Engang var præstegården et åndeligt kraftcentrum – i dag er det bare en bolig

De to tidligere rektorer for Præstehøjskolen i Løgumkloster står bag en ny bog om præstegården i Danmark. Bogen ledsager en vandreudstilling med samme emne, og begge steder kan man se, hvordan præstegårdens kulturelle og teologiske betydning er steget og faldet i takt med præstens og kirkens rolle generelt

 I mandags åbnede en helt ny udstilling om ”500 år med den lutherske præstegård” i Viborg. Udstillingen er oprindeligt tysk, men Eberhard Harbsmeier, tidligere rektor i Løgumkloster, (th.) har fået eneret på at ”fordanske” udstillingen. Samtidig er han og Niels Thomsen (også tidligere rektor i Løgumkloster) redaktører på en ny bog, ”Præstegården i Danmark – Kultur og Teologi”, som også udkom i mandags. –
I mandags åbnede en helt ny udstilling om ”500 år med den lutherske præstegård” i Viborg. Udstillingen er oprindeligt tysk, men Eberhard Harbsmeier, tidligere rektor i Løgumkloster, (th.) har fået eneret på at ”fordanske” udstillingen. Samtidig er han og Niels Thomsen (også tidligere rektor i Løgumkloster) redaktører på en ny bog, ”Præstegården i Danmark – Kultur og Teologi”, som også udkom i mandags. – . Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Det er to herrer, der ved, hvad de snakker – og skriver – om, som står bag den helt nye bog ”Præstegården i Danmark – kultur og teologi”, der udkom i mandags. Redaktørerne Eberhard Harbsmeier og Niels Thomsen er selv præstesønner og derfor vokset op i en præstegård. Siden har de studeret teologi, været ansat som henholdsvis sognepræst og frimenighedspræst, og derudover har begge tidligere været forstandere for Præstehøjskolen i Løgumkloster. Det fortæller de over en kop kaffe i Viborg Domsogns Sognegård, mens de venter på at at skulle præsentere bogen senere samme eftermiddag, hvor også vandreudstillingen ”500 år med den lutherske præstegård” åbner i byens domkirke.

Bogen er nemlig tænkt som en væsentlig tilføjelse til den oprindeligt tyske udstilling fra 2013. I de seneste år har Eberhard Harbsmeier arbejdet på at oversætte og udvælge en række af de tyske plancher, så vi herhjemme i forbindelse med Reformationsjubilæet kan blive klogere på, hvad det betød for udviklingen af den protestantiske tro, at præsten rykkede ud fra klostret og pludselig fik kone og børn omkring sig.

”Udstillingen viser hele denne historie på meget fornem vis. Men man går hele tiden og tænker, om det så er en spejling i forhold til den danske lutherdoms udvikling, eller om der er forskelle. Og derfor er bogen tænkt som et supplement, hvis man vil dykke dybere ned i netop den danske præstegårdskultur,” forklarer Eberhard Harbsmeier.

Han understreger, at det dog var gennemgående, at netop Luthers bryllup fik en revolutionerende virkningshistorie.

”For med præsten og hans familie boende i præstegården, ude blandt folk, bliver lutherdommen pludselig også til en levende praksis. Og præstegården kommer på sigt til at danne ramme for et moralsk og agtet forbillede for den rette måde at leve troen på,” siger Eberhard Harbsmeier.

En af de store forskelle mellem dansk og tysk historie er, at den danske reformation var en kongelig beslutning, og at præstegårdene derfor spredte sig overalt i Danmark. I modsætning til i de tyske fyrstendømmer og kongeriger, hvor indførelsen af Luthers lære foregik lokalt. Her til lands var det bestemt ikke alle steder lige populært, at sognene skulle til at forsørge præsten og hans familie. Det skabte af og til strid.

”Anseelsen begynder først for alvor at stige, da præstegården bliver en af de største i sognet, og præsten får rollen som kongemagtens forlængede arm,” fortæller Niels Thomsen.

De peger begge på oplysningstiden og romantikken som højdepunktet eller guldalderen for de danske præstegårde.

”Præsterne bliver jo nærmest sognets borgmestre med tiden. De får mange forpligtelser, både i forhold til undervisning og af mere juridisk karakter, så præsten er på en måde kongens embedsmand på stedet. Og i 1700- og 1800-tallet kulminerer præstefamiliens og præstegårdens betydning som det moralske forbillede – som en iscenesættelse af det protestantiske familieliv,” siger Eberhard Harbsmeier.

Samtidig vokser også selvbevidstheden hos de danske præster.

”Med vækkelserne i 1800-tallet, både de grundtvigske og de missionske, kommer der en teologisk selvbevidsthed hos sognepræsterne, som udviklede en teologi, der tog udgangspunkt i, at den var forankret i menigheden og var præget af præsternes liv sammen med folk i sognet. Det gjorde præstegårdsteologien forskellig fra universitetsteologien,” fortæller Niels Thomsen og peger på dette som en afgørende forskel i forhold til Tyskland, hvor universitetsteologien altid har stået stærkest.

På bogens forside er der øverst et billede af en moderne funkisvilla i røde sten. Med fladt tag og tilhørende carport. Midt i et villakvarter. Nedenunder ser man en smuk gammel bindingsværksbygning med den hvidkalkede kirke i baggrunden. Og de to billeder illustrerer, hvad der er på spil i bogen om den danske præstegård. Det øverste billede viser en nyere præstegård i Randers, mens det nederste viser Kølstrup Præstegård ved Kerteminde.

”Billederne viser jo en udvikling, som samtidig er en sekulariseringshistorie. For mens præstegården i Kølstrup signalerer ramme for både oplysning, undervisning og lokalt samlingspunkt, så er der ingen tvivl om, at præstegården i Randers signalerer et privat hjem. Hvor præsten kan være sig selv efter arbejdstid. Det at være præst er på den måde et arbejde som andre, og præstegårdens funktion er ikke længere at være et moralsk og åndeligt kraftcentrum,” siger Eberhard Harbsmeier og tilføjer så:

”Men man kan jo spørge sig selv, hvad det vil gøre ved teologien, hvis den ikke længere har sit udgangspunkt i den virkelighed, præsterne kender i menighederne, men kun er bestemt af den problemstilling, som den videnskabelige universitetsteologi har øje for.”