”Tjener Herren”, står der med store, gotiske guldbogstaver over døren i kirkesalen i Svendborgs baptistkirke Betania. Det kristne motto har været rammende for aktiviteterne i salen, siden den klassiske kirkebygning blev rejst i 1908. Men fremover kan der komme til at lyde helt andre politiske paroler for bygningen.
For efter at menigheden har besluttet, at kirken skal sælges, har en overraskende interesseret meldt sig på banen. Kirkebygningen har de seneste uger været til salg ved en budrunde, og her har Enhedslistens Svendborg- afdeling afgivet et bud. Det siger bestyrelsesformand for partiets lokalafdeling i Svendborg Marianne Pacarada.
”Vores drøm er at finde et sted, hvor vi kan lave sociale aktiviteter for blandt andet flygtninge og socialt udsatte. Det har vi ikke lokaler til lige nu. Derfor har vi kigget på kirken og synes, det kunne være oplagt,” siger hun.
Hun ønsker ikke at gå mere i detaljer om, hvor meget de har budt, eller om partiets mere præcise tanker om, hvad kirkerummet eventuelt vil skulle bruges til, så længe budrunden stadig ikke er afgjort. Men hun bekræfter dog, at de har haft en ekstraordinær generalforsamling, hvor de er blevet enige om at afgive et bud.
Enhedslisten er ellers kendt for at være kritisk indstillet over for religiøse institutioner, og kigger man på lokalafdelingens kalender på hjemmesiden, bliver årets julefrokost da også omtalt som ”julefrokost/solhvervsfest”. Alligevel mener Marianne Pacarada ikke, at det bliver et problem at få partiets aktiviteter til at passe ind i en så symbolmættet bygning.
”Selvom vi fortrinsvis er ateister her, har vi stadig respekt for andres religioner og religiøse bygninger. Så det er ikke noget med, at vi ønsker at rive bygningen ned. Det handler om, at vi gerne vil lave noget godt for samfundet. Og så er det bare tilfældigt, at det er en kirkebygning, der bliver sat til salg og passer til vores ønsker. Det er ikke sådan, at vi specifikt går efter at opkøbe nedlagte menigheder,” siger hun.
Dermed peger sagen på nogle interessante tendenser, siger religionssociolog ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen, der blandt andet forsker i religion og lokalpolitik.
”Det virker til, at der over årene er sket en opblødning på venstrefløjen, når det handler om synet på religion og kirke. For eksempel er retorikken om blandt andet opdelingen af stat og kirke ikke så hård længere. Det er især en udvikling, man har set hos SF. Men jeg synes at kunne fornemme, at det også er blevet mere udbredt i Enhedslisten at se positivt på den rolle, religion kan spille i samfundet eller for individet,” siger han.
Derudover forklarer han, at Enhedslistens interesse i kirkebygningen også kan være et tegn på, at danskere generelt er blevet mere åbne for, hvad et kirkerum kan bruges til, ikke mindst efter at flere kirkebygninger de senere år er blevet solgt i København og omdannet til andre formål.
”Måske er der sket noget med danskernes syn på kirkerummet, efter det er lykkedes at omdanne en lukket kirke i København til et velfungerende kulturhus med Absalons Kirke på Vesterbro,” siger han.
Hos Svendborg Baptistkirke forklarer Leif Damkjær, at der har været overraskende stor interesse for at købe kirkebygningen. Han har været med i menigheden i omkring 70 år og er nu en del af et lille udvalg, der står for at sælge kirken.
Leif Damkjær forklarer, at de var knap 60 medlemmer af menigheden til sidst, og at økonomien i kirken for så vidt var god. Men da menigheden over årene var kommet til at bestå af forskellige etniske grupper, var det svært at finde fælles fodslag om at have en dansk menighed og gudstjenesteform. Derfor blev det til sidst besluttet at nedlægge menigheden.
”Det er ikke en splittelse, men en konstatering af, at der var for stor forskel på gudstjenestetraditioner,” siger han.
Leif Damkjær ønsker ikke at udtale sig om de indkomne bud endnu og derfor heller ikke om, hvad han tænker om udsigten til, at Enhedslisten skulle rykke ind i menighedens gamle bygning.
”Vi har ikke fastlagt nogen retningslinjer for, hvad vi ikke vil have kirken skal bruges til. Men vi har et ønske om, at hvis den kan videreføres som kirke på forsvarlig vis, så foretrækker vi det,” siger han.
Budrunden for kirken sluttede i fredags, og menigheden regner med at træffe en afgørelse senest den 17. december.