Ofte ser man på gamle billeder Martin Luther fremstillet som den ene modige mand, der trådte op mod overmagten i datidens romerkirke. I virkeligheden havde han allerede i samtiden stor opbakning, og nu i disse år passerer antallet af protestantiske kristne i verden en milliard. Det siger i hvert fald en statistik fra tidsskriftet International Bulletin of Mission Research.
Andre statistikker viser noget andet, og variationen bør ikke undre. Mens den danske folkekirke har helt styr på sit medlemstal, er der talrige kirkesamfund i Afrika, der ikke fører nogen form for kirkelig optælling, så statistikere må foretage et skøn. Og hvem kan vide, om der er 30 eller 50 millioner protestantiske kristne i Kina, når mange på grund af de politiske forhold er uregistrerede og mødes i hjemmene? Med alle tænkelige forbehold for statistisk usikkerhed kan man alligevel se nogle tendenser inden for protestantismen som bred bevægelse.
Den nævnte statistik regner med, at der er 285 millioner mennesker knyttet til ortodokse kirker, mens den romersk-katolske kirke på verdensplan tæller 1240 millioner. Denne ene kir-ke er altså større end alle de utallige protestantiske kirkesamfund tilsammen.
Geografisk er protestantismen blevet global. I 1500-tallet slog Reformationen igennem i det nordlige og vestlige Europa, mens Østeuropa slet ikke var berørt, og det sydlige og centrale Europa endte med at forblive i den romersk-katolske kirke. I nutiden er det kun omtrent hver 10. protestant, der bor i Europa. Særligt svært har protestantismen det på Luthers gamle egn. I delstaten Sachsen-Anhalt, hvor Wittenberg ligger, er der nu kun 13 procent medlemmer af den protestantiske kirke, mens 80 procent står uden for al religion. Ifølge databasen World Atlas er der ingen europæiske lande blandt dem, der har flest protestantiske kristne indbyggere, for øverst på listen ligger USA efterfulgt af Nigeria, Kina, Brasilien og Sydafrika. Statistikkerne tyder på, at Afrika siden omkring år 2000 har været den verdensdel, hvor der samlet set bor flest protestantiske kristne.
Flere protestantiske hovedtyper tegnede sig allerede i Luthers levetid: lutherske, calvinske (reformerte), anglikanske og baptistiske. Disse grupperinger findes stadig, og de blev i løbet af 1900-tallet hver for sig organiseret i verdensomspændende organisationer som Det Lutherske Verdensforbund og Baptisternes Verdensalliance. På de pågældende hjemmesider kan man se organisationernes medlemstal: 48 millioner baptister, 76 millioner lutherske og 80 millioner reformerte. Anglikanerne med 85 millioner medlemmer på verdensplan kalder sig det tredjestørste kristne fællesskab efter katolske og ortodokse.
Tilsammen løber tallene for disse gamle protestantiske hovedtyper altså slet ikke op til den ene milliard. Det hænger sammen med, at ikke alle ønsker at lade sig organisere af verdensforbundene: Baptisternes Verdensalliance oplyser således, at den organiserer under halvdelen af verdens baptister. Enkelte lutherske kirker i verden finder Det Lutherske Verdensforbund for liberalt og står udenfor.
Vigtigst for udviklingen er dog, at der er kommet flere protestantiske typer til længe efter Reformationen, såsom metodismen i 1700-tallet og pinsebevægelsen i 1900-tallet. Der, hvor protestantismen er vokset mest efter Anden Verdenskrig, har der ofte været tale om egentlige pinsemenigheder som i Sydamerika. Eller menigheder, der, som de kinesiske husmenigheder og afrikansk-spirituelle menigheder, har kombineret elementer fra etablerede kirkesamfund, pinsebevægelsen og lokale traditioner.
Protestantismen opdeles i disse år yderligere på grund af teologiske skel mellem liberale og mere konservative udlægninger inden for hver af disse protestantiske kirkeretninger. En gruppe som de evangelikale kendes eksempelvis på vægtlægning på evangeliet om Jesu kors, personlig omvendelse og tro, Bibelens autoritet og aktivt missionsarbejde. Andre grupper lægger måske mere vægt på traditionerne og socialt engagement.
Tal for folk med evangelikale holdninger er det i sagens natur svært at gøre op. Selv angiver World Evangelical Alliance 600 millioner tilknyttede, mens Atlas of Global Christianity fra 2010 angav 263 millioner. Nogenlunde sikkert virker det dog til at være, at de evangelikale i Europa omfatter et lille mindretal blandt protestanterne, i USA og Latinamerika derimod et flertal.
Ud fra de fælles evangelikale anliggender dannes også nye tværkirkelige menigheder, for eksempel amerikanske megakirker.
Gamle og nye skillelinjer får den ene milliard protestanter til at fremstå mere opdelt end nogensinde. Det ville ikke have huet Martin Luther, men man styrer ikke altid selv den bevægelse, man sætter i gang.
Kurt E. Larsen er professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet.