Skal en mand som paven på dansk forbudsliste? Enhedslisten er ikke helt afvisende

Konservative folkekirkemedlemmer risikerer at havne på en offentlig liste over personer med kontroversielle holdninger, siger juraprofessor om nyt lovforslag. Loven bør kun ramme islamister, mener borgerlige partier. Men Enhedslisten er åben for, at abortmodstanderes navne også kan offentliggøres

Skal man frygte at havne på en offentlig liste med navn og adresse, hvis man på grund af sin tro har upopulære holdninger til for eksempel abort og vielse af homoseksuelle? Det er et af mange spørgsmål, som rejses over et lovforslag, der blev førstebehandlet i Folketinget i torsdags.

Formålet med forslaget er at lave en liste over personer og grupper, hvis holdninger ”modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder”. Det vil ikke være lovligt at modtage donationer af en vis størrelse fra personer på denne liste. Baggrunden er skiftende regeringers ønske om at bremse donationer til moskébyggerier i Danmark fra islamistiske grupper i udlandet.

Men også konservative kristne med kritiske holdninger til abort og vielse af homoseksuelle kan opfylde kriterierne for at blive offentliggjort på forbudslisten, lød vurdering fra en juraprofessor om lovforslaget i går.

Og der bør heller ikke gøres forskel på kristne og muslimer, lød det fra Enhedslistens retsordfører Rosa Lund ved torsdagens førstebehandling. Også selvom det kan betyde, at personer med ikke-kriminelle holdninger til for eksempel abort kan ende på listen.

”Jeg tænker for eksempel på meget stærkt kristne mennesker, der er modstandere af abort. Jeg mener, det er en grundlæggende rettighed, kvinden har til sin egen krop, og jeg mener da ikke, at vi skal tage imod donationer fra mennesker, der vil fremme den dagsorden, at kvinden ikke længere skulle bestemme over sin egen krop. Og derfor synes jeg faktisk, det er ret vigtigt, at man ikke gør forskel,” sagde hun ved drøftelserne, hvor alle partier bortset fra Radikale erklærede støtte til forslaget.

Flere havde dog visse betænkeligheder, og det gjaldt blandt andre Dansk Folkepartis integrationsordfører Marie Krarup.

”Vi kommer til at støtte lovforslaget i Dansk Folkeparti. Men vi har mange betænkeligheder. Jeg har kritiseret, at selv om det er islamiske organisationer, der modtager penge fra Saudi-Arabien eller Iran, man vil ramme, så kan Vatikanstaten i princippet ende på listen. Det er ikke meningen,” siger Marie Krarup.

Hun tror, at loven kan fungere, hvis Udlændingestyrelsens medarbejdere er klædt ordentligt på til kun at kigge efter islamister. Men hvis de ikke er det, er der med loven åbnet for, at de forkerte kommer på listen, frygter hun.

”Når Enhedslisten engang – lad os håbe, det aldrig sker – får en ministerpost, så bliver det Vatikanstaten og den russisk-ortodokse kirke, der ender på forbudslisten. På den måde er det en enormt dårlig måde at skrive love på, når formuleringerne ikke er mere præcise,” lyder det fra Marie Krarup.

Selvom der er uenighed om konsekvenserne af lovforslagets nuværende ordlyd, burde man ikke have noget at frygte, medmindre man er islamist, mener Marcus Knuth, der er udlændingeordfører for De Konservative og var med til førstebehandlingen af lovforslaget i torsdags. Som han siger, ville Konservative have formuleret visse dele af lovforslaget anderledes, men han er overbevist om, at ingen i regeringen har tænkt, at konservative kristne skal havne på forbudslisten.

”Nej, vi ønsker på ingen måde, at for eksempel kristne med holdninger til kvindelige præster skal kunne blive en del af denne liste. Det gjorde vi også meget klart i behandlingsarbejdet. For os – og helt sikkert også for regeringen – handler det om at bremse problematiske donationer fra altovervejende ekstremistiske islamistiske grupper til moskéer i Danmark,” siger han.

Heller ikke medlem af udlændinge- og integrationsudvalget for Venstre Marlene Ambo-Rasmussen mener, at man bør frygte at blive efterforsket at Udlændingestyrelsen som medlem af Luthersk Mission eller den katolske kirke.

”Vi laver ikke en lov for at genere nogen, der ikke skal generes. Det er måske Rosa Lunds tilgang, men for os handler det om at ramme de mennesker, der vil undergrave vores demokrati og frihedsrettigheder. Når det er sagt, vil vi gerne i Venstre sikre retten til, at man får mulighed for at blive hørt, inden man bliver placeret på listen netop for at undgå, at de forkerte havner på den,” siger hun.

Da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ved førstebehandlingen blev spurgt ind til, hvad han mener om problemstillingen omkring kirker, der er imod kvindelige prædikanter, abort og homovielser, svarede han:

”I forhold til kirkelige organisationer har vi i bemærkningerne til lovforslaget forsøgt at skrive lidt om, hvad vi forstår ved antidemokratiske organisatoner, enkeltpersoner og myndigheder. Her står der blandt andet, at det ikke i sig selv er nok, at en religiøs organisation for eksempel taler imod kvinder på en prædikestol, der gør, at en organisation opfattes som antidemokratisk.”

Ministeren forholdt sig ikke konkret til spørgsmålet om, hvorvidt modstand mod retten til fri abort eller vielse af homoseksuelle kan betyde, at en organisation eller person ender på forbudslisten.