87 steder i landet bliver der kampvalg om pladserne, når der den 13. november afholdes menighedsrådsvalg i Danmark.
I resten af de 1790 menighedsråd er der ikke opstillet mere end én liste, og pladserne i menighedsrådet kan derfor fordeles uden kampvalg.
LÆS OGSÅ: Formand: Valgform til menighedsrådsvalg bør ændres
Det står klart efter, at Ministeriet for Ligestilling og Kirke tirsdag har opgjort hvor mange lister der er blevet opstillet til menighedsrådsvalget. Resultatet fra ministeriet skulle have været offentliggjort i fredags, men er blevet forsinket på grund af tekniske problemer først hos CPR-registret og siden som følge af overbelastning af systemet hos Ministeriet for Ligestilling og Kirke.
OVERBLIK:Se listen over de sogne, hvor der skal afholdes kampvalg
87 kampvalg er væsentligt færre end i 2008, da der sidst var menighedsrådsvalg. Her skulle 149 menighedsråds vælges ved kampvalg.
Ifølge ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) er det ikke nødvendigvis dårligt, at færre menighedsråd skal sammensættes med et kampvalg.
LÆS OGSÅ: Kirkeministeriet mangler fortsat fuldt overblik over kampvalg
"Man kan ikke sige, at den ene valgform er mere rigtig end den anden. Vi er ofte tilbøjelige til kun at betragte et afstemningsvalg mellem flere lister som et rigtigt valg. Men et aftalevalg, hvor man på et opstillingsmøde er blevet enige om en enkelt liste, kan sagtens være resultat af, at man har haft en god debat om kirken og på den måde også har valgt et menighedsråd på demokratisk vis," skriver han i en pressemeddelelse.