Spørgsmål: Har I gjort jer overvejelser over, at det er de monoteistiske religioner, som er farlige. Hver har I jeres misundelige og fjendtlige Gud, som ikke tåler nogen ligemand. Derfor er der skjult religionskonkurrence, ikke nødvendigvis krig mellem jødedom, islam og kristendom (.) En polyteistisk religion går ikke så højt op i, hvad »andre« guder er eller ikke er.
Lars Steen Larsen, dok- torand, Lunds Universitet.
Biskop Niels Henrik Arendt svarer:
At der kan være en sammenhæng mellem en religions gudsbegreb og dens holdning til andre, kan spørgeren have ret i. Det er der historisk og aktuelt belæg for. Men at monoteismen som sådan er »farlig«, er jeg ikke enig i. Kendsgerningen er, at alle religioner, også de polyteistiske (f.eks. hinduismen), ja, selv en tro, der slet ikke har et gudsbegreb (buddhismen), trækker et blodigt spor efter sig.
Det er menneskehedens tragedie, at det, der skulle gå for at være være dens ædleste udtryk, ikke sjældent tillige har medført brutalitet og ødelæggelse. De fleste verdensreligioner har en prætention om at være universelle. Det har de, fordi de har med den samme universelle realitet, Gud, at gøre. Men netop Guds universalitet gør det umuligt at undgå en kollision mellem forskellige overbevisninger - fordi religionerne i al deres forskellighed insisterer på at forholde sig til den samme realitet. Men den monoteistiske tro åbner også for tanken om et universelt menneskeligt fællesskab.
Fordi der efter min kristne opfattelse kun er én Gud, som alle mennesker på en eller anden måde forholder sig til, så er det muligt at tale med alle mennesker, også dem der har en anden tro end min. Men af samme grund er det også muligt, ja, uomgængeligt at forholde sig kritisk til den andens opfattelse. Men det er efter min mening i virkeligheden også at vise den anden den største respekt.
Ekspert i jødedom Aron Skorp svarer:
Det er ikke jødisk tankegang at give Gud hele ansvaret for, at det er en farlig verden vi lever i, men jødedommen lægger i høj grad ansvaret for, hvordan det går i denne verden, på det enkelte menneske, som har fået muligheden for at vælge mellem godt og ondt (den frie vilje) og på den måde er blevet ansvarlig for sine handlinger. Det ville være alt for nemt for mennesket at skyde skylden for al verdens ondskab over på Gud og dermed fritage sig selv for skyld.
(Svaret fra repræsentanten fra islam, forelå ikke ved redaktionens slutning. Læs svaret på www.religion.dk.)
Spørgsmål: I forbindelse med terroraktionen den 11. september har langt de fleste muslimske grupper i Danmark, herunder vist alle imamer, taget skarpt afstand fra udåden. (.) Ikke desto mindre er der nogle muslimske grupper, som anser de pågældende terrorister for helte, der med sikkerhed vil indtage en plads i Paradiset ved Allahs side. Det er vist imidlertid ikke hidtil af de religiøse ledere i Danmark blevet forklaret, hvad den religiøse konsekvens af handlingen i henhold til islam må forventes at være. Er det de danske imamers opfattelse, at de pågældende vil få en plads i Paradiset, eller må de formodes at ende i det islamiske helvede ?
Jørgen Wahl, Hørsholm
Imam Abdul Wahid Pedersen svarer:
Det er min klare opfattelse, at enhver terrorhandling, hvor uskyldige mennesker bliver dræbt, er at kategorisere som den type handling, om hvilken Allah siger i Koranen, at hvis man dræber et uskyldigt menneske, er det som, om man dræber hele menneskeheden. Der er derfor for mig ikke nogen tvivl om, at folk, som begår sådanne handlinger, kommer direkte i helvede. (.)
Det er for mig ikke muligt at finde religiøst belæg for den type aktioner, om end jeg har læst adskillige argumentationer for det. Ingen af dem har kunnet overbevise mig om det betimelige i noget sådant.
Læs mere om de øvrige spørgsmål, der er stillet til svarpanelet på internettet: www.religion.dk/ religionsdebatten