De danske kirker har efterhånden godt styr på retningslinjerne fra Sundhedsmyndighederne. Men fungerer disse også til jul, hvor hundredtusindvis af kiregængere – trods coronasituationen – forventes at komme til gudstjeneste? Den 24. december er den dag, hvor flest danskere går i kirke, så kirkerne må forberede sig på at få langt flere besøgende end i de måneder, hvor coronaen indtil nu har sat sit præg på landet. Så spørgsmålet er, om man kan føle sig sikker med den mangedobling af kirkesøgende danskere, der er i vente.
Hvis kirkerne holder sig til retningslinjerne om afstand, afspritning og mundbind, kan man godt gå i kirke juleaftensdag, mener læge samt formand for Lungeforeningen Torben Mogensen.
”Det mest smittefarlige element i en gudstjeneste er sangen. Når vi synger, spredes der nogle dråber eller dampe, man kalder aerosolpartikler, som vi ikke ved nok om endnu, men de kan være farlige, hvis der er virus i, fordi de nemt spredes i luften. Men hvis kirkerne overholder retningslinjerne og får luftet ud mellem gudstjenesterne, tror jeg ikke, man behøver at være nervøs,” siger Torben Mogensen og pointerer, at der på daglig basis jo også er mange mennesker, der går igennem Bilka, og at det i høj grad er de samme overvejelser, man må gøre sig hér, som inden man vælger at gå i kirke.
Mange kirker har lejet større lokaler eller indstillet sig på at holde fem til ti kortere gudstjenester i træk med et begrænset antal deltagere. Men lige meget hvad man gør, indebærer enhver forsamling en risiko. Det siger tidligere direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen. Han ville ikke selv gå i kirke, hvis han var i risikogruppen.
”Enhver forsamling udgør en risiko, ligegyldigt om man holder to meters afstand eller ej. Hvis der er en superspreder til stede, kan den person sprede coronavirus, selv hvis retningslinjerne bliver overholdt. Det må være op til en selv at vurdere, hvor vigtigt det er at komme og høre juleevangeliet i enten kirken eller et andet forsamlingssted,” siger Nils Strandberg Pedersen. For denne juls gudstjeneste kan nemlig i flere menigheder opleves andre steder end inde i kirkerummet, for eksempel kan den også holdes udendørs. Og både Torben Mogensen og Nils Strandberg Pedersen siger, at det er mere coronavenligt at holde julegudstjenesten i den friske luft end inde i et lokale.
”Næsen løber jo under alle omstændigheder, når det er koldt. Det er en sikker model, men det må være op til en selv at afgøre, om man vil stå der og fryse,” siger Torben Mogensen. Den sikreste model, er den, hvor man ikke behøver at gå uden for sin dør for at opleve gudstjenesten juleaftensdag. I nogle kirker planlægger man nemlig at streame gudstjenesterne, sådan at man kan se det på video fra sit hjem. Begge eksperter siger, at denne model er den sikreste, men Nils Strandberg Pedersen understreger, at det er svært at sætte de andre modeller over for hinanden, fordi der stadig er meget usikkerhed omkring, hvordan og hvor meget coronavirus spreder sig. I sidste ende ligger beslutningen hos danskerne selv.
En undersøgelse fra 2010 fra Syddansk Universitet viser, at 31 procent af danskerne kun kommer i kirken ved særlige højtider – primært julen. Hans Raun Iversen, der er lektor emeritus i praktisk teologi ved Københavns Universitet, vurderer, at det tal nok passer meget godt med, hvor mange der går i kirke juleaften under normale omstændigheder.
”Men hvis det var juleaften i morgen, tror jeg, at omkring ti procent af danskerne ville tage i kirke til julegudstjeneste, fordi flere ville vælge det fra på grund af smitterisikoen. Jo tættere vi kommer på den 24. december, jo færre vil nok tage i kirke, fordi coronaen bliver værre i øjeblikket,” siger han.