En sygdom for de fattige, udstødte og ikke-hvide

USA har haft succes med aids-kampagner, men landet udfordres nu af et helt nyt billede af, hvem der rammes

skriver fra Washington I frontlinjerne i USA's krig mod aids anerkender man et faktum: På trods af nye, effektive medikamenter, der har begrænset antallet af dødsofre, og på trods af succes i kampen mod sygdommen blandt hvide, homoseksuelle mænd har en drastisk demografisk ændring i epidemien i de seneste år gjort kampen mod aids sværere end nogensinde før. Aids, som engang i USA blev betragtet som hvide homoseksuelle middelklassemænds svøbe, er blevet en sygdom for minoriteter og fattige - fra sorte og latinamerikanske homoseksuelle mænd til stiknarkomaner, der deler urene kanyler i baggyder, til kvinder fra slumkvartererne, som smittes gennem samleje. Syv ud af 10, der nu får stillet diagnosen aids, tilhører ifølge de seneste statistikker fra den amerikanske regering en minoritetsgruppe. Derudover har Centrene for Sygdomskontrol og -bekæmpelse (CDC) for nylig sagt, at selv blandt homoseksuelle og biseksuelle mænd, som nu får stillet diagnosen aids, udgør hvide for første gang en minoritet. - Vi står sandelig over for nogle store udfordringer, siger A. Cornelius Baker, bestyrelsesformand for Washingtons Whitman-Walker Klinik. - Spørgsmålet er, hvordan vores land skal klare en mangesidig epidemi, som krydser race-, klasse- og kønsskel, og som ikke passer ind i nogen nem handlingsplan? Baker, hvis organisation behandler omkring 1500 mennesker medicinsk for aids, og som har cirka det dobbelte antal i forskellige aids-støttegrupper, siger, at det bliver sværere og sværere at nå ud til folk, der er i farezonen. - Det drejer sig om folk, der ikke blot kan modtage sundhedsorientering fra myndighederne og derefter tage initiativ til adfærdsændringer, siger Baker. - De befinder sig i fattigere samfund. Det er folk med begrænset adgang til lægehjælp. Det er folk, der føler, at de er blevet frataget rettigheder, eller yngre mennesker, som ikke føler sig tilstrækkeligt engageret i de fremgangsmåder, som vi prøver. Og det er folk, som for manges vedkommende ikke tror på vores budskab. Myndigheder bekymrede Den seneste udvikling har gjort sundhedsmyndighederne bekymret. Antallet af amerikanere, der bliver konstateret hiv-positive, har været frustrerende konstant - omkring 40.000 om året - siden begyndelsen af 1990'erne på trods af kampagner, der skulle sprede budskabet om at undgå risikoadfærd. Hiv er den virus, der forårsager aids, en uhelbredelig virussygdom, der ødelægger immunforsvaret. Antallet af dødsfald som følge af aids er faldet betydeligt på grund af nye behandlingsmetoder såsom en virkningsfuld kombinationsmedicin, der blev introduceret i 1990'erne, men faldet viser tegn på at mindskes. Eksempelvis fortæller CDC, at antallet af dødsfald som følge af aids faldt med 42 procent fra 1996 til 1997, men kun med 20 procent fra 1997 til 1998, det sidste hele år, som man har statistikker for. - Det virker modsat af, hvad man skulle tro, siger Sandra Thurman, leder af Det Hvide Hus' Kontor for National Aids-politik. - Sagen er, at med den nuværende laden stå til over for aids og med de ændrede demografiske forhold bliver vores opgave sværere snarere end lettere. Rammer efter race Den sorte befolkningsgruppe er hårdest ramt af aids. Aids er den hyppigste dødsårsag blandt sorte mænd mellem 25 og 44 år, og blandt sorte kvinder i samme aldersgruppe er det den tredjehyppigste. Det procentvise antal af aids-dødsfald og aids-tilfælde er 10 gange højere blandt sorte end hvide. Samlet finder man halvdelen af alle aids-dødsfald, aids-tilfælde og hiv-infektioner blandt sorte, selv om disse kun udgør 13 procent af USA's befolkning. Derudover er to tredjedele af alle amerikanske kvinder med aids sorte. Aids findes også i uforholdsmæssig stor grad blandt USA's latinamerikanske befolkning. 20 procent af alle nye tilfælde af hiv og aids findes i den latinamerikanske befolkningsgruppe, selv om den kun udgør 11,5 procent af den samlede befolkning. Eksperter siger, at en væsentlig årsag til den høje forekomst af aids blandt sorte og latinamerikanske mænd er, at homoseksualitet i disse befolkningsgrupper er så stor en skamplet, at det afholder nogle fra at kalde sig homoseksuelle eller biseksuelle og at søge forebyggelse af og behandling for hiv. - Uden tvivl har afro-amerikanere og latinamerikanere det langt dårligere med at indrømme, at de er homoseksuelle, eller anerkende, at de er homoseksuelle, end for eksempel hvide, homoseksuelle mænd, siger lægen David Satcher, som er sort. - Hvad der er interessant, er, at dette ubehag i sig selv er en af de faktorer, der holder epidemien i gang. Fjerne kirker Narkotikamisbrugere, der deler sprøjter og indsprøjter heroin eller andre stoffer direkte ind i blodårerne, hvorved blod fra en hiv-positiv person kan smitte en anden, medvirker også til, at aids blomstrer i fattige minoritetsgrupper. - Stiknarkomaner findes i alle lag af samfundet, men at folk deler kanyler er noget, der (kun) sker på gaden, blandt de fattige. Det er den sværeste gruppe at nå, siger dr. Satcher. Sundhedsmyndighederne siger, at nogle ledere af det sorte samfund var længe om at reagere på den trussel, som aids udgør. - Da jeg tiltrådte min stilling, var det første, jeg gjorde, at klage over, at det sorte samfund og dets ledere ikke var mere engagerede, siger dr. Satcher. - Og jeg kritiserede den sorte kirke, hvilket jeg ikke brød mig om at gøre. Dr. Helene Gayle, leder af CDC's afdeling for forebyggelse af aids, siger, at nogle kirker har accepteret, at de kan spille en vigtig rolle i kampen mod aids, enten ved selv at give oplysning eller ved at henvise folk til steder, hvor de kan få oplysning om sygdommen. - Så snart det drejer sig om en sygdom, som overføres seksuelt, eller som involverer homoseksualitet, og som overføres gennem fælles brug af redskaber til stiknarkomani, vil det være svært for kirker og trossamfund at forholde sig til, siger dr. Gayle. - Men deres funktion er at redde sjæle, og de har indset, at hvis de ikke gør noget ved det her, vil der ikke være nogen at redde, for alle vil være døde. Forældede strategier Grupper som borgerrettighedsorganisationen, National Association for the Advancement of Coloured People (Den Nationale Sammenslutning for Fremme af Farvede - NAACP) og sorte ledere, heriblandt Jesse Jackson, er begyndt at opfordre sorte til at blive testet for hiv, og de prøver at gøre folk opmærksomme på at undgå risikoadfærd. Og CDC har givet mange millioner dollar i støtte til grupper i lokalsamfundene, som har bedre muligheder end regeringen for at skabe kontakt til homoseksuelle sorte og latinamerikanere eller stiknarkomaner. At få information ud til folk i risikogrupperne er ikke så enkelt, som det var i epidemiens tidlige faser i 1980'erne, hvor sundhedsmyndighederne regnede med, at de hvide, homoseksuelle mænd spredte budskabet om sikker sex, såsom brug af kondomer, til at forhindre overførsel af hiv gennem kropsvæsker. Hvide, homoseksuelle mænd viste sig at være »en ret velorganiseret gruppe. De har et kommunikationsnetværk. De udbreder information i egne rækker. Og de var i stand til at motivere til en adfærdsændring,« siger Satcher. Men han tilføjer: - Det er ikke let at nå ud til mange af dem, der i dag smittes med virussen. Mænd, der har samleje med andre mænd, er stadig den mest almindelige anledning til overførsel af aids i USA, men andre typer af overførsel tegner sig nu for de fleste nye tilfælde. To tredjedele af nye tilfælde i 1985 skyldtes samleje mellem to mænd, sammenlignet med 17 procent, der skyldtes brug af urene kanyler, og to procent, der skyldtes samleje mellem heteroseksuelle. I 1998 skyldtes 41 procent af nye tilfælde samleje mellem homoseksuelle, 29 procent kanylebrug, og 23 procent skyldtes samleje mellem heteroseksuelle, hvor hiv-smittede mænd overførte virus til kvinder. (Reuters) Oversat af Christina Witting Estrup