, at børnene var uægte og derfor kunne fjernes fra forældrene. De kunne så få en, set med styrets øjne, korrekt muslimsk opdragelse. I dag anerkendes baha'iernes ægteskab, siger hun.

Før Khomeini udgjorde baha'ier i Iran én procent af befolkningen. I dag bor kun fem procent af verdens 5,5 millioner baha'ier i Iran, men hører stadig til den religiøse minoritet, som forfølges mest på grund af religion.

Flygtningene fra Iran er også en af grundene til, at det danske baha'i-samfund har ændret sig. Det er i dag i langt højere grad en international menighed, hvor udgangspunktet oprindeligt var etnisk dansk.

38 feltarbejder har Margit Warburg været på i forbindelse med disputatsen. Fra baha'i-templerne i Uganda og Samoa over diverse FN-topmøder, hvor baha'ierne altid er på plads.

Men ikke mindst har hun tilbragt sammenlagt et halvt år i baha'iernes "verdenscenter" i Haifa. Som den første ikke-baha'i fik hun lov til at dykke ned i det enorme arkivmateriale. Her kunne hun læse samtlige rapporter om aktiviteter som ungdomsmøder, religiøse handlinger, deltagelse i tværreligiøst arbejde, som baha'i-centre over hele verden år for år har deltaget i. Og hun kunne konkludere, at blandt de godt fem millioner baha'ier i verden er omkring en million aktive. Det gælder især de vestlige baha'i-samfund, mens Asien, hvor hvor 90 procent af baha'ierne i dag bor, bruger forholdsvis lidt tid på religiøse aktiviteter.

– Der arbejder 800 personer i verdenscenteret, og det er herfra alt styres. Blandt andet hvilke lande, der skal "åbnes" med pionerer, siger hun og fortsætter:

– Mange religioner opstår og går til grunde, men skal man holde en religion i live, så kræver det både visioner, menneskelige ressourcer og penge. Man kan ikke forlade sig på Guds hånd i den sammenhæng.

Og hvordan fordeler man så ressourcerne, når både de eksisterende baha'ier gerne skal blive i troen, samtidig med at man også tiltrækker flere, som vil skrive under på, at de to grundlæggere Bab og Baha'u'llah er Guds manifestationer på jorden.

– I den sammenhæng er det en fordel, at en religion styres centralt, som også for eksempel den katolske kirke, Jehovas Vidner og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige gør det. Det er herfra, det besluttes, hvilke lande der skal åbnes for mission, og hvor mange ressourcer, der skal bruges på mission. De nationale baha'i-samfund har dog stor indflydelse på missionsplanerne, og på hvordan balancen skal være mellem missionsarbejdet og baha'i-samfundets almindelige trivsel og religiøse liv.

Disputatsen, som Margit Warburg har skrevet, sætter fokus på baha'i-religionen i et globaliseret perspektiv. Og baha'i er en globaliseret religion – som i øvrigt også mange andre religioner – men især baha'ierne har fokus på verdensborgerprojektet, og opdrager blandt andet deres børn til, at et raceblandet ægteskab er en mulighed.

Men hvor religiøst funderet er tanken om et verdensborgerskab og en verdensregering?

– Det er noget, alle baha'ier gætter på, men de er enige om, at paradiset først opstår, når de fleste af verdens indbyggere er blevet baha'ier. Der er en gruppe, som mener, at Baha'u'llah helt sikkert foreskrev et verdenssamfund, hvor religion og stat var adskilte. Det mener de blandt andet, fordi Baha'u'llah afviste sharialovgivning. Andre mener, at der bliver tale om et religiøst politisk system. Altså et teokrati. Men ingen ved noget, og ledelsen i verdenscentret har aldrig udtalt sig. På den måde er baha'ier i samme situation som mange andre religiøse, hvis religion har en vision om tusindårsriget, fortæller Margit Warburg.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Disputats

Margit Warburg: Citizens of the World – A History and Sociologi of the Baha'is from a Globalisation Perspective. Forlag: Brill

Et dansk resumé af disputatsen findes i det seneste nummer af tidsskriftet Chaos – et dansk-norsk tidsskift for religionshistoriske studier.

Margit Warburg forsvarer sin disputats på fredag den 19. januar klokken 13 på Københavns Universitet.

Baha'i-grundlæggeren Babs gravmæle på Karmel-bjerget i Haifa i Israel, hvor også baha'iernes verdenscenter ligger, er både et pilgrims- og turistmål. -- Foto: Scanpix. Foto: NULL