Enhedslisten: Erstat feltpræster med psykologer

MED AFSTEMNING Væk med feltpræster, ind med psykologer. Det vil løse alle problemer med sammenblanding af krig og religion, mener Enhedslisten

Enhedslisten: Erstat feltpræster med psykologer

Biskopperne tager afstand, kirkeministeren tager afstand, politikerne tager afstand, og præster tager afstand. Til feltpræster, der følger velsignelse op med V-tegn og andre lykønskninger om god kamp.

LÆS OGSÅ/SE VIDEO: Danske soldater får kontroversiel velsignelse før kamp

Enhedslisten går et skridt videre. Partiet vil helt af med feltpræsterne og i stedet erstatte dem med have psykologer i de danske lejre i Afghanistan.

"Jeg synes, at det er en ubehagelig sammenblanding af kristendom og krig, feltpræsterne praktiserer. Det må jo se lige sådan ud i fjendens lejr, hvor Taliban-krigere får Allahs velsignelse af imamer. Derfor mener jeg, at feltpræsterne skal helt væk fra krigszonen," siger Jørgen Arbo-Bæhr, der er partiets kirkeordfører, til avisen.dk, der i weekenden bragte diskussionen op på ny ved blandt andet at bringe et knap fire år gammelt videoklip af feltpræst Thomas Aallmanns måde at lyse velsignelsen på, da han var udstationeret i 2008.

LÆS OGSÅ: Vi velsigner til håb, ikke til krig

Jørgen Arbo-Bæhr foreslår, at Danmark sender psykologer til Afghanistan, så de kan være sjælesørgere for soldaterne.

"Vi ved, at mange soldater får psykiske efterreaktioner, så hvorfor ikke forebygge ude i missionsområdet?" spøger han og forsætter:

"På den måde kan vi jo slå to fluer med et smæk."

LÆS OGSÅ: Kirkeminister: Feltpræster må ikke være krigeriske

LÆS OGSÅ: Præst: Sutsko-teologer ved intet om krig


HVAD MENER DU? Bør feltpræster erstattes med psykologer?