Prøv avisen

Engageret debat om stening

Kristeligt Dagblads religionsdebat på www.religion.dk har i den senere tid været præget af spørgsmål og indlæg om stening. Vi bringer her et uddrag af den seneste uges debat

Der har i den forgangne uge været mange indlæg og spørgsmål om stening. Under overskriften »Koranen og islams sekundærtekster om stening« har Aminah Tønnsen, der er ansvarlig for Islamisk Studiebogssamling i København, sammenfattende svaret på en række af de stillede spørgsmål.

Vi bringer her et uddrag af hendes svar, der i sin fulde længe kan læses på www.religion.dk:

Om dødsstraf generelt

Koranens beretning om Kain, der dræbte sin bror Abel, afsluttes med en helt central passage om dødsstraf:

»Derfor forordnede Vi for Israels Børn, at hvis nogen dræber et menneske - medmindre det er som gengæld eller straf for overlagt mord eller blodig vold og terror (fasd fil ardh) - vil det være, som om han dræber hele menneskeheden. Og hvis nogen redder (el. sparer) et liv (ved at afstå fra sin ret til gengældelse), vil det være, som om han redder/sparer hele menneskeheden.«

Som det fremgår af denne passage, er der kun to tilfælde, hvor dødsstraf kan komme på tale: for overlagt mord samt for grov vold og terror (fasd fil ardh - egentlig kaos på jorden, det vil sige forbrydelser imod samfundet). Og i begge tilfælde nævner Koranen andre straffe for samme forbrydelse, ligesom man naturligvis kan vælge helt at tilgive forbryderen.

Om utugt

Koranens 24. sra (eller kapitel) hedder »nr« (eller »lyset«) og handler fortrinsvis om kønsroller - deriblandt »zin'«, dvs. seksuelt samvær mellem to personer, der ikke er lovformeligt gift med hinanden (i det efterfølgende benævnt »utugt«).

»Dette er en sra, som Vi har nedsendt og gjort bindende. I den er der tydelige tegn (ayt) for at formane og advare jer. Den utugtige kvinde (zniya) eller mand (zni) straffes med et hundrede slag. Lad jer ikke overvælde af medlidenhed i en sag foreskrevet af Gud, dersom I tror på Gud og Den Yderste Dag. Og lad en gruppe troende overvære afstraffelsen.«

Der er altså intet spor af hverken dødsstraf eller stening i denne passage, og straffen på de et hundrede slag er i de fleste muslimske lande for længst konverteret til fængselsstraf af varierende længde.

Koranen præciserer efterfølgende, at der kun kan være tale om afstraffelse, dersom der er fire troværdige vidner til selve akten. Straffen for at anklage en kvinde for utugt uden at kunne fremføre fire vidner er firs slag, dvs. fire femtedele af straffen for utugt, så falsk anklage er en ganske alvorlig affære.

Det siger sig selv, at den, der tvinges til utugt af en voldtægtsmand eller alfons, naturligvis ikke straffes.

Aminah Tønnsen slutter sit indlæg med en understregning af, at hun holder fast ved, hvad hun første gang skrev i 1989 i bogen »Islam- naturens religion«:

»Hvis det havde været Guds mening at straffe ægteskabsbrydere med så alvorlig en straf som stening til døde, ville Han ganske givet have nævnt det direkte i Koranen.«

Stening af kvinder

Spørgsmål: Jeg har ikke læst meget i Koranen, men har dog læst det, der angår Jesus ifølge Koranens fortolkning. Der står et sted, at Jesus er Allahs apostel. Og et andet sted: Lyt til Allahs apostle. Så hvis man tror på Koranen, må man så ikke også tro på det, Jesus siger?

Og Jesus kommer jo netop i den situation, at der kommer nogle, som vil stene en kvinde, hvor han forhindrer det (Johannesevangeliet 8, 1-10).

Hvem er helt uden synd af os mennesker. Skulle de virkelig havde kastet med sten, havde de jo ikke længere været syndfri, for der står også, at vi ikke må slå ihjel, og jeg mener også, at der et sted står, at hævnen tilhører Gud.

Jesus siger også i Det Nye Testamente: Døm ikke og fordøm ikke, og at vi skal tilgive, hvis vi vil tilgives, og er det ikke også det, han gør her og samtidig viser hende barmhjertighed.

Jeg tror, at hvis vi som menneske handler, som Jesus her lærer og viser os, så handler vi efter Guds vilje, og så tager han sig af dommen. Men dømmer vi selv og udfører straffen, så skal vi også selv stå til regnskab. Jeg ønsker ikke, dette indlæg skal tjene strid mellem danskere og folk fra andre kulturer. Jesus lærer os også, at vi skal tage godt mod fremmede. »Jeg var fremmed, og I tog imod mig«, siger han til de velsignede ifølge Det Nye Testamente. Jeg vil slutte med at sige, at jeg mener, at vi må tage det i skriften med mest kærlighed, hvis vi mener at have flere valgmuligheder. Er det ikke også en god gud, vi tror på?

Hilsen Mikael K

Dr.theol. og daglig leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, Lissi Rasmussen,

svarer:

Kære Mikael K

Når der i Koranen står, at man skal lytte til Guds apostle og dermed også til Jesus, så handler det for en muslim om det, Jesus siger og gør ifølge Koranen, og ikke, hvad han siger i evangelierne.

Der er en opfattelse af, at Jesus ligesom de andre profeter bragte et budskab, der understregede Guds enhed. Dette budskab er ifølge muslimer blevet fordrejet af kristne, så Jesus ikke bare var en profet, men Guds søn.

I den situation, du refererer til i Det Nye Testamente, gør Jesus op med jødernes lov om stening og i det hele taget opfattelsen af, at ægteskabsbrud skulle være en synd, der kræver særlig fordømmelse: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten.« I det hele taget, som du skriver, tilkommer det ikke os mennesker at fordømme. Det er Gud, der er dommeren.

Ifølge kristendommen er det afgørende i enhver situation, vi står over for, om hvordan vi elsker vores næste bedst. Da ægteskabsbrud eller uansvarlig seksuel adfærd oftest går ud over mindst én person, er det ikke en næstekærlig handling.

Det er det nye, der sker med Jesus - at næstekærlighed sættes over lovtrældom, også når det gælder regler, der har med familie og seksualitet at gøre. Det betyder også, at ægteskabsbrud blandt de fleste kristne ikke regnes for at være den værste form for synd. Når vi ser på verden og det, vi mennesker gør ved hinanden, er det ikke svært at få øje på noget, der er en del mere ukærligt mod andre mennesker.

Anti-islamiske tendenser

Følgende indlæg er stilet til den danske iman Abdul Wahid Pedersen, der med sit forsvar for stening på www.religion.dk startede debatten. Abdul Wahid Pedersen har meddelt, at han ikke længere deltager i debatten på www.religion.dk.

Kære Abdul Wahid Pedersen

Jeg har med interesse fulgt din argumentation vedrørende islam gennem lang tid, og jeg synes, at du altid virker velforberedt og saglig. Jeg må dog erkende, at du med dine seneste udtalelser vedrørerende stening er faldet af på den. Du bærer ved til Dansk Folkeparti. Javel, kan du sige, »men det er ikke mit problem, hvordan det opfattes». Men holdningen og fortolkningen er ifølge mine palæstinensiske venner helt i skoven. Jeg er selv dansker og prøver at forsvare andre religioners ret til at eksistere over for de mennesker, jeg møder til hverdag. Det er svært for os danskere at forstå dine holdninger og accept af stening af kvinder med henvisning til, at det, USA gør, stort set er det samme. Det er det muligvis også. Men det giver stadig ingen mening. Der er ingen undskyldning for sådan en straf, heller ikke selv om den er udmålt af Gud. Mine muslimske venner giver mig ret.

Venlig hilsen Peter Mors