Rammen og skriften er sort, og baggrunden har avisens gråtonede farve. Den klassiske dødsannonce har et spartansk udseende, men i disse år får annoncerne helt nye udtryk.
Hvor danskerne eksempelvis traditionelt har valgt et kors eller måske et hjerte som symbol til en dødsannonce for en kær afdød, vinder alternativer frem. Slår man op i de danske aviser, vil man i dag også kunne se annoncer med eksempelvis vindmøller, puddelhunde, efterårsblade eller silhuetter af en jæger eller en båd i toppen.
Dødsannoncer får efterhånden også flere farver, og stadigt oftere afspejler de et ønske om at repræsentere den afdødes liv, fortæller Martin Høj. Han er direktøren bag afdøde.dk, som leverer tre fjerdedele af avisernes dødsannoncer.
”Klassiske topsymboler som korset er stadig de mest udbredte, men hver eneste dag ser vi også, at folk vælger noget mere specielt. Og vi ser et helt tydeligt ønske om at anslå et væsentligt tema eller en interesse fra den afdødes liv i annoncen,” siger Martin Høj.
Når dødsannoncerne bliver mere forskellige, er det et udtryk for det samme, som gør sig gældende i forskellige valg af begravelsesformer, ceremoni og gravsted.
Det forklarer antropolog Gitte Lunding, der er leder af Kulturcentret Assistens på Assistens Kirkegård i København.
”Vi vil sætte et personligt præg, og vi forventer, at vi i forbindelse med den sidste afsked kan få den samme indflydelse, som vi har på livets forskellige forhold,” fortæller hun.
Hun bakkes op af hospitalspræst Christian Busch, der er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Liv&Død, og som kalder vores tid for en ”selvets epoke”.
”For 100 år siden udkom Emma Gads bog ’Takt og Tone’, der fortalte om de sørgeritualer, der forventes i et samfund med stærke normer. For 50 år siden kom så ungdomsoprøret i 1968, hvor der blev lagt vægt på at rive de faste former ned. I dag har vi 68-arven med os, og den største værdi er, at man skal kunne mærke, hvad der er rigtigt for ’mig.’ De gængse former bliver for mange udtryk for noget stivnet, og det er den værdi, de specielle dødsannoncer er udtryk for,” siger han.
Desuden er aviserne blevet mere åbne for unikt udseende dødsannoncer, og samtidig gør eksemplets magt sig gældende, når de personlige dødsannoncer i disse år bliver flere. For når danskerne ser specielle dødsannoncer i aviserne, bliver de inspireret til selv at gå en alternativ vej, forklarer Martin Høj fra afdøde.dk.
Han er overbevist om, at vi allerede inden for et par år ser dødsannoncer, som er endnu mere farverige og personlige end nu, og som i højere grad afviger fra det gængse design.
”Vi ser også, at folk gerne vil have et ikon til annoncen, som er tegnet særligt til lejligheden, ligesom nogle ønsker en anderledes baggrund til dødsannoncen eller et billede af den afdøde. Det er en tendens fra landene omkring os, som efterhånden er begyndt at smitte af i Danmark,” siger han.
Der er dog grænser for, hvor spraglede dødsannoncer vi i Danmark vil se i fremtiden, og grænsen går ifølge antropolog Gitte Lunding ved, om en annonce kan virke anstødelig.
”Døden er alvorstung, så en dødsannonce bør aldrig blive for pjattet,” siger hun.
Både Martin Høj og Christian Busch betoner da også, at flertallet af de danske dødsannoncer trods alt følger en fast skabelon.
”Derfor tror jeg, vi i fremtiden vil se dødsannoncer, som ikke er fuldstændige nybrud, men variationer over det bestående,” siger Christian Busch.