Orla Villekjær fik meget konkret at føle, at kampen mod den fri abort ikke var nogen bred folkelig sag i Danmark, da han stiftede foreningen Retten Til Liv med samme kamp for øje. Sognepræsten fra Sdr. Felding Sogn ved Herning fik rå æg i hovedet, da han ved foreningens første store offentlige demonstration vakte vrede foran Christiansborg.
Siden er det ikke blevet en mere populær sag at være imod abort, og det kan foreningen gøre status over i dag, hvor den på et årsmøde markerer sit 25-årsjubilæum.
Her vil stifteren Orla Villekjær tale om foreningen, der gennem årene ikke er gået på kompromis, men som til gengæld er kommet til at stå mere alene med sin sag.
”Kampen mod abort er et håbløst politisk projekt, og derfor er vi nok kommet til at stå mere alene gennem de seneste 25 år. Vi har set det som nødvendigt at stå fast på kristendommens og Bibelens radikale nej til fri abort. Det er en åndskamp, hvor vi som forening altid har ment, at det ikke blot er nødvendigt med oplysning og undervisning, men også at vi i visse situationer må være villige til at provokere for at sætte spørgsmålstegn ved tidens moralnormer,” siger han.
Netop provokation er noget, mange forbinder med Retten Til Liv. På trods af foreningens beskedne størrelse på 2730 medlemmer, lykkes det den med jævne mellemrum at få medieeksponering og reaktioner. Som da foreningen i 2013 placerede 16.000 trækors på en mark mellem Horsens og Vejle for at symbolisere det årlige antal provokerede aborter. Aktionen vakte opsigt og fik kritik fra blandt andre Sex og Samfund og daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der nu er Socialdemokratiets formand.
Den såkaldte korsmark blev i øvrigt udsat for hærværk, ligesom en anden aktion i 2017 blev saboteret. Foreningen havde sat 20.000 klistermærker op i Aarhus med et budskab mod abort, men de blev fjernet af lokale århusianere. Igen blev foreningen skarpt kritiseret i medierne.
Karsten Nissen har selv markeret sig i debatten om abort i sin tid som biskop i Viborg Stift. Selv ser han abort som et etisk problem, men vil ikke arbejde for at fjerne retten til fri abort.
Han mener, at provokationerne er årsagen til, at Retten Til Liv står alene med den kompromisløse abortmodstand.
”Tidligere havde foreningen flere på sin side. Men som tiden er gået, har de fleste gjort sig den realpolitiske vurdering, at abortlovgivningen er kommet for at blive. Måske fordi alternativet er, at nogle kvinder vil gå til kvaksalvere,” siger han.
Udover de offentlige aktioner leverer Retten Til Liv oplysning og rådgivning til kvinder, der har fået en abort eller som overvejer det. Foreningen burde bruge flere kræfter på dette og mindre på provokationer, mener Karsten Nissen i øvrigt.
”Abort er et vigtigt etisk spørgsmål, og derfor skal emnet behandles nænsomt og på en etisk ordentlig måde. Det kan hurtigt udarte sig til en udskamning af de kvinder, som har fået foretaget en abort,” siger han.
Kristendemokraterne blev stiftet under navnet Kristeligt Folkeparti i 1970, blandt andet i protest mod den fri abort. I 37 år kæmpede partiet samme sag som Retten Til Liv, indtil det i 2007 droppede at arbejde for afskaffelse af fri abort. Kristendemokraterne har samme syn på abort som Retten Til Liv, men har nu en anden tilgang, fordi man må være pragmatisk i politik, siger formand Stig Grenov, som ikke vil kritisere Retten Til Livs kompromisløshed.
”Det er sundt for debatten at have en forening som Retten Til Liv, der med sine happenings kan skabe opmærksomhed om et emne, der ellers sjældent diskuteres. Man kan måske sammenligne dem med rødstrømperne, der var helt afgørende for at få kvindefrigørelse,” siger han.
Politisk kan man bare ikke koge problemet ned til et spørgsmål om ja eller nej til fri abort, tilføjer Stig Grenov.
”Samfundet har rykket sig utroligt meget, siden fri abort blev indført i 1973. Kristendemokraterne ville med et krav om forbud kunne pudse glorien inde på Christiansborg. Men det ville hverken kunne bremse globaliseringens muligheder eller teknologiens udvikling. Derfor handler det i al sin enkelhed om at fremme det gode liv frem for at bekæmpe det dårlige. Den store ændring skal ske gennem dialog, oplysning, forebyggelse og sociale tiltag. Alle mennesker, også fostre, hjemløse, handicappede, døende og flygtninge har unik værdi,” siger han.
Landssekretær i Retten Til Liv, Ellen Højlund Wibe, mener, at foreningen ville miste troværdighed, hvis den skulle fravige den kompromisløse modstand mod abort.
”Når man siger, at liv opstår ved undfangelsen, kan man ikke være moderat modstander. Når man arbejder på græsrodsniveau som os, er tydelighed og fokus på målet vigtigt. Nogle er nødt til at holde fanen højt, mens andre så måske mere har fokus på delmålene,” siger hun.
Også selvom I måske kunne udrette mere ved at være pragmatiske?
”Det ved jeg ikke, om vi kan. Vi arbejder jo ikke politisk, hvor det naturligvis er vigtigt at være pragmatisk og arbejde med delmål. Som græsrodsbevægelse er det anderledes. Hvis vi opgiver at få afskaffet den fri abort, giver vi køb på noget meget principielt og endegyldigt i abortdebatten.”