Alle stolepladser var fyldt i auditoriet på Aarhus Universitet, da dronning Margrethe lørdag morgen bød velkommen til en weekend med folkeoplysning og debat, der kredsede omkring Reformationen og det danske samfund.

Hun var dermed den første på årets MatchPoints-seminar til at slå fast, at ”Reformationen i udgangspunktet var et teologisk og kirkeligt anliggende”, men også ”at den førte en lang række samfundsændringer med sig”. Blandt andet fremhævede Dronningen, at ”det danske velfærdssamfund har den lutherske reformation som en af sine forudsætninger.”

Reformationens følgevirkninger

I weekendens løb blev der blandt andet peget på netop velfærdsstaten, synet på skole og uddannelse og en særlig arbejdsmoral som mulige følgevirkninger af Reformationen, og selve seminarets form kan måske i sig selv også kobles med arven fra Wittenberg.

”Luther sikrede, at viden ikke er forbeholdt de få. Det er blandt andet den tradition, vi fortsætter her på universitetet, hvor forskning gør os klogere på os selv og det samfund, vi er en del af,” sagde rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen i sin velkomst til konferencen, som af flere blev omtalt som et ”folkemøde”.

For denne weekend var den nyeste forskning omkring Reformationen ikke forbeholdt de få. Forskerne talte ikke kun til andre forskere men til flere hundrede nysgerrige danskere, der lod solen og haven passe sig selv, mens de lyttede og spurgte ind til munken fra Wittenberg og de spor, hans opgør har været med til at sætte.

Luthers tanker

Som de første til at sætte scenen for weekendens tema, fortalte lektorerne Bo Kristian Holm og Charlotte Appel blandt andet, at ingen i 1500-tallet kunne kende omfanget af, hvad Luther satte i gang med sine 95 teser.

”Og det gør vi heller ikke i dag. Vi skal dog forstå, at Luthers tænkning ikke faldt ned fra himlen, men var en fortsættelse af noget, der allerede var i gang i middelalderen. Luther forstod at opsamle en hel epokes reformationsproces og fik samtidig god hjælp af et helt kollektiv af tænkere i Wittenberg. Hans tolkning af begreberne synd og nåde, hans vision om at gøre Bibelen tilgængelig for alle samt ideen om det almene præstedømme var dog meget radikale og fik derfor vidtrækkende konsekvenser,” fortalte Bo Kristian Holm

Flere årsager til moderne velfærdsstat

Ved et af konferencens mange miniforedrag og debatter blev det senere diskuteret, hvorvidt den før omtalte velfærdsstat er en af disse vidtrækkende konsekvenser. Om der med historiker Niels Finn Christiansens ord ”går en kongevej fra Reformationen til den moderne velfærdsstat”.

Men som de øvrige forskere understregede han, at der aldrig kun kan peges på én årsag som forklaring på en udvikling.

”Blandt kilderne til velfærdsstaten var der blandt også den sekulære humanisme og den socialdemokratiske solidaritetstanke. Man kan så selvfølgelig spørge, om Luthers sociallære sætter sig igennem bag om ryggen alligevel,” lød det fra Niels Finn Christiansen.

Kærlighedens gerninger

En af de øvrige oplægsholdere, professor Jørn Henrik Petersen var mindre forbeholden.

”Hos Luther hænger ’at høre’ og ’at gøre’ uløseligt sammen. Det er selvfølgelig rigtigt, at Luther ikke mener, man kan eller skal bygge et samfund på evangeliet. Men det følger af troen, at man skal gøre kærlighedens gerninger. Og han har også et billede af, hvordan man skal indrette et samfund. Det skal ske på en måde, der gavner det andet menneske,” sagde Jørn Henrik Petersen, der betegnede velfærdsstaten som ”institutionaliseret kærlighed eller næstekærlighedens surrogat.”

Et bredere billede

Og netop den slags viden og forskning har lokket Mogens Kjærgaard Larsen og hans datter til at bruge to dage på at lære mere om Reformationen.

”For mig handler det om at få belyst de mange forskellige måder, Luthers tænkning har påvirket vores samfund. Og jeg føler virkelig, at jeg har fået et mere nuanceret billede. Jeg har selv arbejdet som lærer og viceinspektør på en katolsk skole og er meget økumenisk orienteret, men jeg har selvfølgelig været optaget af at finde mit eget lutherske ståsted,” forklarer Mogens Kjærgaard Larsen og bliver suppleret af sin datter, pædagogisk leder, Anne-Mette Kjærgaard Thorsø:

”Det er dejligt at være sammen om noget, der har betydning for os begge, og hvor generationsskellet er fuldstændig udslettet. Og så har det også været sjovt at møde en masse spændende mennesker.”