Prøv avisen

Præst og imam holdt juleafslutning sammen: "Der er mange ligheder"

Sognepræst Mette Gramstrup og imam Naveed Baig fik begge ordet ved juleafslutningen. – Alle fotos: Julie Meldhede Kristensen

Hvad kan muslimer og kristne være fælles om i julen? Om at bede for fred i verden og om at ønske hinanden glædelig jul, lød nogle af svarene, da Kristkirken i København i går dannede ramme om en juleafslutning for en international skole

”Nulte, kom herop til mig.”

En lærer står foran alteret i Kristkirken på Vesterbro i København. Hun vinker et kuld af flyverdragt-klædte børn hen til sig, så de kan sætte sig foran første bænkerække. Det er tirsdag morgen ind under jul, og den internationale folkeskole Europaskolen i København fra nabolaget er til juleafslutning.

I går kunne Kristeligt Dagblad fortælle, hvordan mange skoler efterhånden ikke tager til ”julegudstjeneste”, men ”juleafslutning” i kirkerne. Dagens arrangement i Kristkirken hed først julegudstjeneste på kirkens hjemmeside, men er i denne uge ændret til juleafslutning. På de programmer, som eleverne sidder med, står der da også ”Christmas gathering”, altså julesammenkomst.

Efterhånden fylder flere hundrede børnestemmer kirken – de ældste tager plads på kirkens balkoner, mens de mindste får de bedste pladser nede ved alteret. Et par af de små får øje på en julekrybbe, der står under prædikestolen foran alteret. De må strække hals for at se det lille barn i krybben.

Sognepræsten Mette Gramstrup byder børnene velkommen.

”Så laver vi den bedste juleafslutning i hele verden, ikke også? Fordi i dag er vi nemlig to. Vi er nemlig mig, og så er der Naveed,” siger hun.

Det er ganske rigtigt ikke en helt almindelig juleafslutning, for ud over Mette Gramstrup er imam Naveed Baig også til stede i dag. De skal fortælle eleverne om, hvordan Jesus kom til verden, som historien udspiller sig i henholdsvis kristen og muslimsk kontekst.

Efter at have hørt orgelpræludiet skal børnene synge fire vers af ”Et barn er født i Betlehem”.

”Og hver gang vi synger ’halleluja’...,” siger præsten inden da og afbrydes af et barn, der begejstret råber ”Jaaaa!”.

”Ja!”, svarer hun og fortsætter:

”Så betyder det ’hurra’.”

Efter salmen fortæller præsten på skiftevis dansk og engelsk om, hvordan Jomfru Maria blev gravid og fødte Jesus uden for Betlehem.

”Det barn er en fortælling om, at hvert eneste menneske i hele verden betyder noget. For når den mindste lille baby kan kaldes Guds barn, så kan vi kalde alle for Guds børn. Fordi vi er elsket af Gud.”

”Sådan kan man fortælle historien,” siger hun og giver derefter ordet til imam Naveed Baig.

”Jul er en kristen højtid og fejring. Det er ikke en muslimsk fejring, men muslimer kan kulturelt set være del af fejringen,” siger han på engelsk og giver eksempler på, at man som muslim kan sige ”god jul”, eller ”velsignet højtid” til sine kristne kammerater.

”Det er vigtigt, at vi møder hinanden med respekt, når vi har religiøse fejringer,” siger han og fortæller om, hvad Koranen siger om Jesu fødsel.

”Gud har en plan med Jesus. Han blev født af Jomfru Maria. Han var en ren mand, han er en profet i islam,” siger han blandt andet og slutter:

”Så I kan se, at der er mange ligheder. Det er den samme person, vi taler om. Han er en profet, han er elsket af Gud, og det er ham, som i Koranen hyldes som en budbringer for Gud,” slutter han.

Herefter spørger præsten, om han vil være med til at bede, og de taler om, hvad de fælles kan bede for.

”Vi beder for, at alle må få noget at spise. Vi beder for, at der ikke skal være krig. Vi beder for, at hvert eneste menneske i hele verden vil føle Guds kærlighed,” siger hun og lyser så velsignelsen over børnene, der står med armene over hovedet og følger præstens fagter, da hun med højre hånd slår korstegn for brystet.

Efter en sidste salme – ”Glade jul, dejlige jul” på fire sprog – ønskes børnene glædelig jul og sendes afsted. Naveed Baig spørger Mette Gramstrup, om hun vil tage en selfie med ham. De smiler til kameraet, hvis linse fanger børnene, der myldrer ud af kirken.

Mens en lærer samler de efterladte sangark sammen, og nogle elever kigger nærmere på kirkens juletræ, kommer en lille dreng med blå elefanthue hen til imamen og spørger ham om noget.

”Om I må få chokolade, når I kommer ud?”, siger Naveed Baig, nu på dansk.

”Det tror jeg ikke, men måske må I få det i skolen. Det er jo jul.”

”Må vi så gå derop,” spørger drengen og peger op på prædikestolen.

”Ja, det må I gerne,” svarer imamen.

Et krybbespil under kirkens prædikestol trak stor opmærksomhed fra børnene. Flere måtte hen at røre ved figurerne.