Prøv avisen
Global tro

Engelsk statskirke taber de unge, mens unge muslimer holder fast i religionen

De unge kristne briter vil hellere bruge tiden udenfor kirken end inden i den, viser undersøgelse. Unge muslimer, jøder og hinduer har en stærkere religiøs arv, forklarer forskere, og derfor ser de stærkere ud i statistikken. Foto: Henry Nicholls / Reuters / Ritzau Scanpix

Andelen af kristne falder dramatisk for hver generation, viser undersøgelse af briternes trosliv. Udviklingen skyldes blandt andet et fragmenteret kirkeliv, forklarer professor

Blot én procent af de unge briter mellem 18 og 24 år ser sig som medlemmer af Church of England, og tallet viser, at statskirken i England er hårdt presset.

Selvom Church of England har sværest ved at nå de unge, så er det en udfordring, der gælder for alle kristne retninger.

”Det er en del af en trend, vi har set gennem mange år,” siger David Voas, professor i socialvidenskab ved University College London og medforfatter til en ny rapport om udviklingen i briternes tilhørsforhold til religion, som tallet fremgår af.

Undersøgelsen er en del af British Social Attitudes – et omfattende akademisk studie med knap 4000 adspurgte af, hvordan briternes holdninger og tilhørsforhold har ændret sig over tid. Og for første gang har flertallet af briterne ikke noget religiøst tilhørsforhold. Således opfatter kun 48 procent sig som religiøse, og blot 12 procent på tværs af alder har et tilhørsforhold til Church of England. Tallet var 40 procent i 1983.

David Voas understreger, at undersøgelsen ikke viser noget om, hvor religiøse folk er, når det kommer til religiøs adfærd som bønsliv og gudstro, men peger alligevel på, at nye generationer i langt mindre grad end deres forældre og bedsteforældre holder fast i de traditioner samt i at gå i kirke. Tallene er dermed ikke et udtryk for, at folk bliver mere religiøse med alderen.

”Ældre er opdraget religiøst og holder fast i det i voksen-livet. Omvendt er det med de unge, som ikke er troende eller praktiserende – og det holder de fast i. Så vi ser et skifte i befolkningen i retning af ikke-religiøse. Undtagelsen er andre religioner end kristendom, der vokser som andel af befolkningen, og som i høj grad fastholder deres tro,” siger David Voas.

Det er religioner som islam, jødedom, hinduisme og sikhisme, hvor særligt andelen af muslimer i befolkningen er i vækst. Hvor der i 2008 var 3 procent muslimer, er der nu 6 procent i undersøgelsen, der angiver, at de er det. Andre religioner udgør som helhed ni procent af de adspurgte, men hele 15 procent blandt de unge mellem 18 og 24 år, hvilket viser, at religioner som islam i højere grad har fat i de unge.

”Det handler om, hvordan religion går fra generation til generation. Så folk, der er opdraget som muslimer, ser sig fortsat som muslimer, og vi ved fra andre undersøgelser, at det gælder for 9 ud af 10. Men for muslimer, hinduer, jøder og sikher er det også en faktor, at religion udgør en højere grad af deres identitet, og hvordan andre ser dem,” forklarer David Voas, der dog tror, at den andel vil falde over tid.

En anden faktor i udviklingen er, at kirkebilledet i Storbritannien er langt mere fragmenteret end i Norden, hvor der én dominerende kirkeretning i hvert land.

”Det gør det lettere at drive væk og ikke identificere sig med en kirke. Nogle siger måske, at de er kristne i bred forstand, men at de ikke identificerer sig med Church of England. Vi ser også en stigende andel blandt unge, der identificerer sig med andre kristne retninger, og det er særligt immigrantkirker, som er evangelikale, eller pinsekirker,” siger David Voas.

Domprovst Stephen Hence fra Derby, der er leder af Church of Englands nationale evangelistprogram, erkender, at kirken har en stor udfordring.

”Vi er nu i en kultur, hvor vi har tredjegeneration af ikke-kirkegængere. Vi står over for mennesker, som bogstaveligt talt ikke har nogen erfaring med den kristne kirke. Det er et helt nyt terræn for os,” siger han til avisen Church Times.