Prøv avisen

Gymnasium fik en peptalk i katolsk skoletradition

Adrian Porter, der er jesuit og engelsk skolemand, besøgte for nylig Niels Steensens Gymnasium i København. - Foto: Leif Tuxen

Den engelske skolemand og jesuit Adrian Porter besøgte katolsk gymnasium for at fortælle om jesuitternes 450 år gamle undervisningstradition

Sankt Augustins Kirke troner mægtigt med sit tårn ud til den trafikerede Jagtvej på Østerbro i København en kold novemberdag, hvor træerne har mistet bladene, og regnen er lige på nippet til at bryde igennem. Bag de mørkerøde mursten gemmer sig en katolsk undervisningstradition, som har eksisteret i 450 år med skoler over hele verden.

Omkring 20 lærere er denne dag samlet i et lokale oppe under taget på Niels Steensens Gymnasium, som er en del af det katolske kompleks på hjørnet af Jagtvej og Sankt Kjelds Gade, der også tæller kirken og et jesuiterkollegium.

Lærerne er lige blevet ansat, og derfor skal de høre den engelske skolemand og jesuit Adrian Porter fortælle, hvad det er for en katolsk tradition, de unge lærere pludselig er blevet en del af.

Det skal de, fordi lærerne på Niels Steensens Gymnasium i dag ikke nødvendigvis selv er katolikker eller kommer med en anden form for kirkelig baggrund. Det gælder for lærerne Johanne de Leon og Alexander Mogensen, som Kristeligt Dagblad aftalte at evaluere forløbet med.

Men først fik Adrian Poter ordet.

Med powerpoint, små filmindslag og ellers bare i foredragsform med solid engelsk humor, fortæller han de lydhøre lærere om den katolske missions- og undervisningsorden, jesuitterne grundlagde for over 450 år siden, og som Niels Steensens Gymnasium arbejder efter. Meningen med hans besøg er, at de nye lærere kan få inspiration og viden om grundlaget for deres nye arbejde og for at sikre, at den katolske undervisningstradition lever bedst muligt videre i de nye læreres hænder.

Det katolske skolesystem spredte sig med lynets hast ud over Europa fra den første skole i 1548 i Messina på Sicilien. Det var adelsmanden og præsten Ignatius Loyola, som grundlagde jesuiterordenen og de særlige skoleprincipper, der med jesuitterne er gået verden rundt, og som ikke kun har med matematiske formler og dansk grammatik at gøre, men som også pædagogisk tæller en almenmenneskelig dannelse og udvikling af personlig ansvarlighed og tro.

I Danmark er der i dag 22 katolske skoler, men kun en enkelt betegnes som jesuiterskole, og det er Niels Steensens Gymnasium, som har både grundskole og gymnasium.

Som et særkende for Jesu Selskab, som den verdensomspændende jesuiterorden hedder, er skolen baseret på både teologi og videnskab, og derfor opkaldt efter den kendte danske videnskabsmand og teolog, biskop Niels Steensen. Skolen er den eneste af sin art i Norden, grundlagt i 1950.

”Jeg vil sige, at jesuitternes skoler rundt om i verden stadig må betegnes som en succes,” siger Adrian Porter i en pause, efter at Kristeligt Dagblad har fået ham på tomandshånd.

”Efter at jesuitterne er blevet færre i antal, kan de ikke længere selv lede skolerne alle steder,” fortsætter han.

”Derfor har det katolske lægfolk taget over. De har været nødt til at tage stilling til, om skolerne skal drives videre som katolske institutioner. Det har ironisk nok vist sig, at lægfolket i dag tager den opgave så alvorligt, at de faktisk har gjort skolerne endnu mere jesuitiske end før,” siger Adrian Porter.

Han er tidligere skoleleder og rejser nu rundt i Europa for at fortælle de nye - og til tider også de gamle - lærere på katolske skoler om den jesuitiske skolehistorie og pædagogik. Efter dagens stop på Jagtvej skal han næste dag videre til Portugal for at understrege de jesuitiske skoleprincipper.

”Lærerne bliver hurtigt fortrolige med de pædagogogiske principper og filosofien bag og kan forbinde sig med den. Jesuiterskoler skal ligge fagligt i top, men de har også en lang katolsk dannelsestradition. Selvom det er en gammel tradition, så kan de fleste af nutidens lærere godt se, at den er både åben og inkluderende,” siger Adrian Porter.

Johanne de Leon er netop begyndt at undervise på Niels Steensens Gymnasium i matematik og fysik. Hendes mand er katolik, men selv er hun ikke religiøs.

”Jeg har tidligere undervist på store skoler med mange elever. Jeg havde lyst til at undervise her, fordi der er mere tid og en tættere kontakt til eleverne. Jeg har altid været optaget af samspillet mellem religion og videnskab, og det er netop, hvad skolen prioriterer i undervisningen,” siger Johanne de Leon.

Alexander Mogensen er også ny lærer i gymnasiet og underviser i faget idræt. Han har ikke kirkelig baggrund.

”Men jeg synes, det er interessant at høre om skolens værdigrundlag og se, hvordan jeg kan bruge det i min egen undervisning. Selvfølgelig skal vi lægge vægt på det faglige niveau, men elevernes almene dannelse hører også med. Jeg respekterer, at skolen arbejder på kristent grundlag og bruger det som inspiration i min egen undervisning, men især hvad angår pædagogiske principper,” siger Alexander Mogensen.