Retten til at følge sin kristne overbevisning har været dyr for britiske Richard Page.
Han har mistet både sit job som lægdommer efter 15 år og en lederstilling i det regionale sundhedsvæsen i Kent, fordi han har insisteret på, at børn skal have en mor og en far, og at homoseksuelle ikke kan være forældre.
Sagen begyndte tilbage i 2014, hvor han gik imod at lade et homoseksuelt par adoptere et barn, fordi det stred mod hans kristne overbevisning. I 2016 blev han så fyret for at overtræde diskrimina- tionslovgivningen, og den afgørelse er stadfæstet ved domstolene.
Derfor gik han til arbejdsretten med den påstand, at det var ham og hans kristne tro, der blev diskrimineret imod.
Men det afviste dommeren, Akhlaq Choudhury, der mente, at det var proportionelt rigtigt at begrænse hans ytringsfrihed.
”Det er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opretholde domstolenes autoritet og upartiskhed,” hedder det i hans afgørelse ifølge BBC.
”Det viser, at vi lever i et dybt intolerant samfund, som ikke kan tåle nogen afvigelse fra politisk korrekte holdninger – selv når det gælder dommere,” siger Richard Page ifølge den kristne radiostation Premier.
Richard Page er hele vejen blevet støttet af advokater fra Christian Legal Centre, der er en del af den evangelikale kampagneorganisation Christian Concern.
”Sagen viser en skræmmende udvikling i vort samfund. Dommen demonstrerer en total mangel på forståelse for, hvad det vil sige at være kristen, hvad det betyder at udleve sin tro i det offentlige rum. Men det er endnu mere foruroligende, at bare det at have en tro er nok til at sige, at det svarer til et brud på lægdommerløftet,” fastslår direktør Andrea Minichiello Williams i en pressemeddelelse.
Forsker Poul Bickley fra den tværkirkelige tænketank Theos understreger, at det er vigtigt at se på sammenhængen. I den konkrete sag er der tale om en lægdommer. I en anden sag var det en socialarbejder, som havde retten til at tage beslutninger i sager om tvangsfjernelse af børn.
”De har en magt, når de træffer beslutninger, og de skal ses som upartiske, ellers kan man sætte spørgsmålstegn ved, om deres beslutninger er mere baseret på deres personlige holdninger end loven,” fremhæver Paul Bickley over for Kristeligt Dagblad.
Han ser også, at sagerne typisk handler om folk med rødder i den evangelikale del af kirken samt i pinsekirken.
Men når det er sagt, noterer han også, at nogle offentlige myndigheder åbent er imod konservativt orienterede trosretninger, og det er ofte i sager om seksualitet.
”Der er meget offentlig støj om de sager, så det giver folk indtrykket, at det sker oftere, end det er tilfældet, blandt andet fordi kristne kampagnegrupper er gode til at bruge de sager,” forklarer Paul Bickley.