Prøv avisen

Er kirken virkelig ikke hellig?

--Er kirkens rum virkelig ikke helligt? Det spørgsmål hersker der langtfra enighed om blandt danske præster og teologer. Det viser den diskussion, som stadig fylder debatten her en lille uges tid efter aktionen i Brorsons Kirke i København. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Kristeligt Dagblad har spurgt andre trossamfund, hvorvidt deres bygninger regnes for hellige

Er kirkens rum virkelig ikke helligt? Det spørgsmål hersker der langtfra enighed om blandt danske præster og teologer. Det viser den diskussion, som stadig fylder debatten her en lille uges tid efter aktionen i Brorsons Kirke i København. Men ikke kun blandt de luthersk-evangeliske præster har asylsagen været samtaleemne. Også en række andre trossamfund i Danmark har på baggrund af sagen måttet forholde sig til, om eller hvordan deres religiøse helligsteder egentlig er hellige.

Vicerabbiner Amichai Shoham fra Mosaisk Troessamfund i Danmark fortæller, at asylsagen er blevet diskuteret i jødiske kredse, men at der heller ikke her har været enighed i synspunkterne på sagens udfald. Det til trods for, at man inden for jødedommen ikke ser på sine egne synagoger som hellige.

– Der hersker inden for jødedommen ingen forventning om, at man kan gemme sig i en synagoge, uden at politiet har lov til at trænge ind. Da det skete for de jødiske bosættere i Gaza for nogle år tilbage, at de af politiet blev smidt ud af synagogerne, hvor de havde gemt sig, var der heller ikke en opfattelse af, at det kunne man ikke gøre, fordi synagogen var hellig. Man var måske nok uenig, men det var ud fra et almenmenneskeligt synspunkt, siger han og understreger, at synagogerne ikke opfattes som hellige som templerne blev det af jøderne på gammeltestamentlig tid.

Heller ikke muslimerne ser på deres lokale bedehuse, moskéerne, som et helligt sted. Imam Abdul Wahid Pedersen fortæller, at kun de store moskéer i Mekka og Medina er direkte helligdomme for muslimerne, mens de fleste muslimer næppe vil opfatte deres egen lokale moské som et helligt rum.

– Men der har da været forargelse blandt muslimer over den måde, asylsøgerne blev smidt ud fra Brorsons Kirke på, men det drejer sig mere om, at det er mennesker i nød, det handler om. Og på en eller anden måde krænker man det frirum, som kirken er, siger han og åbner for, at der også blandt muslimer er forskellige opfattelser af bederum som ukrænkelige.

Konstitueret sognepræst i den katolske kirke i Esbjerg, Benny Blumensaat, ser med tristhed på begivenhederne i Brorsons Kirke.

– Det, der er sket, er uanstændigt. Man forventer ærbødighed og en respektfuld opførsel i kirkerummet, og havde det været i den katolske kirke, at politiet var brudt ind på den måde, havde det været at betragte som helligbrøde, fordi tabernaklet med Jesu legeme jo befinder sig i kirken, siger han og understreger, at han udtaler sig på egne vegne og ikke på vegne af hele den katolske kirke i Danmark.

At der skulle være tale om helligbrøde med aktionen i Brorsons Kirke mener en af folkekirkens egne, pensioneret præst Majken Frost ikke set ud fra den luthersk-evangeliske tro, hun tilhører. Hun har selv skrevet under på listen "Kirke, kend din plads", som taler for, at rømningen af Brorsons Kirke var det rigtige at gøre og også helt i tråd med dansk lovgivning.

– Kirkens rum er et verdsligt rum, en ganske almindelig murstensbygning. Det er ingen helligdom. Det er en sværmerisk idé, som nogen har fået, at kirken skal beskytte mod samfundets love, siger hun og uddyber:

– Der er intet helligt ved kirkens rum som sådan. Ordet hellighed skal man passe på med at bruge. Det er et subjektivt ord.

Langtfra enig i den teologiske udlægning er sognepræst i Løsning-Korning Sogn Henrik Højlund, som modsat Majken Frost har sat sin signatur på den liste af præster, som tager skarpt afstand fra aktionen i Brorsons Kirke.

– Kirkens rum er ikke bare mursten, og kirken er heller ikke bare statens følgagtige lænkehund. Grundtvig har lært os, at det kun er ordene, der helliger huset, men jeg synes jo så, at i kraft af alle de ord, bønner og salmer, der har lydt i kirken gennem mange, mange år, har kirken også en særlig status, siger han.

Præsten fra Løsning-Korning Sogn anerkender, at det bliver en smule diffust, når man skal svare på, hvad der konkret gør kirken hellig, og han beskriver det som en slags fornemmelse, det enkelte menneske har, når det træder ind i en kirke. Og så mener han også, at vi stadig ubevidst præges af teksterne fra Det Gamle Testamente.

– Jeg tror, at der er et link til Det Gamle Testamente i vores opfattelse af kirkerummet som helligt. Der står jo direkte i Moseloven, at mordere og forbrydere kunne finde fred i templet, og selvom vi i dag ikke har de samme tanker om helligdomme som noget konkret materielt, lever vi stadig på den tradition. Og det synes jeg altså ikke gør noget, siger han.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk