Der findes borgerlige vielser, borgerlige begravelser, og nu kommer der endnu en borgerlig konkurrent til kirkernes ritualer.
På Stevns lancerer bryllupsarrangøren Grethe Ahrensbach nemlig nu såkaldt borgerlig navngivning for forældre, der ikke vil have deres børn døbt, men alligevel efterspørger en højtideliggørelse af navngivningen.
Det skal foregå på Gjorslev Slot på Stevns, hvor forhenværende borgmester Mogens Haugaard Nielsen (fra Nyt Stevns, et lokalt politisk parti), skal forestå en ceremoni, der skal bestå af musik, en tale og overrækkelse af et diplom i form af en akvarel med barnets navn.
Første navngivningsceremoni på slottet vil finde sted den 20. april og koste 3000 kroner. Ifølge initiativtageren Grethe Ahrensbach kommer idéen fra Norge og England, hvor sekulære navngivningsceremonier har opnået en vis popularitet.
I Danmark har Humanistisk Samfund også navngivningsceremonier, der dog adskiller sig fra dette tilbud ved at være knyttet til foreningens livssyn. Navngivningen på Gjorslev Slot baserer sig ikke på noget specifikt livssyn, siger initiativtageren Grethe Ahrensbach, der tror, at det med tiden vil blive en succes.
”Vi ved, at rigtig mange vælger ikke at få deres børn døbt i dag. I stedet tager de måske en tur på restaurant eller noget andet for at markere navngivningen af deres barn. Vi vil gerne tilbyde en mere festlig ceremoni,” siger hun.
Ulla Morre Bidstrup, som er uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, har i mange år beskæftiget sig med ritualer, men har aldrig hørt om denne type borgerlig navngivning før nu.
”Navngivningsfester i privat regi er ret udbredt, men det er nyt for mig, at man her gør det til en ceremoni. Det vidner jo om, at der lige nu er stor efterspørgsel på ceremonier og ritualer, som man også fra kommercielle aktører har opdaget,” siger hun.
Den borgerlige navngivning vil adskille sig fra for eksempel den borgerlige vielse på et rådhus ved, at den ikke har nogen juridisk betydning. Det er udelukkende en festlighed, som arrangøren siger. Men derfor kan det stadig være meningsfuldt, mener Ulla Morre Bidstrup.
”Folk søger ritualer i disse år, måske fordi de er trætte af individualisering og af at strikke alt sammen selv. Det vil måske vise sig som et alternativ, hvis man ikke ønsker at få sit barn døbt, men jeg har naturligvis selv den holdning, at det bliver et svagere ritual af at være neutralt og dermed ikke knyttet til en tro eller livstydning,” siger hun.
Jørgen Carlsen, tidligere forstander på Testrup Højskole i Østjylland, har tidligere kritiseret andre sekulære ritualer for at være en dårlig kopi af religiøse ritualer. Det kan han endnu ikke vurdere, om den borgerlige navngivning er.
”Men det er da fint, at folk kan få en borgerlig navn- givning, ligesom man kan få borgerlig vielse. Mit største problem med de ikke-religiøse ritualer er, at det ofte bliver en form for kvasi-religiøsitet. Man laver noget, der til forveksling ligner noget, der har med de højere magter at gøre, men i virkeligheden er sekulært. Det bliver sådan lidt forloren hare,” siger han.
Den tidligere højskoleforstander undrer sig i øvrigt over, hvorfor man har valgt, at en tidligere borgmester skal forestå ceremonien.
”Det er lidt grinagtigt, hvis man forsøger at give borgmesteren en særlig myndighed til at forestå sådan en ceremoni, der ingen juridisk gyldighed har, bare fordi han som borgmester har forestået borgerlige vielser. Det kunne jo lige så godt være en tilfældig mand fra gaden, der forestod sådan en navngivningsceremoni,” siger han.
Grethe Ahrensbach, der har fået idéen, afviser dog, at hun forsøger at tillægge hvervet som eksborgmester en særlig myndighed.
”Han kan forestå den, fordi vi har arbejdet sammen i mange år og nu er partner i firmaet. Og så betyder det da nok også noget for folk, at han er en kendt mand.”8