Prøv avisen

Er Det Gamle Testamente for blodigt til gudstjenesten?

En af historierne i Det Gamle Testamente er fortællingen om Noas Ark. Her dør alt levende pånær de dyr, der stiger ombord i arken. Her ses Jan Brueghel den ældres maleri (1613) af dyrene, der drives sammen, før de skal ombord på arken. Foto: Jan Brueghel den ældre, 1613

Man bør ikke læse fra Det Gamle Testamente til en kristen gudstjeneste, da flere af dets tekster modsiger kristendommen, mener teologiprofessor emeritus. Men det må præsten håndtere, mener forfatter og sognepræst, som dog åbner for, at nogle af de mest voldsomme tekster kan luges ud

Folkekirken bryster sig af at være rummelig, men måske er den lidt for rummelig, når det kommer til Det Gamle Testamentes tekster om vold og ødelæggelse.

Det mener teologiprofessor emeritus Mogens Müller, som rejste debatten i en kronik i Kristeligt Dagblad i mandags. Her skrev han, at man af flere grunde bør afskaffe traditionen med at oplæse tekster fra Det Gamle Testamente ved gudstjenester.

For eksempel mener han, at det næppe kan være kristendom, når der i Salmernes Bog kapitel 137 står:

”Lykkelig den, der gengælder dig (Babylon, red.) den gerning, du har gjort imod os! Lykkelig den, der griber dine spædbørn og knuser dem mod klippen.”

Men selvom disse vers er voldsomme, vil det være en skam at fjerne dem fra gudstjenesten, mener forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Hun har selv erfaring med at fortolke historier fra Det Gamle Testamente, blandt andet i romanen ”Dronningen af Saba og Kong Salomon” fra 2015, der har sit historiske udgangspunkt i Det Gamle Testamente.

”Mange tekster i Det Gamle Testamente rummer stor visdom med arketypiske fortællinger om, hvordan vi agerer som mennesker. De kan være voldelige, blodige og dramatiske på samme tid, men det gør ikke noget, så længe der er en dygtig præst til at formidle budskabet. Det er præstens opgave at præsentere et kristent gudsbillede og få den gammeltestamentlige tekst til at tale sammen med de nytestamentlige. Det tror jeg, at de fleste præster kan,” siger hun.

Sognepræst i Lillerød Sogn og formand for den teologiske tænketank Eksistensen Carsten Mulnæs ville også være træt af gudstjenester uden Det Gamle Testamente. Men måske kan man luge ud i de tekster fra Det Gamle Testamente, der bliver læst op. For eksempel finder han det problematisk, at der bliver læst en passage fra Jobs Bog, hvor det lyder:

”Hvorfor lod du mig komme ud af moders liv? Gid jeg var død dengang.”

”Det er vanvid ved en gudstjeneste at læse en tekst med ønsket om at være dødfødt foran en forsamling med alle slags sårbare livshistorier,” siger han.

Når det er sagt, mener Carsten Mulnæs, at der er stor værdi i at læse Det Gamle Testamente ved gudstjenesten.

”De gammeltestamentlige tekster er Jesu bibel. Som poesi og eksistentiel erfaring giver det liturgien flere tekstgenrer. Og det er en kortslutning, når Mogens Müller mener, at Det Gamle Testamente tilskrives for stor autoritet ved at læses for en stående menighed. Hverken Det Gamle eller Det Nye Testamente er afsluttede facit, men udlægges i prædikantens forkyndelse som teksters spørgsmål til os,” siger han.

Valgmenighedspræst i Vartov i København Niels Grønkjær ser både fordele og ulemper ved en gudstjeneste uden Det Gamle Testamente.

”Det Gamle Testamente er den historiske forudsætning for kristendommens fremkomst. Tilsvarende er nordisk mytologi den historiske forudsætning for kristendommens indførelse i Danmark. Derfor kunne man – sat på spidsen – overveje, hvad det ville betyde, hvis man læste noget fra Nordens mytologi i stedet for en gammeltestamentlig tekst,” siger han.

På den anden side er det ifølge valgmenighedspræsten godt at høre om, hvordan Gud har ændret sig fra Det Gamle Testamente til Det Nye.

”Kender man Det Gamle Testamente, vil man vide, at Gud er gået fra at være Herre til at være far. Den forandring er vigtig at kende, fordi det siger noget om vores gudsbillede,” siger han.