I januar kommer altid de seneste tal for, hvordan det står til med den globale kristendom i det anerkendte tidsskrift International Bulletin of Missionary Research. Det er Todd M. Johnson og hans kolleger fra det amerikanske Center for Studier af den Globale Kristendom, der udarbejder denne statistik.
Den er udkommet siden 1983, og selvom den er behæftet med en del usikkerheder, så er den det bedste værktøj, man har, når man vil vurdere den kristne missions status og fremtid.
I år har forfatterne af religionsstatistikken foretaget nogle ændringer. Ud er røget en kategori som hed ”Great Commission Christians”, hvor man ville samle alle de kristne, der inden for forskellige konfessioner i særlig grad lagde vægt på missionsbefalingen.
Det var alligevel for svært at gøre op. Samtidig har man forsøgt at opstille et nyt statistisk mål for den religiøse mangfoldighed. Den er jo helt klart vokset. Man har her ladet sig inspirere af økonomernes studier i markedsandele. Verden er langt mere religiøst mangfoldig, end den var for 100 år siden.
Mange lande i den vestlige verden bliver mere mangfoldige på grund af sekularisering og indvandring. Lande, som havde en majoritet af kristne, bliver som følge heraf mindre kristne. Religiøse mindretal lever en truet eksistens i mange egne. Det land med mindst religiøs mangfoldighed er Afghanistan, hvor 99,8 procent er muslimer.
Tabellen, der viser udviklingen i global kristendom, har tal med fra år 1900 og præsenterer nu tal helt frem til 2050. Det er klart, at de tal bygger på vurderinger, der baserer sig på fremskrivning af igangværende tendenser, blandt andet som de afspejles i FN's befolkningsprognoser. Så de skal selvfølgelig tages med et stort gran salt, men kan alligevel ses som strømpil. I 2050 regner man med, at vi er ni en halv milliard mennesker på kloden. På 150 år vil befolkningstallet være steget fra 1,5 milliard til 9,5 milliarder. Det er selvfølgelig det allermest betydningsfulde tal i hele statistikken. Den enorme vækst i befolkningstallet lægger et gigantisk pres på alle systemer. Krige, naturkatastrofer og flygtningestrømme har deres udspring i det pres på jordens økosystemer og ressourcer, som eksplosionen i befolkningstallet signalerer. Statistikken forudser, at der i 2050 vil være 3,3 milliarder kristne, hvilket er 36 procent af verdens befolkning. Andelen af kristne i verden er ellers i det forgangne 20. århundrede gået tilbage først og fremmest på grund af Vestens sekularisering. Men i det 21. århundrede vil andelen igen begynde at vokse på grund af kristendommens vækst i Syd. Til den tid vil Afrika, Asien og Latinamerika langt have overgået Europa og Nordamerika som kontinenter, hvor der er flest kristne.
En følge af de omtalte ændringer er endvidere, at mennesker bliver kristne på andre måder. Tidligere var det sådan, at man fødtes ind i et religiøst tilhørsforhold. Men det er i mindre grad tilfældet i dag. Hvordan bliver man så kristen, når man ikke blot overtager fædrenes tro? Ja, det sker først og fremmest ved anden menneskelig kontakt. Derfor forsøger statistikkerne også at komme op med et mål for, hvor stor den personlige kontakt er mellem kristne og ikke-kristne. Og den er faktisk overraskende lille. Der findes mange måder at isolere sig på, geografisk, etnisk, socialt eller økonomisk. Det viser sig, at kun cirka 14 procent af alle ikke-kristne kender en kristen eller sagt på en anden måde: 86 procent af dem kender ikke en kristen. Religionerne isolerer sig. Den form for kristendom, der globalt set vokser stærkest, er den evangelikale og pentekostale/karismatiske.
Jo, man kan faktisk godt lære noget af missiometri. Men derfor skal man jo ikke glemme, at mission er mennesker. Og når man har med mennesker at gøre, så kan alt jo ske.