Kristendommen er en religion, der er skabt til altid at være på rejse

Kristendommen bliver uundgåeligt pluralistisk, fordi den er født til at formes efter den lokale kultur

I anledning af udgivelsen af et trebindsværk om den globale kristendoms historie siden 1500 har man holdt et internationalt seminar på Aarhus Universitet i sidste uge. Værket foreligger i tre statelige bind både på tysk og på engelsk. Det er en videnskabelig bedrift, som de to redaktører Aarhus-professor Jens Holger Schjørring og amerikansk forlagsmand og redaktør Norman Hjelm har leveret i samarbejde med hen ved 40 medarbejdere.

Seminaret var lagt an som en kritisk eftertanke over det her fremlagte værk. For en ting er at få klarlagt de historiske omstændigheder, noget andet er, hvad man skal stille op med denne information. For hvorfor er det, at vi beskæftiger os med historie? Ja, det gør vi jo, fordi vi er interesserede i at forstå det, der foregår omkring os lige nu. Ikke at historien giver løsninger på de problemer, vi står i nu, men de sættes i perspektiv og forstås derfor bedre. Jeg mødte en kristen i syd, som sagde: Jeg ved, jeg er protestant, men jeg ved ikke, hvad jeg protesterer imod. Ved at få noget at vide om, hvad de første protestanter protesterede imod, kan man få klarhed over, hvad man selv vil protestere imod.

Seminaret gav indblik i et fascinerende forskningsfelt, som virkelig kan give stof til og perspektiv på mange nutidige diskussioner. Hvornår bliver kristendommen global? Forfatterne her sætter ind omkring 1500 og afslører dermed nok en protestantisk hældning, fordi man inden for protestantismen sætter et skarpt skel i og med Reformationen. Men Columbus hører også til her og lægger således grunden til kolonialismen og i sin tur til globaliseringen. Kolonialismens virkninger og opgøret med den inden for postkolonialismen præger i allerhøjeste grad stadig dagens dagsorden.

Og hvor omfattende er den globale kristendom? Hvad hører med, når man skal skrive historien? Hører for eksempel Jehovas Vidner og mormonerne med i den kristne globale historie? Historikere skal altid vælge. Og her har forfatterne valgt en forholdsvis traditionel forståelse af, hvad der hører med. Jo, der er gode beskrivelser af kristendommen, som den har udviklet sig i Afrika, Asien og Latinamerika, men forfatterne har svært ved helt at frigøre sig fra den hvide, mandlige, eurocentriske og protestantiske grundholdning.

For hovedhistorien inden for global kristendom er selvfølgelig, at den har udviklet sig i mange forskellige retninger, således at man i dag næppe kan tale om blot én normgivende kristendom. Der er mange kristendomme, og det nye økumeniske spørgsmål er ikke, om vi kan blive enige, eller om vi kan respektere hinandens forskelligheder, men om vi overhovedet kan genkende hinanden som kristne.

Egentlig er kristendommen en oversættelsesbevægelse, siger den ghanesisk fødte amerikanske teolog Lamin Sanneh. Så kirkehistorien er den kristne oversættelsesbevægelses historie. Fordi kristendommen altid skal oversættes til ethvert nyt sprog og ind i enhver ny kultur, den møder, så bliver det uundgåelige resultat pluralisme – også på det religiøse område. Så kristendommens historie i nævnte periode er, at den fra at være en vestlig religion er blevet global, at den er flyttet mod syd, og at den i den proces har ændret sig. Globaliseringen er ikke blot en økonomisk bevægelse. På grund af udviklinger inden for mission, migration og medier breder kristendommen sig til alle egne og antager mange forskellige skikkelser. Kristendommen er således en religion, der er skabt til altid at være på rejse. Den går bestandig nye veje.

Når det nu er i det globale syd, der findes vækst og dynamisk udvikling, hvad skal det alt sammen blive til med kristendommen for os i nord? Det var et af de emner, der blev kastet op til diskussion på seminaret.

Og svaret?

Ja, det kan jo være, at den hører op. Den moderne aggressive ateisme vinder frem, og mange helliger sig en lyst- og konsumentreligion, der ikke behøver at henvise til nogen højere magter end markedsmekanismen.

Eller mere sandsynligt er det måske, at de kristne må indrette sig på at være et tålt mindretal, der har frihed til at praktisere deres religion, blot uden at være en del af eller kunne påvirke det almindelige samfunds udvikling.

Eller det kan være, vi skifter religion, og i vore dage er det jo mest islam, der er på tale. Måske vil den hedengangne libyske diktator Muammar Gaddafi få ret, når han sagde:

”Der er tydelige tegn på, at Allah vil give islam sejren i Europa, uden sværd, uden geværer og uden erobring. De 50 millioner muslimer i Europa vil forvandle Europa til et muslimsk kontinent inden for nogle få tiår.” Citatet er flere år gammelt, men har ikke mistet aktualitet.

Således gav oplysning om og refleksion over historien anstød til en højst nutidig diskussion af kristendommens aktuelle situation. Det viser, hvad et elitært videnskabeligt værk kan give anstød til.

Det kræver høje ambitioner og et vist mål af arrogance at skrive en så omfattende historie. Begge dele har forfatterne. Målet var at skrive et økumenisk åbent og interdisciplinært værk tilgængeligt for den interesserede. Og det mål er nået. Vi har at gøre med et pålideligt referenceværk med en klar linje. Det er vigtigt for forskere og kommer til at stå på de videnskabelige biblioteker. Sørgeligt kun, at prisen på bøgerne forhindrer, at værket får den videre udbredelse, som det fortjener.