Erling Tiedemann: Straf skal ikke forveksles med hævn

Det voldsomme terrorangreb mod USA er en udfordring for den menneskelige værdighed. Vi skal straffe, men ikke hævne, mener formanden for Det Etiske Råd, Erling Tiedemann, som ser evnen til forsoning som altafgørende

Meningsløsheden og grusomheden i det dræbende terrorangreb mod USA er en afgørende udfordring for den menneskelige værdighed. For det er netop i sådanne situationer, at vi som mennesker skal vise os i stand til at forholde os til vores følelser og ikke må forfalde til umiddelbar hævnlyst.

Erling Tiedemann, formand for Det Etiske Råd, er som resten af verden chokeret over tirsdagens terrorangreb i USA. Og som det er blevet udtrykt af statsmænd, borgere og de overlevende fra terrorangrebet ønsker også Erling Tiedemann, at de skyldige bliver pågrebet og straffet. Men når det er sagt, advarer han også imod at forveksle "straf" med "hævn".

- Der er forskel på at bekæmpe terrorisme og at tage hævn. Naturligvis skal myndighederne gøre alt for at forebygge terrorhandlinger og forhindre dem om muligt. Og hvis man alligevel er offer for terror, skal der efterfølgende gøres alt for at finde terroristerne, stille dem for retten og straffe dem. Men man kommer jo netop ikke videre, hvis man bare fortsætter i samme spor som terroristerne. I deres blindhed tror terroristerne jo netop, at deres frygtelige gerninger er udtryk for en retfærdig hævn for noget, der er overgået dem. Hvis man besvarer terrorisme med samme mønt, så er man netop ikke kommet videre, siger Erling Tiedemann.

At den umiddelbare følelse efter terrorangrebet, som frygtes at have kostet omkring 10.000 mennesker livet, kan være ønsket om hævn, kan Erling Tiedemann godt forstå. Men fordi en følelse opstår så klart og tydeligt, som det er tilfældet i tragiske situationer som denne, er det ikke ensbetydende med, at man skal adlyde den følelse, mener Det Etiske Råds formand.

- Hævnfølelse er en følelse, som opstår hos alle naturlige mennesker, der rammes af gerninger som disse. Man bestemmer jo stort set ikke, hvilke følelser der dukker op fra sindets dyb. Men man er ansvarlig for, hvordan man reagerer på dem. Til menneskets værdighed hører også, at vi er i stand til at forholde os til vores egne følelser og ikke bare er slaver af dem. Man skal ikke tro, at en reaktion på terrordrab af tusinder af uskyldige mennesker bestående i et lige så blindt drab på andre uskyldige mennesker er noget, der i fremtiden kan sikre os mod trusler mod liv og grundlæggende værdier, siger Erling Tiedemann.

Forsoning mod had

At mennesker kan rumme så stort et had, at de er villige til at dræbe tusinder af uskyldige mennesker for at gøre opmærksom på deres sag er netop et af menneskehedens svageste træk, som vi ikke må give efter for, mener Erling Tiedemann. Og derfor er det efter hans mening også vigtigt, at det enkelte menneske hele tiden er opmærksom på at bekæmpe sit eget had og i stedet arbejde for forsoning.

- Det er en gensidig "op-fanatisering", der skaber så stort et had, som vi her har oplevet. Et af vore svage træk som mennesker er jo vores evne til at blive fanatiske. På den baggrund må man også forholde sig kritisk til sine egne stærke følelser. Hvis vi skal bekæmpe vores had, må vi gøre "forsoning" til et fast led i vores forhold til andre mennesker og andre grupper end den, vi selv tilhører, siger Erling Tiedemann.

USA bliver i hele verdens øjne set som den mest magtfulde nation, hvad enten det er økonomisk eller militært. Men på ganske få timer lykkedes det nogle få terrorister at dræbe tusinder af mennesker og samtidig sende et signal om, at ingen kan føle sig sikre. En så aggressiv og ødelæggende handling vil unægteligt få betydning for vores fremtidige følelse af tryghed. Men hvor meget det vil ændre, er det endnu for tidligt at sige, mener Erling Tiedemann.

- Det varer et par dage, før vi er klædt på til at besvare det spørgsmål. Hvad vi her har oplevet, har skabt så store omvæltninger i vores grundlæggende forståelse af verden, at vi nok først efter et stykke tid kan se, hvordan det har virket på os. Men at det kommer til at påvirke os, er jeg aldeles sikker på. Den 11. september 2001 vil blive en skelsættende dato i menneskets historie på denne jord, siger Erling Tiedemann.

Familie i USA

Mens terrorangrebet for størstedelen af verden virkede barbarisk, umenneskeligt og uforståeligt, havde det endnu en dimension for Erling Tiedemann og hans kone. Deres søn, svigerdatter og to børnebørn bor i USA, og dermed kom en verdenspolitisk katastrofe pludseligt skræmmende tæt på.

- Man bliver rådvild, mens koldsveden pibler frem. Ja, det er ikke for at være melodramatisk, men sådan var altså følelsen. I forbindelse med sit arbejde må vores søn rejse meget med fly, og han kunne for så vidt lige så godt have siddet i et af de kaprede fly som dem, der sad der. Vi vidste ikke, hvor han var. Senere fik vi at vide, at vores svigerdatter havde været i World Trade Center for to dage siden. Hun kunne lige så godt have været der i går. Vi prøvede naturligvis straks at komme i kontakt med dem, men kunne ikke komme igennem telefonisk, fordi nettet selvsagt blev overbelastet. Først efter et par timer kom vi igennem per email. De var heldigvis uskadte, siger Erling Tiedemann, men tilføjer hurtigt, at det er en illussion at tale om at være "uskadte" efter tirsdagens terrorangreb.

- Ingen mennesker er uskadte efter sådan et angreb. Det er ikke kun et angreb på et enkelt land, og det rammer ikke kun nogle tusinde mennesker. Et terrorangreb af den art er et angreb på menneskeheden, fordi det er udtryk for en forfærdende sænkning af respekten for menneskeliv, siger Erling Tiedemann.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk