Engelske præster blev betalt til tavshed i sager om racisme

Church of England – den britiske statskirke – er under beskyldning for i årevis at have dækket over racisme

BBC har sat fokus på racisme i den britiske statskirke. Ærkebiskop Justin Welby (billedet) sagde i tirsdags i et interview med Times Radio, at han var forfærdet over at høre om det skamfulde omfang af racisme – og at det er forkert at undertrykke det med tavshedsklausuler.
BBC har sat fokus på racisme i den britiske statskirke. Ærkebiskop Justin Welby (billedet) sagde i tirsdags i et interview med Times Radio, at han var forfærdet over at høre om det skamfulde omfang af racisme – og at det er forkert at undertrykke det med tavshedsklausuler. Foto: Neil Hall/Reuters/Ritzau Scanpix.

En sort præst fik tilsendt et billede af en banan, hvor hans ansigt var sat ind, og med titlen ”Bananmand”. En brasiliansk præst fik at vide, at skulle finde en menighed, hvor han kunne være sammen med ”sine egne”.

Det er blot et par af eksemplerne i et dokumentarprogram vist på BBC i denne uge, som viser eksempler på racisme i Church of England, både direkte og indirekte.

En af de centrale personer i programmet er dr. Elizabeth Henry, der sidste år trådte tilbage efter syv år som den engelske statskirkes rådgiver i racespørgsmål. Hun beskylder kirken for at have købt sig til tavshed, når sorte personer eller andre etniske minoriteter i kirken klagede over racisme – hvilket også gælder manden, der fik tilsendt billedet med bananen.

”Han klagede, men beslutningen var, at det ikke var racistisk. Han forlod sit arbejde i kirken og fik en begrænset kompensation – men var tvunget til at underskrive en fortrolighedsklausul,” fortæller hun i programmet.

”Tilsidst havde jeg fået nok. Jeg var frustreret over manglen på fremskridt,” siger hun om grunden til, at hun forlod sin post.

Ærkebiskop Justin Welby sagde i tirsdags i et interview med Times Radio, at han var forfærdet over at høre om det skamfulde omfang af racisme – og at det er forkert at undertrykke det med tavshedsklausuler.

”Jeg har sagt mange gange, at jeg er totalt imod tavshedsklausuler. De er uacceptable. Jeg er forfærdet over brugen af dem og over, at racismen eksisterer,” siger ærkebiskoppen, der sidste år undskyldte for historisk institutionel racisme i kirken.

Church of England har ifølge BBC endvidere bebudet, at personer med en anden etnisk baggrund skal nomineres, når ledende stillinger i kirken fremover skal besættes. Hertil kommer, at 15 procent af poster i ledende organer skal være besat med personer fra etniske minoriteter i år 2030. Det gælder også synoden, som er kirkens lovgivende forsamling.

En anden historie i programmet kommer fra brasilianskfødte Peterson Feital, der blev hyret af en kirke i London som nyuddannet præst med anden etnisk identitet. Han skulle nå ud til nye befolkningsgrupper i en kirke, der ellers primært henvendte sig til den hvide middelklasse.

I begyndelsen gik det godt, men da præsten, der havde ansat ham, skiftede job, ændrede situationen sig.

”Dit engelske er ikke godt nok, jeg kan ikke lide den måde, du prædiker på, du er alt for brasiliansk, og hvorfor finder du ikke et job med folk af din egen slags,” lød det fra den ledende præst i kirken.

Han klagede til bispekontoret i London over mobning og racisme og fik blot beskeden, at han skulle affinde sig med det.

Men i programmet får tonen en ny lyd, og i en udtalelse lover biskoppen af London at se på anklagerne mod de konkrete personer.

Stephen Cottrell, der som ærkebiskop af York er nummer to i Church of England, har kommenteret mandagens BBC-program:

”De historier, vi har hørt, er chokerende, og der er ingen tvivl om, at kirken har fejlet, når det kommer til vore brødre og søstre fra etniske minoriteter. Mit håb er, at vi nu i det mindste vil løfte udfordringen med at tackle racisme på en mere bevidst måde,” siger Stephen Cottrell til avisen Church Times.

Kun fire procent af præsterne i Church of England og syv procent af kirkegængerne har en anden etnisk baggrund end hvid. For samfundet som helhed er det ifølge dagbladet The Times 14 procent.