Når man skal forestille sig en handelssituation tilbage i oldtiden, vil mange sandsynligvis tænke på en mand, der bytter korn eller kvæg for et andet praktisk produkt som olie eller tekstiler. Men faktisk var handlen allerede dengang langt mere udviklet end det.
Ser man på den knap 2000 år gamle tekst, der bliver prædiket over i landets kirker denne søndag, finder man for eksempel både ord som ”vekselerer” og ”renter” samt beskrivelser af, hvordan der tjenes penge på penge. I teksten betror en rigmand en del af sin formue til tre tjenere, og hvor to handler sig til større beløb, graver den tredje pengene ned i jorden. Den sidstnævnte ender med at få skældud for ikke at forsøge at investere pengene, så rigmanden kunne få ”mit igen med rente, når jeg kom tilbage”.
Teksten viser dermed, at der allerede dengang fandtes mere udspekulerede handelsmotiver, siger Jørgen Bæk Simonsen. Han er lektor ved institut for tværkulturelle studier ved Københavns Universitet og har blandt andet forsket i økonomi, struktur og historie i Mellemøsten.
”Teksten genspejler en økonomisk virkelighed, hvor det at investere med henblik på at tjene ganske betydelige summer var en selvfølgelighed. Det handlede ikke kun om at købe og sælge varer dengang, men også om at se penge vokse,” siger han.
Ifølge Jørgen Bæk Simonsen har der fundet vareudveksling sted over kortere og længere afstande stort set lige så længe, som der har eksisteret mennesker. Og det område, som Det Nye Testamente blev skrevet i, var bestemt ingen undtagelse.
”På tidspunktet, hvor denne tekst er skrevet, er Palæstina en del af det romerske imperium, og dets befolkning havde en meget forgrenet handel inden for det store territorium. Ud over det eksisterede der også handel længere nede i det afrikanske område og i det asiatiske område,” siger han og tilføjer, at man dermed også har handlet med områder med en anden mønt end ens egen.
”Der har af den grund været forskellig møntfod at handle med, og valutaerne har haft forskellige værdier. Derfor har der også været vekselerer og instanser, som har været i stand til at værdisætte dem i forhold til hinanden,” siger han og tilføjer, at dette har skabt en markedssituation og en mulighed for at tjene penge ved at veksle fra en møntfod til en anden.
”Det er det, vi ser, at rigmanden gerne vil udnytte i teksten. Han er en rigtig kræmmer, der vil have mere ud af sine penge og spiller på alle tangenter for at få det. Det udnytter to af tjenerne i teksten, mens den tredje ikke vil være med til at lure finesser af på markedet. Han lader til at være kritisk over for den akkumulering eller værdiforøgelse, der fandt sted,” siger han.
Også når der blev handlet varer, var der i oldtiden fokus på fortjeneste.
”Når nogle valgte at laste et skib, et muldyr eller en kamel, var det jo for at drage ud og få en bedre pris for det, end man kunne, hvor man var. Hele omdrejningspunktet var, at man skulle få sine værdier til at yngle og have mere ind, end man selv havde givet,” siger Jørgen Bæk Simonsen og tilføjer, at der fandtes mange grupper dengang, som var kendt som dygtige handlende.
”I Det Gamle Testamente kan vi læse om fønikerne, som var meget driftige i den international handel. Derudover kan man læse om Kanaans land, som israelitter kom til, at man her også var god til at få udbytte af jorden og handle med afgrøderne.”8
Uddrag fra teksten til søndag septuagesima, Matthæusevangeliet 25, 14-30