Er det et succeskriterie at få folk i kirke?

Kirker bør stræbe efter mange kirkegængere, da det er med til at udbrede kristendommen, siger sognepræst Poul Joachim Stender. Men med den tankegang risikerer man at forenkle det kristne budskab, mener sognepræst Peter Østergaard Jacobsen

Poul Joachim Stender og Peter Østergaard Jacobsen. Privatfotos.
Poul Joachim Stender og Peter Østergaard Jacobsen. Privatfotos. .

Ja, mener Poul Joachim Stender, sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogne i Midtsjælland.

"Kirkegang er ikke det eneste succeskriterie for en sognekirke, men det er et meget vigtigt mål at have. For jo flere der kommer i kirken og hører evangeliet, jo flere er der også til at sprede det kristne budskab. Samtidig får flere lyst til at komme i kirken, når de ved, at de ikke risikerer at sidde der alene, og de bliver dermed en del af det kristne fællesskab."

Men i Bibelen siger Jesus, at ”hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem”.

"Det er korrekt. Men der sker noget ved en gudstjeneste, hvor mange er samlet. De tilstedeværende er med til at give gudstjenesten krop, lyde og lugte, og det betyder rigtig meget. Desuden er det kun en statsstøttet kirke, der kan tillade sig at sige, at det er nok med én eller to kirkegængere. I USA havde en fyldt eller ikke fyldt kirke været et spørgsmål om kirkens overlevelse."

Risikerer man ikke, at en gudstjeneste bliver for poppet, hvis man går efter at få mange folk til at komme?

"Mange tror, at noget er poppet, så snart det tiltrækker mange mennesker, og kvalitet, hvis der kommer få. Men mange deltagere betyder ikke, at man går på kompromis med kvaliteten. Folk, der går i kirke, er netop meget kvalitetsbevidste, og jeg tror ikke, at de ville deltage i en poppet gudstjeneste. De kommer for at høre om Jesus og for at få noget med sig hjem."

Hvis man er et lille sogn med mange opgaver, er det så ikke bedre at fokusere på gode sjælesorgssamtaler, tilbud til udsatte grupper eller ungdomsarbejdet frem for at vægte mange kirkegængere?

"Jo, men mange gange hænger det sammen. Den præst, der er meget til stede i sognet og deltager i arrangementer uden for kirkens regi, er også med til at trække folk hen til kirken. Jeg ved, der er mange steder, hvor få kommer i kirken, men hvor der gøres et stort kirkeligt arbejde i sognet. Men der kan i mange tilfælde være en sammenhæng mellem arbejdet med at møde folk uden for folkekirken og arbejdet med at få dem til at komme til gudstjeneste om søndagen."
 

Nej, mener Peter Østergaard Jacobsen, sognepræst i Sankt Hans Kirke i Odense.

"I vores samfund er der i dag en mindre og mindre grundlæggende forståelse af, hvad kristendom er, og gabet mellem det, vi skal formidle, og der, hvor folk er, bliver større. Det gør det mere nødvendigt, at kirken er tro over for sin kerneopgave, som er at forkynde det kristne budskab. Ved udelukkende at stræbe efter mange kirkegængere risikerer man at forenkle budskabet for meget."

Men er det ikke netop ved kirkegang, at man sikrer sig, at danskerne hører det kristne budskab og har chance for, at de spreder det til andre?

"Jo, det er sandt, og derfor er det også positivt at få flere i kirke. Men ønsket om at få folk i kirke må ikke overskygge kirkens vigtigere formål, som er at være tro over for folkekirkens kerneværdi og kerneydelser. Jeg synes, vi kan lære noget af Lego. De havde en stor krise i 1990’erne, hvorefter de fandt ud af, at de skulle gå tilbage til deres oprindelige mål for Lego-produktionen – legen. Sådan bør folkekirken også tænke. Det kan godt være, at man kan lykkes med at få folk i kirke ved at invitere til heste- clairvoyance, men man har ikke givet folk det, kirken står for. Hvis vi forsøger at sælge et produkt, som ikke passer til kirkens grundlag, så mister vi måske alligevel folk i sidste ende."

Men præster kan vel godt stræbe efter at få folk i kirken, uden at de går på kompromis med kirkens grundlag eller gudstjenestens kvalitet?

"Ja, hvis man for eksempel virkelig forkynder budskabet autentisk og ærligt, så tror jeg sagtens, man kan berøre moderne mennesker. Men det vigtige er stadig, at målet er kirkens kerneværdier og ikke kirkegængerne. Jeg kan godt forstå, hvis præster gerne vil prædike for en fyldt kirke, men det kan også blive en fristelse, som de skal passe på." 
 
Er det ikke en del af folkekirkens eksistensberettigelse at få folk i kirke?

"Det er det måske set fra en meget økonomisk synsvinkel, men ikke fra en kristen synsvinkel. Den kristne kirke kan tværtimod dø, mens kirken er fuld af folk, for den lever, i kraft af at ordet bliver forkyndt sandt, og at sakramenterne bliver forvaltet ordentligt. Det er det lutherske kirkesyn, som jeg satser mit liv på at opretholde."