Der skal ikke forkyndes i elevernes skoledag.
Det argument bruges ofte, når skoler afviser at give forskellige kristne traditioner plads hos dem. I denne tid gælder det især skoleledere, som enten ikke vil sende elever af sted til juleafslutning i den lokale kirke eller kun vil gøre det, hvis præsten udelader forkyndende elementer under besøget. Tidligere har argumentet også være brugt i en kritik af nogle skolers praksis med at bede Fadervor under morgensamling eller synge bestemte salmevers.
Men man bryder ikke nødvendigvis folkeskoleloven ved at inkludere forkyndelse i skoletiden. Det siger John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen.
”Der må ikke foregå forkyndelse i undervisningen i faget kristendomskundskab, men i skoletiden som sådan kan det godt forekomme. For når en skole for eksempel holder juleafslutning eller morgensang, så ligger det uden for rammerne af skolens egentlige og fagopdelte undervisning. Og når undervisningen er ophævet, er der frit slag til at fortolke skolens formålsbestemmelse, hvori der står, at skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur. Det kan man for eksempel sige, at en julegudstjeneste gør. Nogle vil nok finde det forkert, men det er det formelt set ikke,” siger han.
At eleverne skal ”gøres fortrolige med dansk kultur”, er også det argument, Undervisningsministeriet bruger i spørgsmålet om, hvorvidt julegudstjenester er i overensstemmelse med folkeskoleloven. På deres hjemmeside lyder det, at den enkelte skole godt kan gennemføre aktiviteter med religiøst indhold som led i skolens undervisning, så længe de ikke har karakter af forkyndelse, og så længe elever har mulighed for at blive fritaget for at deltage. Hvis det krav opfyldes, er der heller intet til hinder for en julegudstjeneste, hvor fremsigelse af Fadervor indgår.
Om et arrangement er forkyndende, afhænger af den enkelte skoleleders vurdering, men det afgørende er ifølge ministeriet, om handlingen har ”til hensigt at påvirke eleverne i en religiøs retning.”
Dette stemmer overens med en bemærkning til Folkeskoleloven af 1975 – som er den tekst, der forklarer, hvad et lovforslag går ud på, og hvad der ønskes opnået med det – om at ”skolen ikke må søge at påvirke børnene og de unge til bestemte livsanskuelser eller særopfattelser”, siger Undervisningsministeriet til Kristeligt Dagblad.
Formuleringen om, at elever skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie, blev skrevet ind i Folkeskoleloven fra 1993 af daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V). Ifølge ham er der intet forbud mod salmesang, Fadervor eller forkyndelse i skoletiden.
”Folkeskoleloven handler ikke om, hvad man ikke må, men hvad man skal. Det er for eksempel et krav, at elever skal lære betydningen af Fadervor og trosbekendelsen. Nogle vil finde det forkyndende, at man lærer elever kristne bønner, og derfor har vi fritagelsesmuligheden, som løser alle problemer. Uden den skulle vi diskutere, om man med salmesang og bøn påtvinger elever noget religiøst, men i dag kan forældre bare fritage deres børn, hvis de opfatter noget som forkyndende. Det betyder selvfølgelig ikke, at man kan forkynde alt det, man vil, i skolen. Men den giver et større spillerum,” siger han.
Udfordringen er, at vi ikke ved præcist, hvad forkyndelse er, siger Carsten Hjorth Pedersen, der er leder af Kristent Pædagogisk Institut og for nogle år siden stod i spidsen for en undersøgelse af forkyndelse i Danmark.
”Forkyndelse er jo et af de mest gummiagtige begreber, der findes. Det bruges i flæng, ofte som en klar markering af noget, vi ikke gør eller ikke må. Men hvad man ikke må, er fuldstændig udefineret og noget, som få kerer sig om,” siger han og tilføjer, at mange skoler vil fokusere på forkyndelse som form.
”Så beder de for eksempel præsten om at udelade bøn og prædiken under julegudstjenesten for at undgå forkyndende elementer. Men ser man på indhold frem for form, så er ’Et barn er født i Betlehem’ jo ikke mindre forkyndende end præstens prædiken.”
Hvis skoler helt skulle forbyde forkyndelse i skolen, burde den desuden også forbyde påvirkning af eleverne i andre fag, siger teolog og tidligere rektor på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster Eberhard Harbsmeier.
”Det at forkynde er jo at påvirke andre med værdier, hvilket også sker i historie og samfundsfag. Hvis man helt skulle undgå at påvirke elever, måtte man også sige nej til at invitere en politiker til at deltage i undervisningen, fordi vedkommende kan påvirke børnene med sine holdninger.”
Selvom det ifølge Undervisningsministeriet er muligt at tage eleverne til julegudstjeneste med Fadervor, har formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal forståelse for dem, der vælger elementerne fra. Det gjorde han selv i sine mange år som skoleleder.
”Jeg læser Undervisningsministeriets forklaring sådan, at elever skal kunne fritages fra kirkegang, hvis der indgår forkyndende elementer som bøn. Vi har en lang tradition for kirkegang, men jeg vil fastholde, at det er mest hensigtsmæssigt uden bøn og forkyndelse. For så skal vi ikke tage stilling til, om hvert enkelt barn må være der. Så er det et kulturrelateret arrangement, som alle bør deltage i,” siger han og tilføjer, at spørgsmålet er op til hver enkelt skole.