Formand for Kristelig Lægeforening: Mirakler er blevet endnu sværere at forholde sig

Selvfølgelig kan Gud gøre mirakler, mener Anne Bodilsen, formand for Kristelig Lægeforening. Selv har hun svært ved at forholde sig til Bibelens beretninger om mirakuløse helbredelser

Anne Bodilsen ser Gud som en skaber- og faderfigur, med nuancer og facetter, hun hele tiden må arbejde med. - Privatfoto.
Anne Bodilsen ser Gud som en skaber- og faderfigur, med nuancer og facetter, hun hele tiden må arbejde med. - Privatfoto.

Vi får aldrig at vide, hvad han hedder, eller hvad han i øvrigt har foretaget sig i livet. Kun, at han har været syg i masser af år. Nøjeregnende opgør Johannesevangeliet hans sygdomsperiode til 38 år, hvor han har ligget sammen med andre syge, blinde, lamme og krøblinge ved Betesda Dam i Jerusalem og ventet på et mirakel. Det vidste man nemlig ville ske, når en engel steg ned i dammen og bragte vandet i oprør. Sådan blev det fortalt. Men i søjlegangene lå der så mange krøblinge og syge og ventede, og manden, der havde ligget i 38 år, nåede aldrig ned til dammen, inden en anden havde været der – og så var det for sent. For overleveringen fortalte også, at kun den, der kom først, ville blive rask. Også dengang eksisterede konkurrencesamfundet.

Men en dag kom så en fremmed forbi og stillede den syge, som hver gang havde tabt væddeløbet om at komme først til helbredelsen, det mærkelige spørgsmål: ”Vil du være rask?”.

Fortællingen fra Johannes-evangeliet om Jesu møde med den syge ved Betesda Dam er prædikenteksten i landets kirker i morgen, og Anne Bodilsen er ikke i tvivl om, at den beretter om en hændelse, som virkelig er sket for 2000 år siden. Men hun indrømmer samtidig, at hun, selvom hun er kristen og troende, har det svært med de bibelske mirakel-fortællinger.

Situationen, hvor syge mennesker ligger omkring en dam og venter på at blive helbredt, er vist mange gange i kunsthistorien. Her ses motivet malet af Jacopo Robusti, kendt som Tintoretto (1518-1594). –
Situationen, hvor syge mennesker ligger omkring en dam og venter på at blive helbredt, er vist mange gange i kunsthistorien. Her ses motivet malet af Jacopo Robusti, kendt som Tintoretto (1518-1594). – Foto: Ritzau Scanpix

Anne Bodilsen har siden 2016 været formand for Kristelig Lægeforening, en sammenslutning af kristne læger og medicinstuderende, som arbejder for at styrke medlemmerne i troen på Jesus Kristus og fremme kristendommens indflydelse i lægegerningen.

”På den ene side tænker jeg, at det med mirakuløse helbredelser er et område, hvor der altid har været mange plattenslagere, og at nogle driver forretning på folks dårligdomme, men på den anden side kan Gud selvfølgelig gøre mirakler. Det sker også i dag, tror jeg, men mirakler er endnu sværere at forholde sig til i nutiden. Fordi vi på alle områder har fået så meget fremgang og selv kan klare så meget, skubber vi det uforklarlige ud på et sidespor.”

Måske har nogle mennesker fået en særlig gave til at helbrede, tilføjer hun.

”Samtidig oplever vi, at der i et sygdomsforløb kan ske uforklarlige helbredelser. Det er jo også en form for mirakler. Det ser vi i sundhedsvæsenet, hvor en patient, som er dømt uhelbredelig syg af lægerne, alligevel bliver rask. Så siger vi, at ’det var dog alligevel utroligt’, og vi kan ikke forklare, hvad der er sket. Tidligere ville man nok i højere grad have sagt, at det var Gud, der greb ind, og det tror jeg, Gud stadig gør. Også selvom min tro er udfordret i forhold til mirakelhistorierne. Måske er jeg også lidt for skeptisk? For samtidig tror jeg jo på, at det her også handler om at være åben over for det liv, vi har fået: Man kan gå igennem livet med lukkede øjne, men man kan også modsat opleve livet som det store mirakuløse og uforklarlige under, det jo i virkeligheden er, i stort og småt.”

”I den forbindelse mener jeg, at vi kan betragte emnet ’mirakler’ i et bredere perspektiv. Det kan også opleves som et mirakel, hvis en syg finder fred med sin familie, bliver lindret for smerter, eller hvad der nu kan ske, også selvom vedkommende ikke bliver rask.”

Ifølge fortællingen fra Betesda Dam var manden, som bliver helbredt efter de 38 år, slet ikke klar over, at den fremmede, han møder, er Jesus. Det finder han først ud af, da han senere – tilfældigt? – møder ham på tempelpladsen.

”Jeg forestiller mig, at manden har været henne i templet eller er på vej derhen for at takke Gud, men da helbredelsen skete, ved han ikke, at det er Jesus. Omvendelse betyder åbenbart ikke noget på den måde. Jesus helbreder, hvem han vil. Gud har omsorg for alle mennesker, ikke kun for de kristne.”

Ifølge evangelieberetningen lå der ”en mængde” syge, blinde, lamme ved Betesda Dam ved Fåreporten, men Jesus helbreder tilsyneladende kun den ene. De andre må så åbenbart vente videre på det mirakel og den engel, som måske aldrig kommer?

”Det får vi jo ingen forklaring på. Måske kan Jesus se, at der vil være en særlig velsignelse ved det menneske, han helbreder? Det aner vi ikke, ligesom det for os kan virke underligt, når Jesus spørger, om han vil være rask.

Til afsked på tempelpladsen får den helbredte et råd af Jesus:

”Synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.”

I mange kulturer kædes sygdom sammen med synd og tolkes som mere eller mindre selvforskyldt. Det kan man også finde i Det Gamle Testamente, men den opfattelse gør Jesus netop op med i Det Nye Testamente.

”Jeg tror helt sikkert ikke, at der er forbindelse mellem synd og det forhold, at et menneske rammes af sygdom, og selvfølgelig vil den helbredte – selvom han har mødt Jesus – ikke leve videre som syndfri. Det kan ingen mennesker, men måske ad-varer Jesus manden mod fortabelse? Det er jo langt forfærdeligere end sygdom og lidelse,” siger Anne Bodilsen.

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike i morgen?

At den syge, som helbredes ved Betesda Dam, kan være et forbillede for os allesammen. Han tager Jesus på ordet: O.k., når du siger det, så tager jeg min båre og går. I øvrigt viser historien, at Jesus har syn for os alle, og at han helbreder, hvem han vil, kristne som ikke-troende.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

Det første, at vi ikke må have andre guder. I det ligger jo, at vi skal tage Gud ind i vores eget liv: Den Gud, som kan meget mere, end vi på nogen måde kan forstå, inklusive miraklerne.

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

Jeg holder af en højkirkelig gudstjeneste med en meget fast liturgi, fordi den giver ro til at bede og reflektere undervejs, men er også glad for modsætningen, en gudstjeneste, hvor rammerne er løsere, og der er plads til nye lovsange og ny rytmisk musik. Mangfoldigheden kan jeg godt lide.

Hvordan er dit gudsbillede?

Jeg ser Gud som en skaber- og faderfigur, men med mange flere nuancer og facetter, som jeg hele tiden må arbejde med. Det må jeg også med de mørke sider, som kan være svære at forholde sig til, men det allersværeste er måske alligevel det overordnede: At Gud er kærlighed. I virkeligheden er det jo helt vildt, når man tænker på, hvordan vi mennesker kan opføre os. At nogen så ville gå i døden for os.