Prøv avisen

Er Dronningen folkekirkens overhoved?

Dronning Margrethe besøger jævnligt kirker rundt om i landet, her ses hun i Ledøje kirke vest for Købenahavn i 2014. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Selvom dronning Margrethe ofte er blevet beskrevet som folkekirkens øverste myndighed eller dens overhoved, er der ikke belæg for nogle af delene. Det er professorer enige om

Gud bevare Danmark.

Sådan afslutter dronning Margrethe hvert år sin nytårstale, og netop de ord giver anledning til overvejelser om, hvad det egentlig er for en rolle, regenten spiller i folkekirken. Hun er ofte blevet kaldt kirkens overhoved eller øverste myndighed, men det er en misforståelse, mener Lisbet Christoffersen, der er professor i ret og religion ved Roskilde Universitet.

”Der er nogen, der kalder Dronningen for folkekirkens overhoved, men jeg har svært ved at se relevansen i den betegnelse. I praksis er Dronningens rolle i folkekirken tydeligere, end den er i mange andre institutioner, men det gør ikke, at hun her i højere grad kan ses som et overhoved end i andre offentlige institutioner, hvor regenten også fungerer som den øverste udøvende magt,” siger Lisbet Christoffersen.

Det er ikke lige til at afgøre, om man med rette kan kalde Dronningen folkekirkens overhoved. For kongehuset har det ikke været muligt at komme med en endelig afklaring inden avisens deadline, om der findes en officiel titel, der beskriver Dronningens folkekirkelige rolle. Kongehusets presseafdeling understreger dog, at det, man kan læse af Grundloven, er, at det af regenten som den eneste dansker er krævet, at hun skal være medlem af folkekirken.

Overhoved eller ej. Når en ny biskop indsættes, eller når nye kirketekster eller ritualer finder vej til folkekirken, er dronning Margrethes underskrift som bekendt påkrævet. Og meget tyder på, at opfattelsen af Dronningen som kirkens overhoved netop hænger sammen med hendes formelle rolle i forbindelse med en række anliggender i folkekirken.

Professor i kirke- og mis- sionshistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus Kurt E. Larsen mener godt, at man til nød kan slippe af sted med at kalde Dronningen for ”et formelt overhoved”, men han afviser betegnelsen ”øverste myndighed”, idet Dronningen ingen reel myndighed har.

Og når man alligevel kan sige, at Dronningen i dag har en central rolle i folkekirken, skyldes det, at man med Grundloven i 1849 afskaffede kongens magt i kirken og i stedet indførte begrebet ”folkekirke”, som vi kender i dag. I Grundloven skrev man dog ind, at folkekirken skulle have sin egen ledelse, men en sådan blev aldrig etableret. Derfor underskriver regenten stadig i dag alle love og nye regler i folkekirken, dog med en medsignatur fra den siddende kirkeminister, der har den egentlige magt.

”Dronningens rolle i folkekirken svarer til den rolle, hun har, når der skal dannes ny regering. Der er tradition for en dronningerunde, til trods for at Dronningen ikke har indflydelse på, hvem der bliver ministre,” siger han og tilføjer:

”Man kan kalde det for en gammel dansk tradition. Den er lidt mærkelig, men den generer ingen, og derfor lever vi også fint i kirken med, at hun er vores overhoved, ligesom vi lever med, at det er hende, der skal kalde sammen til regeringsdannelse efter et valg.”

Og selvom Dronningens formelle rolle i kirken er blevet accepteret gennem mange år, ses der eksempler på, at man har forsøgt at ændre på folkekirkens struktur.

”Det seneste forsøg, der blev gjort, var mellem 2012 og 2014, hvor en regeringskommission arbejdede med netop folkekirkens forfatningsforhold og kom med et ændringsforslag. Men det fik ikke medvind, ligesom der faktisk ikke var tale om at afskrive Dronningens rolle, så det er helt urealistisk, at der i nærmeste fremtid sker en ændring,” siger Kurt E. Larsen.