Er EU og Trump i trit med Luther?

Forholdet mellem ulighed og demokrati var i fokus, da stiftelse indbød til seminar om ”luthersk statssocialisme”

På kirkedøren i Slotskirken i Wittenberg kan man i dag læse de 95 teser, som Martin Luther ifølge over-leveringen slog op på den daværende dør i 1517. De blev startskuddet til Reformationen, som teologer diskuterede på Nationalmuseet i går.
På kirkedøren i Slotskirken i Wittenberg kan man i dag læse de 95 teser, som Martin Luther ifølge over-leveringen slog op på den daværende dør i 1517. De blev startskuddet til Reformationen, som teologer diskuterede på Nationalmuseet i går. . Foto: Jan Woitas/dpa/AP/Polfoto.

Kriserne står i kø. Der er Brexit, flygtningesituationen, gældskrisen, og samtidig vinder populismen frem. Har Luther noget at sige i denne sammenhæng? Hvor ville han placere sig i spændingen mellem frihed og lighed? Og hvad betyder den voksende ulighed for demokratiet?

Det var store og aktuelle temaer, der blev behandlet på et seminar arrangeret af Den Internationale Martin Luther Stiftung på Nationalmuseet i København i lørdags. Stiftelsen blev oprettet i 2007, fordi driftige, tyske lutheranere ville rette op på erhvervslivets blakkede ry og sætte fokus på, hvordan man, som tyskerne dobbelttydigt siger, kan ”anständig Geld verdienen”? Hvordan kan man tjene godt og gøre det samfundsmæssigt og personligt ansvarligt?

De store spørgsmål blev debatteret under overskriften ”luthersk statssocialisme”. Debattens afsæt blev leveret af Svend Andersen, teologisk professor fra Aarhus Universitet, som mindede om, at man ifølge Luther ikke kan regere verden med evangeliet. Svend Andersen trak linjen fra Luthers kritik af åger og renter til en konstatering af, at der i dag ikke er noget alternativ til markedsøkonomien. I dag er udfordringen at fastholde politikken som politisk, så politik ikke markedsgøres, og politiske valg ikke reduceres til (manipulerede) forbrugsvalg.

Den demokratiske velfærdsstat går skidt i spænd med for stor ulighed, påpegede flere med reference til den franske økonom Thomas Piketty. Men hvor meget ulighed er for meget, spurgte Heike Göbel, erhvervsredaktør på Frankfurter Allgemeine Zeitung. Hendes fornemmelse var, at mere vil have mere: folk kan ikke få nok velfærdsstat, og det problem løses ikke ved omfordeling. Hun hæftede sig i modsætning til andre i panelet ikke ved Luthers realisme i forhold til menneskelig adfærd, at mennesket er syndigt og grådigt.

Niels Kærgaard, professor i økonomi og tidligere overvismand, pegede på, at det globaliserede marked er for stærkt til at blive holdt i tømme af nationalstaterne, og globalt set er der ingen stærke institu-tioner, som omfordeler velfærd. Jakob Funk Kierkegaard, ph.d. og senior fellow på Peterson Institute for International Economics i Washington, anskueliggjorde, hvorfor den universelle velfærdsstat ikke udviklede sig i USA i efterkrigstiden: Der var ikke vilje til at inkludere afroamerikanerne. Denne ”velfærdschauvinisme” genkendes hos Donald Trump, der vil udbygge velfærden til den lavere, hvide middelklasse og sende 11 millioner indvandrere ud af landet.

Der var en perlerække af prominente talere, en dansk og en tysk biskop, kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V), Dansk Industris administrerende direktør Karsten Dybvad og Margrethe Vestager, dansk EU-kommissær for konkurrence. Sidstnævnte refererede i sin veloplagte tale til Luthers realisme i synet på menneskelig adfærd og havde – som andre af dagens talere – læst Luthers skrift om åger og handel, som hun fandt sig helt i trit med, når hun i EU-regi kæmpede mod såkaldt ”predatory pricing”, en tvivlsom prisstrategi, der vil eliminere konkurrenterne. Også Margrethe Vestager understregede vigtigheden af at fastholde samfundet som netop samfund: ”Samfundet er ikke en virksomhed, hvor du kan blive fyret”, som hun udtrykte det.

2017 er jubilæumsår, og festen er begyndt. Det samme er festtalerne. Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen, pointerede i sin velkomst, hvordan Reformationen har spillet en afgørende rolle og sat sit præg på det danske samfund. Man kan så undre sig over, hvorfor lige netop Nationalmuseet har valgt ikke at bidrage til reformationsjubilæet med en temaudstilling om Reformationen og Danmark?

På samme måde kan man spørge, om ikke det er langt over kanten som Margrethe Vestager at give Luther æren for at have sat tanken om lighed ind i verden? Og går det at trække en linje direkte fra Luther og Reformationen til de seneste 70 års europæiske samarbejde?

Vi kommer til at høre flere festtaler om Luther og hans betydning – og helt sikkert også det modsatte. Det er svært at vurdere Luther, uden at ens egen, moderne horisont stiller sig i vejen, både når man vil rose og kritisere. Forhåbentlig giver 2017 også lejlighed til, at flere får nuanceret billedet af Luther og hans betydning, og at vi også får udvidet den historiske bevidsthed. Der er nok at diskutere med afsæt i Luther – også højst aktuelle og presserende spørgsmål.

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.