Prøv avisen

Er Jakobskisten, der nævner Jesus, alligevel ægte?

Ifølge den israelske dom kan det ikke endegyldigt bevises, at kisten, der nævner Jesus, ikke er ægte. Foto: AFP.

I sidste uge faldt der dom i den retssag, der skulle afgøre, om Jakobskisten er et falskneri. Dommen lød: Ikke skyldig

Foran rullende kameraer blev en måbende verdenspresse den 21. oktober 2002 præsenteret for en lille benkiste af sten, der på siden har indskriften: Jakob, søn af Josef, bror til Jesus. Dagen efter ryddede den nyhed alverdens forsider om, at der var fundet en genstand, der gik direkte tilbage til Jesus.

Ejeren af kisten var Oded Golan, en jødisk antikvitetssamler. Han påstod at have købt den i 1970erne og havde aldrig tænkt over, at indskriften kunne have noget med Bibelens Jesus at gøre. Som han sagde: Jeg vidste ikke, at Guds søn kunne have en bror.

LÆS OGSÅ: Arkæologer kæmper om arveretten til Israel

Måneden efter blev kisten fragtet til Toronto og undersøgt af Royal Ontario Museum, der godkendte dens ægthed. Det samme gjorde en af verdens førende eksperter i semitiske indskrifter, André Lemaire fra Sorbonne Universitetet i Paris. Derefter blev den udstillet i en glasmontre i forbindelse med verdens største konference for bibelforskere.

I januar 2003 blev historien endnu bedre. Der begyndte at løbe et rygte om et andet fund med en indskrift, der skulle nævne den bibelske kong Joash, der ifølge den bibelske kronologi regerede omkring år 800 før Kristus. Mens Jakobs benkiste har sin tiltrækningskraft ved, at den øjensynligt forbinder os direkte med Jesus, så bringer den ikke afgørende ny viden altså med mindre man betvivler, at Jesus overhovedet har eksisteret. Det gør Joash-tavlen derimod. Er den ægte, er det den første kongeindskrift, vi har fra Israels kongetid. Den vil blive et yderst vigtigt element i den ophedede debat, forskere i øjeblikket fører om, hvor historisk troværdig Bibelens informationer om kongetiden er.

Men denne gang blev politiet indblandet. Efter hårdt pres kom det frem, at også denne indskrift havde været igennem Oded Golans hænder. Han påstår fortsat, at det ikke er hans, men at han blot har den for en ven.

Det er der såmænd også en god grund til: Illegale udgravninger og gravrøverier er højst strafbart i Israel. Det sorte antikvitetsmarked er kæmpestort og omsætter for millioner af dollar hvert år.

Golan blev derfor arresteret, hans hjem ransaget, og han selv forhørt i dagevis. Politiet lod sive, at de havde fundet genstande i hans hjem, der kunne bruges til at fabrikere indskrifter med.

Sagen syntes klar, og interessen for de to fund forsvandt så hurtigt, som den var blomstret op. Nu skulle politiet og anklagemyndighederne blot gøre deres arbejde og den skyldige ring af antikvitetsforfalskere straffes.

Men retssagen trak ud og ud. Anklagemyndighederne havde problemer med at finde the smoking gun det endelige bevis, der helt tydeligt afgjorde sagen. For eksempel måtte de erkende, at redskaberne i Golans lejlighed også kunne bruges til at rense antikviteter.

Det udviklede sig til en bitter strid mellem de israelske antikvitetsmyndigheder på den ene side og så Golan og en række uafhængige eksperter på den anden. 52 eksperter inden for områder som kemi, sprogvidenskab og arkæologi vidnede for og imod. På et tidspunkt sagde dommeren, Aharon Farkash, der selv er arkæolog: Hvordan skal jeg kunne dømme i en sag, hvor ikke engang eksperterne kan blive enige?.

Men i onsdags klokken 8.00 dansk tid faldt dommen. For enden af den 452 siders lange domskendelse læste dommeren: Ikke skyldig! Alle anklager om forfalskning og snyd blev frafaldet.

Dommeren gjorde dog meget ud af at understrege, at dommen ikke er en endelig godkendelse af de to genstandes ægthed, men blot en juridisk vurdering af, at det ikke lykkedes anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden mod Golan.

Slutter sagen her? Helt sikkert ikke! Der er alt for meget på spil for mange millioner i den illegale antikvitetshandel, som de israelske antikvitetsmyndigheder havde håbet at rive tæppet væk under med en dom mod Golan og for mange interesser i Israels gamle historie.

Hele sagen afslører lidt af en gordisk knude for arkæologien. Hvad skal vi gøre med de illegale arkæologiske genstande, der dukker op uden om arkæologernes udgravninger? Selvom det giver store problemer at tage dem i betragtning, så er prisen højere ved at se helt bort fra dem. For eksempel blev Dødehavsrullerne først opdaget af en beduindreng, hvorefter de fandt vej til det sorte marked.

Der er ikke anden vej frem end at undersøge disse fund et for et. I går blev der altså sat et foreløbigt punktum i sagen om to af de mest spektakulære genstande fra det sorte marked. Ifølge dommer Farkash kan det ikke endegyldigt bevises, at kisten, der nævner Jesus, og tavlen, der nævner kong Joash af Jerusalem, ikke er ægte.

Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.