Enkelte præster døber asylsøgere efter to samtaler

Folkekirken styrker indsatsen over for asylsøgere, blandt andet fordi den i praksis er for svingende, når det gælder dåb af konvertitter, siger indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen

"Der er desværre eksempler på, at asylsøgere er blevet døbt efter to møder med præsten, hvor det første møde er selve henvendelsen," siger sognepræst Niels Nymann Eriksen.
"Der er desværre eksempler på, at asylsøgere er blevet døbt efter to møder med præsten, hvor det første møde er selve henvendelsen," siger sognepræst Niels Nymann Eriksen.

En ung afghaner på 18 år, som er konverteret fra islam og døbt i Apostelkirken i København, har netop fået opholdstilladelse i Danmark, efter at Flygtningenævnet først havde sagt nej. Den unge mand er en af de konvertitter, som viser, hvorfor folkekirkens nyligt bebudede ekstraindsats over for asylsøgere er vigtig, siger sognepræst i Apostelkirken Niels Nymann Eriksen.

Du ser problemer i måden, asylsøgere bliver døbt på af forskellige præster. Hvad er for dig problemet, og har du konkrete eksempler?

Jeg mener, der er en mangel på konsistens i den måde, præster i folkekirken behandler asylsøgere på, når de henvender sig. Det hænger sammen med folkekirkens dåbskultur, hvor mange præsters umiddelbare reaktion er, at ønsker mennesker en dåb, så skal de også have det. Men situationen, hvor en asylsøger ønsker at konvertere, kalder på en anden praksis hvor vi lægger en mere omfattende proces ind end den, vi forventer i forhold til den almindelige sekulære dansker, som ønsker at blive døbt.

Har du eksempler på, at præster har grebet et ønske om dåb for lemfældigt an efter din mening?

Der er desværre eksempler på, at asylsøgere er blevet døbt efter to møder med præsten, hvor det første møde er selve henvendelsen. Altså kun et enkelt møde, før vedkommende bliver døbt. Det er for så vidt forståeligt nok, for en præst har meget at se til, og de ønsker ikke at sige nej til et ønske om en dåb. Men i forhold til opgavens karakter synes jeg ikke, at det er tilstrækkeligt.

Har du eksempler på sognepræster, som har døbt en asylsøger uden dåbsoplæring?

Ikke helt uden dåbsoplæring, men en halv times samtale kan man jo også kalde dåbsoplæring. Det er dog ikke særligt omfattende.

Du mener, at en asylsøger skal gennemgå et længere forløb med oplæring i den kristne tro. Hvorfor?

Fordi når man skifter religion, er det et skridt, som berører hele ens selvforståelse på et dybt plan. Derfor kræver det stor pastoral omhu. I mine seksmåneders dåbsoplæringsforløb handler det ikke blot om tilegnelse af viden om kristendommen, men også om en indøvelse i den kristne praksis med kirkegang og kristen bøn, som skal træde i stedet for den muslimske praksis.

Er det ikke nok, at den voksne fremsætter ønske om at blive døbt, for at en præst foretager dåben?

Jeg synes ikke, det er nok, for vi er som præster forpligtede til at give os tid til at lytte til det enkelte menneskes motiver og historien bag ønsket. Vi skal også give os tid til omhyggelig oplæring, og det er klart en del af udfordringen som præst, når man får en henvendelse om en voksendåb, for det er et meget ressourcekrævende forløb, og det er ikke sikkert, at en præst ønsker at gå ind i det. Derfor er det nye initiativ fra folkekirken om en forstærket indsats på asylområdet utrolig vigtigt, så eventuelle konversionsforløb kan gennemgås på forsvarlig måde.

Er det ikke god luthersk teologi og kirkeskik umiddelbart at døbe de voksne, som ønsker det?

Der er en stor forskel på kristendommen historisk set, hvor hele det danske folk tidligere var kristent, og situationen i dag. Nu lever vi i en globaliseret verden, hvor mennesker kommer her til landet fra andre kulturer, og derfor er det vigtigt at møde dem med en særlig omhu, hvis de ønsker at antage vores religion.

Har du oplevet at asylsøgere ønsker at blive døbt ud fra forkerte motiver? At det kan gavne deres sag, men ikke er et reelt ønske om at blive kristen?

Jeg har en enkelt gang oplevet, at en asylsøger vedkendte sig, at det for ham også handlede om at få en opholdstilladelse. Normalt angiver mennesker jo helt andre grunde til at blive døbt, men derfor udelukker det jo ikke, at en del af motivet er at få asyl. Men jeg kan ikke prøve at lodde menneskers skjulte motiver. Derfor skal man som præst fastlægge nogle forsvarlige pastorale processer omkring konversionsforløbet. Man skal give sig god tid til at bevæge sig ind i det kristne univers, den kristne fortolkning af menneskelivet og det at blive en del af hele det kristne fællesskab.

Vil du døbe en person, som risikerer at blive sendt hjem til et land, hvor det er farligt at være kristen?

Ja, det vil jeg. Og det har jeg gjort mange gange. Men det er aldrig sket uden at gøre personen opmærksom på den risiko, der er forbundet med at blive døbt. Men der er ikke nogen given sammenhæng mellem det at blive døbt og så at få ophold. Jeg kender flere, som er blevet døbt og alligevel sendt tilbage. Så det er noget, en konvertit skal tage med i sine overvejelser.

Biskopperne skriver i deres vejledning om dåb i folkekirken fra 2008, at det nærmest forudsættes, at voksne gennemfører et forløb med dåbsoplæring?

På det punkt er de meget bestemte, og de opfordrer oven i købet til, at det strækker sig over flere måneder. I hele debatten om dåb af asylsøgere er det et meget vigtigt dokument at henvise til.