Enhedslistens kirkeordfører Pelle Dragsted er utilfreds med, at livssynssamfund som Humanistisk Samfund ikke er ligestilllet med trossamfund. Det gjorde han klart under gårsdagens andenbehandling af forslaget om en lov om trossamfund uden for folkekirken.
”Nogle livssynssamfund har flere medlemmer end mange trossamfund. De vil gerne have samme særrettigheder som trossamfund. Men det kan de ikke få, for de tror ikke på guder, nisser eller noget tredje overnaturligt. Det er diskriminerende og problematisk. I Norge og Island er de allerede blevet ligestillet, så jeg forstår ikke, at det ikke skal være tilfældet i Danmark,” sagde han.
Dansk Folkepartis kirkeordfører Christian Langballe tog derefter ordet:
”Jeg ved godt, at Enhedslisten tror på den hellige treenighed af Marx, Engels og Lenin, men betyder det, at Enhedslisten også skal respekteres som et trossamfund? Dette er en udmøntning af Grundlovens paragraf 69. Den siger altså meget specifikt, at dette drejer sig om trossamfund. Hvis Enhedslisten vil give privilegier til livssynssamfund, må man jo stille et beslutningsforslag,” sagde han, hvorefter Pelle Dragsted igen tog ordet.
”Enhedslisten skal selvfølgelig ikke anerkendes som trossamfund. Det skal Dansk Folkeparti heller ikke, selvom I ofte baserer jer mere på tro end fakta.”
Resten af debatten foregik mere fredeligt og handlede især om det ligestillingskrav, der oprindeligt var med i lovforslaget, men som efterfølgende blev sløjfet. I udspillet fra Trossamfundsudvalget bestående af religionsfaglige eksperter var der oprindeligt lagt op til, at et trossamfund skulle kunne leve op til krav om medlemsdemokrati og ligebehandling af mænd og kvinder i sit ledelsesorgan, før det kunne blive anerkendt.
Dette blev imidlertid trukket ud af forslaget, da det viste sig, at blandt andre den katolske kirke ville få svært ved at opnå anerkendelse med et sådant krav.
Den beslutning kritiserede Pelle Dragsted (EL):
”Det viser, at vores religionsdebat er præget af dobbeltmoral. Når det handler om muslimer, har regeringen og Dansk Folkeparti travlt med at stille krav om ligestilling, demokrati og så videre. Det er helt fint, men det nytter bare ikke noget, når man ikke vil stille de samme krav til den katolske kirke og visse kristne frimenigheder,” sagde han.
Kirkeminister Mette Bock (LA) kaldte det en helt relevant diskussion at rejse.
”Det er det eneste punkt, hvor vi ikke har fulgt Trossamfundsudvalgets rådgivning. Vi valgte en pragmatisk løsning, fordi ligestillingskravet ville blive for dyrt at få indført, hvis det skulle ske på bekostning af trossamfund, der har eksisteret helt uproblematisk i vores samfund i mange år.”
I sidste uge var Christian Langballe (DF) også i Kristeligt Dagblad om trossamfundsloven. Her var han utilfreds med dét, han kaldte et vagt svar fra kirkeministeren på et spørgsmål om, hvorvidt udtalelser fra en imam om for eksempel stening ville føre til en tilbagekaldelse af et trossamfunds anerkendelse. I går forsøgte hun at præcisere.
”Det er et fremskridt, at vi med en lov kan tilbagekalde et trossamfunds anerkendelse. Hvis Kirkeministeriet bliver bekendt med, at en forkynder er blevet dømt for en overtrædelse af straffeloven ved at billige terror, stening eller lignende, vil det naturligvis føre til en sag. Det betyder ikke straks-fratagelse af trossamfundets anerkendelse, og det tror jeg heller ikke, at Christian Langballe ville gå ind for.”
Lovforslaget skal tredjebehandles i morgen.