Prøv avisen

Endnu en kirke søger troende præst

Foto: .

MED AFSTEMNING: Mejdal Kirke er ikke den eneste, der gør troen til et krav i stillingsopslag. Sogn i København vil have ny præst med en dyb og levende relation til Gud

Mens den omdiskuterede Mejdal Kirke ønsker sig en troende præst, går Fredens-Nazaret Sogn i København skridtet videre i kravet til en ny præst.

Sognet forventer, at den kommende præst har en dyb og levende relation til kirkens Herre, står der i jobopslaget.

Ifølge sognepræst i Fredens-Nazaret Børge Rasmussen vil man signalere, at relationen til Gud er vigtig i den her stilling. Han henviser til, at Taarbæk-præsten Thorkild Grosbølls manglende tro har gjort det tydeligt, hvor stor forskellen kan være på præsters tilgang til troen:

LÆS OGSÅ: "Relationen til Gud er vigtig i den her stilling"

Vi kan lige så godt være lidt tydelige, så præster, som ikke matcher denne menighed, ikke søger forgæves.

Han tilføjer, at sognet har brugt samme formulering tidligere og ikke er inspireret af Mejdal Kirkes jobopslag.

Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen ser ikke noget som helst mystisk ved menighedens formulering.

Biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard bakker også op om formuleringen, som ifølge ham blot er et ønske om at få en præst, der tager det med troen og forkyndelsen af troen alvorligt.

Det er en beklagelig tendens, hvis det er udtryk for en frygt for, at mange præster ikke er troende og ikke kan stå inde for det, de forkynder, siger han.

LÆS OGSÅ: Hvad vil det sige at være troende?

Men Fredens-Nazarets opslag er ifølge andre præster forfejlet og forvrøvlet.

De er frie til at skrive, som de gør, men vi tidselgemytter, der ikke kan leve op til det krav, søger den ikke, siger sognepræst i Nr. Søby-Heden Anders Kjærsig:

I forhold til dansk protestantisk kristendom er det en forfejlet idé om, hvad tro er. Troen er en hjertesag, og hvem skal så afgøre, om man har en dyb relation til Gud? Selvfølgelig tror jeg på Gud, men jeg er også tvivler, og jeg tror, at jeg taler på vegne af de fleste præster.

Fredens-Nazarets opslag viser, at menighedsråd bør hindres i at køre deres eget løb og dyrke deres egne særheder, mener hjælpepræst, og professor i etik og religionsfilosofi Svend Andersen.

Jeg synes næsten, det er værre end at kræve, at ansøgerne skal være troende. Det er simpelthen noget vrøvl. Var jeg teolog og ansøger, ville jeg løbe skrigende bort fra den menighed. Jeg kunne godt ønske mig et overordnet organ, der laver retningslinjer for, hvordan man ansætter præster, så det sker på en mere standardiseret og nøgtern måde, siger han og uddyber:

LÆS OGSÅ: Udland: Debat om "troende" præst skyldes afkristning af kirken

Ifølge den lutherske kirkes trosbekendelse virker sakramenterne, selvom præsten ikke er from. Det afgørende er ikke, hvad præstens personlige forhold til kirkens Herre er, men at man forkynder evangeliet og forvalter sakramenterne ordentligt.

Uanset hvad man mener om kirkens udtalte krav til præsters tro, skal man begynde at vænne sig til den slags opslag. Det vurderer teologilektor Peter Lodberg.

Der tegner sig en ny tendens, hvor man som menighedsråd beskriver de trosmæssige kvaliteter, der skal kendetegne den præst, man vil ansætte. Tidligere har man lagt vægt på at beskrive, hvilke evner den pågældende præst skulle have såsom at være samarbejdsvillig. Eller man har beskrevet kirkens aktiviteter for derved at vise, hvilken type menighed der er tale om. Nu springer man ud i en trosmæssig kvalifikation af den pågældende præst.

Læs også om sagen i Mejdal Kirke, hvor menighedsrådet søgte en troende præst. Sagen begyndte med denne artikel:

Søges: Præst med tro

Jobopslaget kastede en lang række kommentarer af sig. Læs nogle af dem her:

Ekspert: Ulovligt at bruge ordet "troende" i jobopslag
Sareen: Præsteløftet må være nok
Grosbøll: "Troende" præster har intet med kristendom at gøre
Rektor: Ordet "troende" i jobopslag skræmmer nyuddannede præster væk
Muslimske Khader: Fedt, nu kan jeg blive præst

Udland: Debat om "troende" præst skyldes afkristning i kirken