Et hurtigt kig over julens koncertkalender afslører, at danskerne har taget en engelsk tradition med »de ni læsninger« til sig. Traditionen kom til Danmark omkring 1960, og organist Klaus Lyngbye, Søllerød, der har været en af drivkrafterne bag udbredelsen af »de ni læsninger« i Danmark, mener, at traditionen breder sig, og at »de ni læsninger« mange steder har overtaget traditionen med at synge julen ind.
- »De ni læsninger« er populære, fordi den er menighedsmindet, og fordi det er muligt at file den til lokalt, siger Klaus Lyngbye, der blandt andet har arrangeret »de ni læsninger« i Horsens og i Søllerød.
- Jeg tror, at folk kan lide at se, at deres kirke bliver brugt på en anden måde, siger han og mener, at en af årsagerne til, at der er fulde huse, er, at menigheden gerne selv vil spille en aktiv rolle. Og det er der rig mulighed for, da skabelonen for »de ni læsninger« kræver lægmandslæsninger og korstykker.
»De ni læsninger« læg-ger op til, at man kan give gudstjenesten et lokalt præg med engagement af lokale kor, og Klaus Lyngbye fortæller, at han et år har været med til at bede den lokale borgmester tage en af læsningerne.
I Cambridge
Traditionen med »de ni læsninger« menes at være opstået i universitetsbyen Cambridge i Storbritannien på det berømte King's College i begyndelsen af 1900-tallet. »De ni læsninger« er som en udvidet udgave af juleaftens aftensang (evensong) suppleret med ni bibellæsninger og et korstykke for hver læsning, der svarer til tekststykket. De ni læsninger består af tekstuddrag fra både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente under overskrifterne: skabelse, syndefald, bebudelse, fødsel, engle, Johannesprologen og Filipperbrevet.
Klaus Lyngbye lægger vægt på, at »de ni læsninger« er en gudstjeneste.
- Vi sovser ikke det hele til i julesalmer, tværtimod er det forkyndelse på et højt niveau. Teksterne rækker fra Det Gamle Testamente til Det Nye Testamente og understreger hændelsesforløbet i kristendommen. Julen bliver sat ind i en fornuftig sammenhæng, og når det kommer til stykket, er der fuldt så meget forkyndelse i »de ni læsninger«, som der er juleaften, siger Klaus Lyngbye og fortæller, at det gudstjenestelige præg er vigtigt, hvorfor »den naturlige krone på værket« er bøn, fadervor og velsignelse.
I Søllerød Kirke venter man helt til den 23. december og holder sig dermed tæt op af traditionen fra den engelske kirke, men mange andre steder, heriblandt Ikast Kirke, er »de ni læsninger« et fast punkt i adventstiden.
200 i Ikast
Mere end 200 fyldte Ikast Kirke i søndags, da organist Inger Budde med et kor på 60 sangere bestående af børne- og ungdomskor og andre interesserede og læsere stod bag kirkens »de ni læsninger«. Inger Budde indførte for tre år siden »de ni læsninger«, og opbakningen har været stor.
- Det er meget festligt, og jeg tror, det skyldes, at »de ni læsninger« er med til at bibringe menigheden en oplevelse, hvor musikken kan formidle det kristne budskab på en anden måde, end ord kan, siger hun.
bjornkristeligt-dagblad.dk
Fakta
De ni læsninger
Musiktillægget til alterbogen har følgende forslag til »de ni læsninger«:1. læsning: Skabelsen. Første Mosebog 1,1-5 og vers 26-282. læsning: Syndefaldet. Første Mosebog 3,1-7 og vers 15-193. læsning: Profetien. Esajas' Bog 9,1-54. læsning: Profetien. Esajas' Bog 42,1-95. læsning: Bebudelsen. Lukasevangeliet, 1,26-33 og vers 386. læsning: Fødsel. Lukasevangeliet, 2,1-77. læsning: Englene hos hyrderne. Lukasevangeliet 2,8-208. læsning: Inkarnationen. Johannesevangeliet 1,1-5 og vers 9-149. læsning: Bekendelsen til Kristus. Paulus' Brev til Filipperne 2,5-11