Det er ikke, fordi jeg specielt glæder mig til det. Men jeg må tage det, som det kommer.
Lektor Geert Hallbäck havde hellere fortsat et par år endnu. Arbejdet på Københavns Universitet med forskning, undervisning og formidling af Det Nye Testamente har i 35 år været en del af hans liv og selvom han håber på at fortsætte med at skrive bøger, afslører stemmeføringen en vis sorg over at forlade udgangspunktet for langt det meste af hans arbejdsliv. Men helbredet har sagt stop. En nyresygdom medfører en så stor træthed, at det er blevet tid til at sige farvel til universitetets velkendte kroge og gange.
LÆS OGSÅ: En stor formidler takker af
Et farvel, som også mange af Hallbäcks kolleger begræder. Et smerteligt tab og Ingen andre har betydet så meget for den måde, Bibelen bliver læst på i Danmark, lyder det i forordet til et netop udkommet festskrift for Geert Hallbäck. Han har sat sine tydelige spor, blandt andet som medredaktør på Den Nye Aftale Bibelselskabets oversættelse af Det Nye Testamente på nudansk. Men også som redaktør af den nystestamentlige del af Gads Bibelleksikon og som forfatter af en lærebog om Det Nye Testamente til brug på seminarierne. Dertil kommer hans forskning inden for Markus-evangeliet, hans kommentar til Apostlenes Gerninger og hans undervisning i Johannes Åbenbaring. Og sådan kunne man blive ved. Geert Hallbäck har inden for rammerne af Det Nye Testamente været ufatteligt langt omkring. En bredde, som forskeren bevidst har dyrket, fortæller han.
Jeg har altid gerne villet beskæftige mig med hele Det Nye Testamente. Se på alle skrifterne hver for sig, men også se på, hvad det betyder, at de er samlet som en kanon. Samtidig anerkender jeg, at hvis man virkelig vil gøre sig gældende inden for sit fag, er man nødt til at specialisere sig, hvilket jeg også har gjort, for eksempel igennem min forskning om Markusevangeliet. Men som teolog synes jeg, vi er forpligtede over for hele Det Nye Testamente en opfattelse, jeg godt kunne tænke mig, at lidt flere teologer tog til sig, påpeger Geert Hallbäck.
En anden ting, den afgående lektor gerne vil opfordre sine kolleger til, er at beskæftige sig noget mere med Bibelens aktualitet. Et område, som Geert Hallbäck gerne så komme yderligere på skemaet på universiteterne.
Det er vigtigt, at vi lærer studenterne at læse Bibelen ud fra dens historiske sammenhæng, men Bibelen er jo ikke i sig selv en fremmed bog, men en aktuel bog. Det mener jeg ikke vi giver studenterne redskaber til at håndtere, og der svigter vi dem. Det håber jeg virkelig, mine kolleger vil være bevidste omkring i fremtiden. Hvordan man skal gøre det, må man finde ud af men det er vigtigt, at det bliver gjort, understreger Geert Hallbäck.
Netop aktualisering af de bibelske tekster er et emne, der ligger forskerens hjerte nært. Helt konkret har arbejdet med oversættelsen af Det Nye Testamente til nudansk været et eksempel på dette.
Formålet var at lave en oversættelse for dem, der ikke er vant til at gå i kirke. Den autoriserede oversættelse fra 1992 taler i et sprog, som man kun forstår, hvis man selv bruger kirken og er vant til at læse i Bibelen. Og det er en skam, for Bibelen er et fantastisk vigtigt dokument, ikke kun for religionen, men for hele vores kultur. Så mange mennesker som muligt skal kunne læse og forstå Bibelen og derfor har vi forsøgt at lave en oversættelse, der signalerer, at her kan alle være med. Her er det ikke vanskeligere at læse Bibelen end at læse en roman.
Geert Hallbäck har sidste arbejdsdag på universitetet fredag den 29. juni. Herefter flyttes kontoret til bopælen på Nørrebro, hvorfra han blandt andet har planer om at skrive en kommentar til Johannes Åbenbaring, hvis kræfterne er til det. Med fokus på skriftets aktualitet naturligvis.
Geert Hallbäck